Endnu en ekspert undrer sig over ministeriets skråsikkerhed om ordblindetesten

Tiden er inde til at se kritisk på ordblindetesten, lød det fra læseforsker og forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse Pirls Simon Skov Fougt til Folkeskolen i november.

”Man må kun tage testen én gang, men nogle gule elever tager den alligevel senere. Nogle af dem lander i rød i test nummer to, så vi har et problem,” kom det fra læseforskeren.

Det skete i forlængelse af, at han havde deltaget i et internt seminar på DPU om den 10 år gamle ordblindetest. På samme seminar deltog selvstændig dysleksikonsulent Line Leth Jørgensen.

Hun har en fortid som dysleksivejleder og dansklærer på Hillerødsholmskolen og læsekonsulent i Hillerød Kommune og har i flere år undret sig over den nationale test. Af to årsager.

”Testresultaterne stemmer ikke altid overens med de vanskeligheder, jeg ser hos eleverne. Men Undervisningsministeriet siger skråsikkert, at bliver man testet ordblind, så er man ordblind, og hvis man ikke bliver testet ordblind, er man ikke ordblind,” siger Line Leth Jørgensen.

Den anden årsag er, at både ordblindhed og hjernen er komplekse størrelser.

”Mange ting spiller ind, når man har svært ved at koble lyd og bogstaver. Ordblindhed er ikke så simpelt. Derfor er vi nødt til at have en test, som har flere nuancer med,” siger hun.

Ordblindetesten skulle være udgiftsneutral

Seminariet var arrangeret af læsevejleder og kandidatstuderende Lone Kaastrup-Hansen og professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, som gik i dybden med usikkerheden i ordblindetesten.

På forhånd havde de opfordret deltagerne til at læse den tekniske rapport, som beskriver processen med at udvikle testen i begyndelsen af 2010’erne og artiklen ”A national test of dyslexia”, hvor tre af udviklerne af ordblindetesten i 2023 beskriver til en international målgruppe, hvordan testen er blevet til.

Line Leth Jørgensen har læst begge dele, og det har ikke gjort hendes undren mindre.

”Det fremgår af artiklen, at grænsen mellem ordblind og ikke-ordblind blev fastsat efter, at testen skulle være udgiftsneutral. Det vil sige, at testen ikke måtte give øgede udgifter som følge af, at der blev identificeret flere elever med ordblindhed. Jeg frygter, at det betyder, at testen ikke er tilstrækkeligt nuanceret og fleksibel,” siger Line Leth Jørgensen.

Ifølge Line Leth Jørgensen står der også i artiklen, at grænsen for ordblindhed blev sat ved den ottende percentil, fordi omkring otte procent af eleverne modtog en form for specialundervisning på grund af læsevanskeligheder, da ordblindetesten blev udviklet. En percentil deler et datasæt op i 100 lige store dele.

”Denne politiske beslutning garanterer ikke, at alle, som kunne have gavn af støtte, også modtager den. Så vidt vi ved, er der dog ingen måde at bestemme en entydig grænseværdi eller udbredelse på,” udlægger Line Leth Jørgensen artiklen fra de tre testudviklere af ordblindetesten.

Vi skal diagnosticere de rigtige

Det bekymrer Line Leth Jørgensen.

”Jeg kan ikke se i artiklen, hvilke kriterier der var for, at elever modtog specialundervisning på grund af læsevanskeligheder. Var det de rigtige, som fik specialundervisning? Var de ordblinde, eller skyldtes det andre læsevanskeligheder? Var det ’rigtig’ specialundervisning, eller fik eleverne ekstra hjælp i deres klasse? Er vi sikre på, at alle elever med ordblindhed modtog specialundervisning? Jeg kan ikke læse, hvad der lå bag, og derfor virker en percentil på otte som et tilfældigt tal. Også fordi der dengang var forskellige måder at teste for ordblindhed på.”

Det er ikke tallet i sig selv, som er afgørende, understreger Line Leth Jørgensen.

”Jeg siger ikke, at 15 procent af eleverne er ordblinde. Jeg ønsker blot, at vi diagnosticerer de rigtige. Ordblindetesten har givet en systematisk måde at teste på, og derfor siger min logik, at man vil finde flere ordblinde, end da testen blev udviklet.”

Stuk: Testen er sikker nok

Alligevel mener Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk), at testen er sikker og henviser til, at den er blevet sammenlignet med andre standardiserede ordblindetest i forskellige forskningsundersøgelser.

”Sammenligningerne viser, at der er en høj sammenhæng mellem ordblindetesten og de test, den er sammenlignet med. Det vil derfor være yderst sjældent, at en elev i gul kategori i ordblindetesten vil score svarende til ordblind i en anden ordblindetest. I de tilfælde hvor det sker, bør årsagen til de forskellige testresultater undersøges grundigt,” uddybede Stuk i et skriftligt svar til den kritik, som forskningsleder Simon Skov Fougt rejste før jul.

Det er heller ikke sandsynligt, at en elevs fonologiske kodningsfærdigheder vil udvikle sig fra gul til rød, da det i så fald vil være et udtryk for, at færdighederne bliver dårligere over tid på trods af undervisning og eksponering for skriftsprog i skole og fritid, argumenterer Stuk.

”Som udgangspunkt vil den første test med ordblindetesten derfor vurderes at være den mest retvisende i forhold til elevens færdigheder i fonologisk kodning.”

Mange elever bliver overset af testen

Forklaringen beroliger ikke Line Leth Jørgensen. Hun henviser til en tabel i den tekniske rapport, som viser, at 57 procent af de 3. klasseselever, som var i et ordblindetilbud, scorede over grænseværdien på de otte percentil.

