Eliteindrætsklasser indsnævrer elevernes sociale netværk

Jo mere skoleelever helliger sig en krævende sportsgren, des mindre omgås de jævnaldrende, der ikke dyrker samme sportsgren. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.

"Vi ved fra forskningen, at dygtige sportsudøvere som regel er populære i skolen. Men alligevel viser vores forskningsprojekt, at unge mennesker får mere og mere ensartede sociale fællesskaber, jo mere sporten fylder enten tidsmæssigt eller fysisk", fortæller professor Annette Quinto Romano fra Aalborg Universitet.

Derfor kigger hun med bekymring på, at der er opstået en række elitesportsklasser i overbygningen, siden ordningen med eliteidrætsklasser med folkeskolereformen blev gjort permanent i 2013.

Positiv evaluering af eliteidrætsklasser

"Effekten ses, når elitesportudøverne er i normale klasser. Vi har ikke målt specifikt på eliteklasser, men der er grund til at frygte, at effekten her bliver endnu mere udtalt", siger forskeren fra Aalborg Universitet, der har gennemført forskningsprojektet, der bygger på data indsamlet af Aalborg Kommune og DGI Nordjylland.

Opgør med enhedsskolen

Den danske enhedsskole er bygget op omkring det princip, at den ufaglærtes søn går i klasse med professorens datter, og at alle nyder godt af diversiteten, fortæller Annette Quinto Romani.

"Når man pludselig oplever, at der bliver lavet klasser ud fra sportsevner er der altså grund til at råbe vagt i gevær på enhedsskolens vegne, også selv om det sker ud fra et umiddelbart sympatisk ønske om at gøre plads til både elitesport og skolegang i de unge menneskers liv", siger hun og tilføjer:

"Advarselslamperne bør blinke dobbelt så kraftigt, når man kan se, at de unge mennesker, der dyrker elitesport, i forvejen har kraftigt reduceret diversitet i deres sociale relationer i forhold til deres jævnaldrende".

Undervisningsministeren ønsker forsøg med talentklasser i musik

Man siger, at en af sportens styrker er, at den kan samle forskellige mennesker. Selv om alle i en klasse er gode til sport, kan den vel stadig godt bestå af folk fra forskellige baggrunde og med varierende fagligt niveau?

"Vi har faktisk ikke undersøgt det netop i dette projekt, men tidligere forskning peger på, at elitesport bestemt ikke er særlig socioøkonomisk divers. Det er primært for børn fra resursestærke hjem".

To dilemmaer

Annette Quinto Romani peger på to yderligere dilemmaer, der kan opstå, når man deler skoleklasser efter formåen i en idrætsgren i et skolesystem baseret på lighed.

"Det første er, at man udvikler sig meget i den periode, og derfor kan der opstå en situation, hvor man går i en elitesportsklasse men ikke længere er på eliteniveau. Der vil man være enormt socialt sårbar, når fællesskabet er så centreret om sport", siger hun.

Det andet dilemma kan opstå, hvis tonen tages med fra fodboldbanen ind i klasseværelset.

"Hvis man typisk omgås i et stærkt konkurrencepræget miljø, hvor alle er nogenlunde på samme niveau, er det ikke heldigt, hvis man skal samarbejde fagligt, og det samme ikke er tilfældet", lyder det fra Annette Quinto Romani.