Efter Borup og Agedrup: Sådan vil partier gøre folkeskolen mere tryg

"Vi kan ikke forvente, at børn vokser op til at blive ansvarlige, empatiske voksne, hvis de udsættes for eller bare er vidne til krænkende adfærd fra de andre elever i skolen. Som skolelærer må jeg sige, at udviklingen bekymrer mig voldsomt meget".

Sådan lød det onsdag eftermiddag fra tidligere lærer, nu folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Mikkel Bjørn, i en forespørgselsdebat i folketingssalen, han havde taget initiativ til.

"Det er på høje tid at stramme op og genindføre respekt for læreren og ikke mindst hinanden", sagde han.

Under debatten fremsatte Mikkel Bjørn et forslag til vedtagelse om, at den nuværende ordensbekendtgørelse for folkeskolen skal skærpes, så "lærere og ledere får selvstændige beføjelser til at sanktionere grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd".

Sagerne har gjort indtryk på ministeren

Da ordensbekendtgørelsen ikke er en lov, kan den til enhver tid siddende undervisningsminister revidere bekendtgørelsen uden at involvere Folketinget.

Men i debatten, der tog udgangspunkt i de seneste måneders mediedækning af sager om vold, trusler og overgreb begået af elever mod andre elever, fik børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i den grad input med på vejen fra de øvrige partier til den revision af bekendtgørelsen, han har bebudet inden sommerferien.

"De sager, der har været fremme, har selvfølgelig gjort indtryk også på mig", lød det fra Mattias Tesfaye fra talerstolen.

Mere vejledning om reglerne på vej

Ministeren forklarede, at ordensbekendtgørelsen allerede rummer en række sanktioner, som en skoleleder kan sætte i værk afhængig af børnenes alder, forseelsens grovhed med videre.

En elev kan blandt andet udelukkes fra undervisningen ved at hjemsende eleven i syv dage – og i grove tilfælde op til ti skoledage op til to gange på et skoleår. En elev kan også overflyttes til en anden klasse, en anden skole eller et andet undervisningstilbud, og hvis det vurderes nødvendigt, kan det også ske, selvom eleven og forældrene ikke er indforståede.

Skolen er forpligtet til at inddrage de sociale myndigheder og/eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og/eller give specialundervisning, når det er relevant. Og alle ansatte på skolerne har skærpet underretningspligt, hvis de oplever alvorlige hændelser og problemer blandt eleverne.

"Kommunerne efterlyser en styrkelse af enkelte elementer i ordensbekendtgørelsen og mere forebyggelse", fortalte Mattias Tesfaye i løbet af debatten på baggrund af en kortlægning, ministeriet havde offentliggjort tidligere samme dag.

"På den baggrund har jeg besluttet, at ordensbekendtgørelsen skal revideres, ligesom vejledningsindsatsen om den. For én ting er at have værktøjerne, en anden er om de bliver brugt", sagde undervisningsministeren.

Mattias Tesfaye har bedt ministeriet om et oplæg til, hvad der skal revideres, men har også selv nogle bud. Nemlig at gøre muligheden for hjemsendelse mere fleksibel, så det er skolelederen, der vurderer, hvor mange dage en elev bør udelukkes fra undervisningen, og at de krænkede elevers perspektiv skal spille større rolle i bekendtgørelsen, end det gør nu.

Liberal Alliance vil ikke nøjes med en revision af ordensbekendtgørelsen.

"Jeg ville ønske, det var nok", lød det fra partiets undervisningsordfører Helena Artmann Andreasen.

"Men det her handler også om nogle, der ikke har gjort det rigtige som ledelse, så mange forældre har ondt i maven, fordi de føler, de har prøvet at gå til skoleledelsen, og de har prøvet at gå til kommunen uden resultat. Derfor vil jeg gerne give forældrene i skolebestyrelsen noget mere at sige, så de kan hyre og fyre skolelederen – så kan vi måske undgå sådan nogle sager", sagde hun og fortalte, at hun mener, at problemet i høj grad er, at pædagogikken i folkeskolen er blevet "mere konsekvensløs".

Besparelser har konsekvenser

SF og De Radikale erklærede sig enige i ministerens tanker om ændringer i ordensbekendtgørelsen, men benyttede lejligheden til at se de voldelige episoder i et større perspektiv.

"Det er ikke en løsning bare at stramme grebet. Også bortviste børn skal sikres et skoletilbud – det kan jeg godt være i tvivl om alle partier mener. Bortviser man til gaden, bortviser man også til banderne eller i hvert fald en meget dårlig tilværelse", understregede SF-ordfører Sigurd Agersnap.

"De sidste ti år har folkeskolen været ramt af besparelser og overfyldte klasselokaler, hvor dem der har brug for ekstra hjælp og opmærksomhed mange steder bliver ladt i stikken. Det er ikke raketvidenskab, at det har konsekvenser".

"Skolerne er pressede både på økonomi og personale. Den seneste undersøgelse fra Lærerforeningen viser, at økonomi i 79 procent af tilfældene er årsag til, at elever ikke har fået den nødvendige støtte eller tilbud. Det taler for sig selv. Rammerne om skolen er ikke gode nok", lød det fra Sigurd Agersnap.

"Vores opgave er at sikre rammerne, ikke at blande os i den enkelte skoleleders dispositioner eller afsige dom i sagen. Men det er vores opgave at sikre ordentlige økonomi, tid, faglokaler, tolærerordninger og så videre", sagde han.

Foreslår rejsehold af specialuddannede lærere og pædagoger

SF har også foreslået at oprette et landsdækkende rejsehold af specialuddannede lærere og pædagoger, som skoleledere og lærere kan tilkalde, hvis skolen har brug for ekstra hjælp, som kommunen ikke selv kan tilbyde.

Efter debatten sagde Radikales Lotte Rod til Folkeskolen, at hun er fortørnet over, at der er fokus på, at det er de pågældende børn, der er problemet.

"Jeg bliver provokeret af, at nogle politikere ser det (vold i skolen, red.) som et problem, der bor inde i børnene. Hvad skal det hjælpe at sætte børnene uden for døren?” spørger hun.

”Debatten om ordensbekendtgørelsen kommer til at dække over, at man ikke vil prioritere det, det koster at skabe gode rammer for børnenes skolegang. Regeringen bør tage ansvar og finde pengene til at skabe en god skole og sfo”, lyder det fra Lotte Rod.