Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Studie

Efter års nedskæringer: Nu får lærerstuderende 28 procent mere undervisning

Der var sparet så meget på den tidligere læreruddannelse, at de studerende slet ikke opfattede den som et fuldtidsstudium. Men nu viser en opgørelse, at de studerende får mange flere timer end før - og forskellene mellem de forskellige uddannelsessteder er udjævnet.

Camilla Wang, rektor, professionshøjskolen Absalon

Både de studerendes syn på uddannelsen og deres motivation er styrket, efter der er kommet flere timer, mener Camilla Wang, som er forperson for professionshøjskolerektorerne.

Foto: Professionshøjskolen Absalon
Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
1 kommentar
30. september 2026, kl. 15:41
1 kommentar

Ikke et fuldtidsstudie lød dommen i 2019 fra Lærerstuderendes Landskreds over den daværende læreruddannelse. Uddannelsen havde været så hårdt ramt af besparelser, at de studerende fik alt for få timer. Men nu viser en opgørelse fra Danske Professionshøjskoler, at de lærerstuderende i gennemsnit har fået 28 procent flere undervisningstimer, siden den nye læreruddannelse blev rullet ud i 2023.

Og det glæder forperson for Danske Professionshøjskolers rektorforsamling, Camilla Wang.

”Man kan mærke, at fagligheden stiger,” mener hun. ”Man lærer jo alt andet lige mere i et studiefællesskab end alene.”

Læs også

Featured image for Mere undervisning: Anders er gået fra tre til fire dage på læreruddannelsen
Læreruddannelsen

Mere undervisning: Anders er gået fra tre til fire dage på læreruddannelsen

Den nye læreruddannelse har også betydet mødepligt det første studieår, hvilket også har været positivt for både det faglige og det sociale for de studerende, påpeger hun.

Ifølge Camilla Wang, der selv er rektor for professionshøjskolen Absalon på Sjælland, har de ekstra timer i sig selv givet læreruddannelsen et kvalitetsløft.

Forskellene på tværs af professionshøjskolerne er blevet markant mindre. I 2024 ligger timetallet på alle seks professionshøjskoler mellem 94 og 100 undervisningstimer pr. 10 ECTS-point. Ét semester er 30 ECTS-point.

”Eva (Danmarks Evalueringsinstitut, red.) lavede jo en undersøgelse af studerendes erfaringer med den nye læreruddannelse, hvor man kan se, at de studerende blev mere motiverede, og at de har en opfattelse af et stærkere fagligt engagement, som følge af bl.a. de flere undervisningslektioner,” fortæller Camilla Wang. ”Og så gør det jo også noget godt for det sociale, at de studerende er mere til stede.”  

Som led i en styrkelse af praktikken veksler de studerende allerede på første studieår mellem undervisningen på professionshøjskolen og erfaringer fra praktikken på en skole. Det gør noget for deres oplevelse af studiet, at de ret hurtigt kommer ud og får noget praktisk erfaring og er ansvarlige for at flette noget god undervisning sammen, mener Camilla Wang.

Studie

Få Folkeskolens nyhedsbrev for lærerstuderende hver anden onsdag.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Efter års nedskæringer: Nu får lærerstuderende 28 procent mere undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS