Når eleverne i folkeskolen begynder at lære engelsk, taler de i forvejen - mindst - et sprog. 

Når de møder deres andet fremmedsprog, har de tilføjet - mindst - et yderligere til samlingen.

Men Danmark halter efter, når det kommer til at trække på elevernes eksisterende sproglige resurser, når de skal lære et nyt.

Det mener to forskere, der de seneste år har gennemført det hidtil største danske forskningsprojekt om såkaldt flersprogethedsdidaktik. 

Og det er kommet vidt omkring.

Det hele startede med, at Natascha Drachmann skrev speciale om elevernes sproglige opmærksomhed i den tidlige tyskundervisning i regi af udviklingsprojektet Tidligere sprogstart.

Vejlederen var lektor Petra Daryai-Hansen, som mente, der var potentiale til mere. Meget mere.

Derfor gik Petra Daryai-Hansen og Natascha Drachmann sammen om at udvikle et forskningsprojekt, der har sikret sig seks millioner kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Det har blandt budt på et ph.d.-stipendiat til Natascha Drachmann, en postdoc til Line Krogager Andersen med fokus på 9. klasse og almen sprogforståelse, sprogugeforløb og udgivelse af nye undervisningsmaterialer.

Seneste skud på stammen i PE-LAL, som projektet hedder, er 18 konkrete anbefalinger til at få givet flersprogethedsdidaktikken i den danske folkeskole en vitaminindsprøjtning.

De er kommet i stand efter en afsluttende workshop med deltagere fra både forskningsverden, praksis og forlagsbranchen.

Dem, der ikke kunne deltage i workshoppen, har efterfølgende haft anbefalingerne til kommentering.

Anbefalingerne retter sig både mod læreplanerne, læreruddannelsen, undervisningsmaterialer, den enkelte skole og lærernes konkrete undervisning.

"Vi har opstillet et ønskescenarie for, hvordan flersprogethedsdidaktikken kan styrkes bredt. Anbefalingerne er derfor meget ambitiøse, fordi vi har forsøgt at komme hele vejen rundt og gennemtænke det på alle niveauer", forklarer Petra Daryai-Hansen, der understreger, at det er forskningsprojektet, der er afsender på anbefalingerne - ikke de enkelte workshopdeltagere.

”Med anbefalingerne vil vi gerne vise, at man kan sætte ind mange forskellige steder for at styrke flersprogethedsdidaktikken. Hver lille anbefaling er et vigtig skridt”, supplerer Natascha Drachmann.

Vil indføre et nyt sprogforståelsesfag

På det overordnede niveau lyder anbefalingerne blandt andet at implementere flersprogethedsdidaktik som en obligatorisk del af alle sprogfag og i læreplanerne for sprogfagene på læreruddannelsen.

Desuden anbefales det at indføre et obligatorisk nyt fag fra 1. klasse, der, ligesom Almen Sprogforståelse på gymnasiet, bygger bro mellem dansk og fremmedsprogfagene.

”Eleverne møder engelsk i 1. klasse, men så går der år, før de møder deres andet fremmedsprog. Der giver det måske rigtig god mening at bygge på en større mangfoldighed af sprog fra starten", siger Petra Daryai-Hansen, som dog understreger, at alle de eksisterende sprogfag bør bibeholdes.

"Vi tænker det som et supplement, der understøtter fremmedsprogsfagene ved at bygge bro mellem de sprog, der udbydes i skolen, og ved samtidig at åbne sprogundervisningen for yderligere sprog”, siger hun.

Trygge sprogrum

Anbefalingerne til sproglærerne går blandt andet på at fokusere på verdens mangfoldighed af sprog, og at sprogsammenligninger ikke kun foregår ved at sammenligne syntaks men også de højere sproglige niveauer som tekster og sprogsociologi.

Fagteamsne skal styrkes og gå på tværs af sprogfagene, læremidlerne skal i højere grad bygge på flersprogsdidaktik, og så bør skoler og lærere i højere grad arbejde for at skabe trygge og sprogvenlige rum, 'der åbner for den sproglige mangfoldighed, der findes i klassen, i samfundet og i verden, og hvor eleverne tør og har lyst til at bringe deres egne sproglige ressourcer i spil', lyder det endvidere i anbefalingerne.

"Det gør man blandt andet ved at vise eleverne, at det er en resurse, at de har flere sprog med sig. Og holder for eksempel ikke fast i, at man kun må tale engelsk i engelskundervisningen”, siger Natascha Drachmann.

Og så skal man som lærer være opmærksom på, at der eksisterer nogle stærke sproghierarkier, tilføjer Petra Daryai-Hansen.

”I toppen har man engelsk og dansk. Så er der såkaldte indvandrersprog. Og så er der alle de andre sprog, der enten ikke rigtig er der, eller er der på en ret diffus måde”, siger hun.

”I de første projekter, vi lavede, var der en tendens til, at vi spurgte elever med et andet førstesprog, hvordan man siger dette eller hint på deres sprog. Vi kunne se, at eleverne fysisk gik i baglås".

"De følte sig udstillet, og at de var en kontekst, hvor det at være anderledes ikke var noget positivt. Nu gør vi i stedet det, at vi spørger alle elever, om der er andre sprog, de har kendskab til, som de vil byde ind med. Det gør det sprogvenligt og trygt”.

Der er masser af barrierer

Der er allerede lærere, der arbejder med flersprogsdidaktik i deres undervisning, men det bør foregå i højere grad og mere systematisk, mener forskerne.

”Og der er masser af barrierer. For eksempel at lærerne har begrænset indsigt i det sprog, de gerne vil integrere og også begrænset forberedelsestid. Desuden har de ikke mange undervisningsmaterialer at læne sig opad”, siger Natascha Drachmann.

Netop derfor forsøger anbefalingerne at komme hele vejen rundt, påpeger Petra Daryai-Hansen.

"Tingene hænger sammen. Så hver anbefaling skal ses som et skridt på vejen mod en bedre flersprogethedsdidaktik", siger hun.