"Vi er glade for resultatet - og matte i sokkerne efter de sidste uger, der ikke har handlet om meget andet end forhandlinger. Nu skal vi i gang med at orientere medlemmerne, så de kan møde velforberedt til generalforsamlingen. Det er deres beslutning, om aftalen skal indgås - vi anbefaler det", siger formand for Ballerup Lærerforening Niels Kjeldsen på foreningens hjemmeside.
Ballerup Lærerforening: Mødeplaner forringer undervisningen
Forhandlingerne har taget to måneder og har været intense. Men Niels Kjeldsen mener, at aftalen er en stor sejr, der kan få betydning ud over Ballerups bygrænse.
"Vi har fået bekræftet, at når Ballerup Kommune forlader KL-sporet og slår over i forhandlingssporet, så kommer resultaterne. I en tid, hvor regeringen og KL agerer konfrontativt over for landets lærere, og DLF holder ekstraordinær kongres om fire dage, er det ikke noget ringe signal at sende. For nu ikke at overdrive".
Forhandlingerne sluttede 1. februar. Både kommunen og lærerforeningen skal fremlægge resultatet for baglandet, som så skal godkende aftalen.
Endelig ny arbejdstidsaftale til lærerne i Ballerup
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.