Dion Sommer frygter for konsekvenserne af den seneste Pisa-nedgang.
”Når elevernes faglige resultater falder, kommer der hurtigt et krav om, at skolen skal fokusere mere på faglighed og mindre på trivsel. Men det er en fejlslutning. For hvordan skal et barn, der er i mistrivsel og kæmper med depressive eller angstfyldte tanker, kunne lære optimalt? Det siger sig selv, hvor umuligt det er”, siger udviklingspsykolog, professor Dion Sommer.
Det er ikke nok at spørge, om børnene lærer det, de skal, understreger Sommer.
”Vi må også spørge, hvordan de har det, mens de lærer. Og om skolen, sammen med forældrene, er med til at give børn den barndom, de har brug for”.
Skolen skal ikke skrue op for det præstationspres, som børn møder i samfundet. For så bliver skolen endnu en risikofaktor. Tværtimod bør den være et sted, hvor børn beskyttes. Det er dog ikke det samme som, at så lærer de mindre fagligt. Sådan lyder en af hovedpointerne i Dion Sommers nye bog.
Barndom i opbrud og dens kerneproblemer
I bogen forklarer han, hvorfor han mener, at flere børn og unge mistrives og hvad barndommens opbrud betyder for skolen. Sommer har undersøgt og udpeget fire såkaldte ”kerneproblemer”, hvis bidrag til de stigende mistrivsel, der er evidens for: De sociale medier, kunstig intelligens, klimakrisen og den politiserede pædagogik. Interviewet her fokuserer på det sidstnævnte kerneproblem.
”I stedet for at beskytte børn mod præstationssamfundets bagsider, har politikerne indført den politiserede pædagogik i skolen,” siger Dion Sommer.
Sommer har i mange år forsket i, hvad leg betyder for både børns læringslyst og trivsel. Han fremlægger i sin bog forskellig evidens for, at performance og præstation gennem politiske indgreb de seneste 25 år er blevet tvunget ind i skolen. Sommer fremhæver indførelsen af Pisa-målingerne omkring årtusindeskiftet som det historiske øjeblik, hvor den politiserede pædagogik rykkede ind i klasseværelserne. Det medførte et stort pres og ændrede undervisningens karakter.
De nye dårlige Pisa-resultater, som blev offentliggjort i sidste måned, har vakt ny politisk furore. Det vil øge presset på, at skolen leverer bedre faglige resultater, og ikke mindst at den kan ”bevise” det, frygter Sommer. Her vil de pålagte nationale test spille en særlig central rolle i den politiske kontrol af elevernes faglige standpunkt. Så i den politiserede pædagogiks regime er skolen, lærerne og eleverne kommet ”til eksamen”.
Det har en meget mørk bagside, mener han.
”Hvis man spørger børn, så er jævnlige test for dem forbundet med stress. Testning er en af de negative påvirkninger af børn og unge, som direkte kan dokumenteres i stigende mistrivsel,” siger Sommer. Han henviser til blandt andet undersøgelsen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Forskerne bag undersøgelsen opfordrede dengang til et kritisk gennemsyn af, hvordan uddannelsespolitikken har bidraget til mistrivsel.
”Men det gennemsyn lader vente på sig,” siger Dion Sommer. ”Den politiske selverkendelse kommer nok aldrig. Derfor må skolen og lærerne selv tage hånd om kerneproblemet.”
Mindre tempo, pres og mere legende læring
Dion Sommer har hele sit professionelle virke argumenteret for legens mange potentialer. Generelt set leger nutiden børn langt mindre og mere overvåget end deres forældre gjorde, og det er stigende problem.
”Der er i det hele taget et opskruet tempo i børns liv og barndom og langt mindre leg, end da jeg var barn. Samtidig har vi undersøgelser, som viser, at børn i dag er blevet dårligere til at lege. De skal have voksenhjælp til ’finde på’ og komme i gang. De har kun lidt uovervåget leg, og deres fritid styres stadig mere af planlagte aktiviteter,” siger han med henvisning til blandt andet undersøgelsen ”Levende Legekultur” blandt 1.000 danske børnefamilier.
Det er ikke bare et spørgsmål om, at børn skal have det sjovt. Leg har meget stor betydning for børns udvikling og mentale trivsel, understreger professoren:
”Leg er noget særligt for pattedyr. Hvis leg blot var spild af energi, ville det rent evolutionært være svært at forklare, hvorfor den findes hos så mange arter. Der er en dybere mening med det”.
Leg er ifølge forskeren som tæt forbundet med trivsel. Han beskriver leg som ”kondenseret livsglæde” og understeger, at det det er en misforståelse at se leg og læring som uforenelige.
”Rigtig mange opfatter leg som en modsætning til læring. Den modsætning findes ikke i mit hoved – og heller ikke i forskningen. Leg kan skabe dyb læring, og der for eksempel forskning, som påviser en klar sammenhæng med et kreativt mindset senere i livet.”
Legende læring kan derfor være en måde at skabe mere læringsglæde. Det handler ikke om at droppe fagligheden, men om at finde andre læringsveje til den.
Skolen kan skabe præstationsfri rum
Dion Sommers idé er at skolen må skabe skemalagte ”frirum”, hvor eleverne ikke er udsat for præstationsvurdering.
”Det kan være ekskursioner, lejrskoler, tværfaglige projektforløb samt en mere gennemsyrende legende læringspraksis. Det er muligheder, lærere har, inden for rammerne af den skole, der er”.
Dion Sommer frygter, Pisa vil føre til flere test og mere mistrivsel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.