Nogle elever i klassen taler næsten flydende engelsk. I den anden ende af skalaen kæmper nogle af deres klassekammerater både med at læse og sige selv simple ord og sætninger.
Det er virkeligheden i mange engelskklasser i dag. Forskellen på den dygtigste og den mest udfordrede elev i en klasse kan være helt op til fem klassetrin, vurderer Lise Fenger Poulsen, pædagogisk konsulent i engelsk på Center for Undervisningsmidler (CFU), på UC Syd.
En forskel, der er vokset i takt med, at gaming og ikke mindst onlinemedier som TikTok og YouTube har gjort deres indtog.
Hun anslår, at omkring halvdelen af de henvendelser, hun får om materialer og undervisningsforløb på CFU, handler om faglige forskelle mellem eleverne, og hvordan man sikrer, at man når alle sine elever.
Hun er selv tidligere engelsklærer og har altid brændt for differentieret undervisning. Derfor har hun gennem årene opbygget solid erfaring med, hvad der virker. Her er multimodalitet, stilladsering og forforståelse nøgleord.
Bevar en fælles ramme
Hun peger på, at det typisk først er i starten af mellemtrinnet, at forskellene på elevernes niveau begynder at vise sig.
”Så når man virkelig opdager det, er det måske helt oppe i 6.-7. klasse,” siger hun og tilføjer, at det ikke bliver nemmere af, at billedet er broget.
”Nogle kan være stærke mundtligt, men have store udfordringer med at læse og skrive, fordi de har generelle læsevanskeligheder eller måske dysleksi. Der kan også være nogle, som egentlig godt kan, men måske skjuler det, fordi de er særligt sensitive eller sky - det er der jo også en stigende tendens til.”
Og det kan have en selvforstærkende virkning, mener Lise Fenger Poulsen. Det har hun selv oplevet.
”Når nogle elever sprang fremad, kunne det få andre til at føle sig meget intimiderede, fordi de ikke var lige så dygtige. Det gjorde, at de bliver endnu meget tilbageholdende og måske gemte sig i et hjørne i årevis, og det bliver man jo ikke dygtigere af,” siger hun.
Lise Fenger Poulsen anbefaler derfor, at man skaber en fælles ramme samtidig med, at forskellige udfordringer takles på forskellige måder, og her er multimodalitet alfa og omega, lyder det.
”Pointen er, at eleverne ikke behøver at have de samme læsefærdigheder for at få adgang til den samme historie, så længe du stilladserer læsningen,” siger hun.
I de små klasser anbefaler hun billedbøger, rim, remser, musik, bevægelse og masser af gentagelser. Og på mellemtrinnet og i udskolingen har hun gode erfaringer med graphic novels, tegneserier, illustrerede kapitelbøger og masser af lyd, efterhånden også i form af podcasts.
”Så kan de, der har svært ved læsning, både støtte sig til billeder og lyd og få deres eget ordforråd i spil,” siger hun og tilføjer:
”Men lyd er ikke kun for de elever, der har svært ved at læse. Den kan også give hele klassen en fælles oplevelse af, hvordan engelsk lyder, og hjælpe eleverne med at komme ind i en historie, som de måske ellers ville opleve som for svær,” siger hun.
Lyd på mange måder
Sammen med en kollega har hun lavet et onlineunivers, Vild med engelsk, hvor man kan hente gratis materialer – herunder podcasts og oplæste historier med manuskripter – med tilhørende stilladseringsforløb og opgaver.
Hun nævner også, at man på flere CFU'er kan låne nogle små højttalerbokse, som man kan montere forskellige lydbøger på, der har form som små figurer fra bøgerne.
”Dem har vi til både indskoling og mellemtrin, og det er en god måde at gøre det skærmfrit på, så eleverne ikke bliver distraheret.”
Lise Fenger Poulsen nævner også bøger, som er filmatiseret, ”det er jo også en slags multimodalitet” og read alouds, som er engelske oplæsninger af bøger på blandt andet YouTube.
”Det er blevet supertrendy efter corona. Næsten alle bøger, også de helt nye, kan du finde lyden til på den måde - nogle også oplæst af forfatteren selv. Alle Wimpy Kid-bøgerne er for eksempel blevet læst højt, og der er virkelig mange,” siger hun og skynder sig at tilføje, at man man selvfølgelig skal tjekke, om der er styr på ophavsretten. Det står som regel under videoen, og hvis det er en virksomhed, der står bag, oplyser de det på deres hjemmeside.
”Men i praksis er read alouds jo også gratis reklame for bøgerne, for det fungerer bedst, hvis man også har bogen og kan se billederne, mens der bliver læst op.”
Vigtigt at de også vælger bøger selv
Når eleverne indimellem skal læse noget på egen hånd, er det vigtigt, at de selv får lov at vælge bøger, og at der er noget at vælge imellem. CFU tilbyder derfor udlån af læsekasser med et bredt sammensat udvalg af bøger, som spænder over forskellige læseniveauer.
”Her skal man også være opmærksom på, at eleverne ikke altid er interesserede i at vælge den der lille tynde, lette bog, selvom de har svært ved at læse. De vil også gerne have den fede store historie med alle de spændende billeder. Men igen – hvis de så kan få den med lyd, får de også stilladseret det svære skriftsprog i og med, at de hører udtalen, og så får de også den motiverende historie, for det er jo langt mere motiverende at læse en tekst, som interesserer en.”
Eleverne kan også have brug for at blive hjulpet ind i teksten, inden de skal i gang med læsningen og/eller lytningen, understreger Lise Fenger Poulsen.
”Det handler igen rigtig meget om stilladsering – at man bygger bro til den autentiske tekst også inden, man begynder at læse.”
En typisk før-aktivitet kan være, at man introducerer nogle få centrale ord i teksten, som eleverne får brug for for at forstå indholdet. Det kan også være, historien forudsætter en viden om skolesystemet eller juletraditionerne i et engelsktalende land, som danske børn ikke har. Derfor er det en god idé at tale om emnet, inden man begynder at læse teksten, lyder rådet fra Lise Fenger Poulsen, der også opmuntrer til at stilladsere sproget, når eleverne skal have tungen på gled.
”Det kan være med nogle chunks, som er karakteristiske for det, de skal tale om eller med gambitter – altså de her små bindeord eller ’turtagnings-ord’, hvor man tager ordet fra den anden: 'But in my opinion…' eller 'I think that…'. De superdygtige har måske kun brug for ét enkelt af ordene, mens de allersvageste måske bruger dem alle sammen for at komme i gang med samtalen,” siger hun og tilføjer, at samtalekort, som mange har fået øjnene op for, også er oplagte at bruge.
Sammenfattende lyder hendes råd:
”Jo mere multimodalitet i undervisningen, jo bedre, vil jeg sige. Det fremgår i øvrigt også af den nye fagplan i engelsk, at det er en hensigtsmæssig måde at arbejde med tekster på, som kan være med til at udligne forskellene mellem eleverne.”
Engelsklærere til CFU-konsulent: Hvordan får vi alle elever med?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.