De ville med andre ord ikke være blevet fanget af ordblindetesten, hvis den havde eksisteret, da de fik bevilget et ordblindetilbud.

På 7. og 9. klassetrin er andelen af ”oversete” elever på henholdsvis 16 og 14 procent, mens tallet på 5. klassetrin, ungdomsuddannelser og efterfølgende uddannelser ligger et sted mellem 21 og 52 procent.

Bortset fra i 3. klasse har disse elever og studerende ikke mulighed for at blive testet igen.

”Jeg forstår ikke, at ministeriet er så kategorisk med at sige, at ordblindetesten er sikker, når der er så store fejlprocenter. En test for en kognitiv funktionsnedsættelse har stor betydning for et menneskes liv, og derfor skal testen være grundig og nuanceret,” siger Line Leth Jørgensen.

Hun understreger sin pointe om testens usikkerhed med et afsnit i den tekniske rapport om, at der skulle være en kategori for elever på grænsen mellem ordblind og ikke-ordblind. Det blev til ”usikker fonologisk kodning”, i daglig tale gule elever.

”Da ordblindhed ikke er en enten eller-kategori, kunne man også have valgt betegnelserne ’muligvis ordblind’ eller ’mildt ordblind’,” fremgår det af rapporten.

Ifølge dysleksikonsulenten viser rapporten "alle mulige usikkerheder".

”Derfor kan jeg ikke forstå ministeriets skråsikkerhed om, at ordblindetesten altid fortæller sandheden, for den sikkerhed kan jeg ikke læse om i rapporten. Tværtimod står der rigtig meget, som understøtter, at vi ikke altid kan være sikre på ordblindetesten. Vi skal være mere ydmyge, fordi testresultaterne er livsafgørende for de mennesker, det handler om,” siger dysleksikonsulenten.

En test kan aldrig være helt sikker

Lektor Mads Poulsen fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet er en af de seks, som har været med til at udvikle ordblindetesten og en af de tre forfattere til artiklen om, hvordan den blev til.

Overfor Folkeskolen slår han fast, at ingen test er helt sikker.

”Det vil alle fagfolk sige. Man kan så dokumentere graden af sikkerhed på forskellige måder. Det er vanskeligt at svare på, om ordblindetesten er sikker nok, for man kan have forskellige holdninger til, hvor sikker den skal være,” siger Mads Poulsen og tilføjer, at han og hans kolleger har undersøgt ordblindetesten med forskellige tilgange.

"Der findes ikke en naturlig grænse for, hvornår man er ordblind. Det gør det svært at kategorisere eleverne helt præcist.," siger testudvikler Mads Poulsen.

Foto: Privatfoto

”Når vi ser på de enkelte deltest her for sig, er de ret sikre, og når vi ser på, hvor godt de hænger sammen i den samlede test, er sikkerheden generelt også pæn. Dog er der usikkerhed i 3. klasse afhængigt af, hvilke tal man ser på, så her bør man være særlig opmærksom, når man bruger testen,” tilføjer han.

Det tages der højde for. Det fremgår således af vejledningen til ordblindeteten, at elever som udgangspunkt kun må testes én gang, men hvis en elev er testet gul i 3. klasse, kan eleven blive gentestet på et senere klassetrin, hvis eleven til trods for et særligt tilrettelagt læsetilbud og læsning i fritiden fortsat viser tegn på ordblindhed.

Der findes ikke en naturlig grænse

Til Line Leth Jørgensens bekymring for, at det har spillet en betydning for den fastsatte grænse, at testen skulle være udgiftsneutral, siger Mads Poulsen:

”Der findes ikke en naturlig grænse for, hvornår man er ordblind. Det gør det svært at kategorisere eleverne helt præcist. Det lyder som en kølig Djøf-agtig beregning, at ordblindetesten skulle være udgiftsneutral, for man kan i stedet sige, at Undervisningsministeriet har videreført, hvad der så ud til at være standard, da vi udviklede testen.”

Når forskere ikke kan komme med én sandhed om, hvornår man er ordblind, bliver det et spørgsmål om, hvor man så skal sætte grænsen.

”Tidligere sagde man, at mellem to og fem procent af befolkningen var ordblinde, men i andre lande svinger det mellem otte og 20 procent. Man kan altid gøre en test mere sikker, men på et tidspunkt bliver omkostningerne meget store, så det vil altid være en afvejning af sikkerheden, og hvad der kan lade sig gøre rent praktisk", siger Mads Poulsen.

"Men det vil selvfølgelig være fornuftigt at kigge ordblindetesten efter, nu da vi har en del års erfaringer med den,” tilføjer han.

En test bør afdække flere aspekter af eleven

Står det til Line Leth Jørgensen, er der klart behov for at udvikle en ny og bedre ordblindetest.

”Jeg er stor fortaler for, at vi får en test, som er mere nuanceret, så vi kommer hele vejen rundt om elevens udfordringer, kompetencer og styrker, så vi kan vurdere, om der er andre årsager til elevens vanskeligheder end ordblindhed. Vi skal se på, hvad eleven virkelig kan og ikke kan, og det kræver fagfolk, som kan komme med en specialiseret faglig vurdering. Når jeg hører om, hvordan de arbejder med ordblindediagnosen i udlandet, så er det sådan, de gør.”

Det vil være en dyrere løsning, for det kan ikke klares på de 12 minutter, som den nuværende test varer, medgiver hun.

”Den måde, jeg tester på, tager op til ti timer. Til gengæld giver det en meget grundig viden om eleven, som lærere og forældre kan bruge i det videre arbejde med at støtte eleven,” siger Line Leth Jørgensen.

Stuk oplyste i sit svar før jul, at der arbejdes på at forbedre ordblindetesten.