Vi skal sikre, at mit fag ikke reduceres til noget med limpistol og saks

Der er bare noget helt særligt ved at pakke tasken og vide, at man skal afsted på kursus. Altså et rigtigt kursus – med kollegaer, værksteder, duften af træ og kaffe, og ikke mindst den der følelse af at skulle lære noget nyt. Jeg synes, det er ret fedt.

Det er som om, hjernen vågner på en anden måde, når jeg får lov til at nørde med folk, der brænder for det samme som mig. Og så er det jo ikke nogen hemmelighed, at det også er lidt en luksus at få lov til at fordybe sig uden elever, ringeklokker og kopimaskiner, der strejker.

Årets Sjællandstævne bød på præcis det, jeg havde håbet. Der blev arbejdet i læder, gamle dynebetræk og træ i forskellige former. Jeg fik især blod på tanden, da jeg fik lov at nørkle med trædrejning, hvilket jeg ikke har arbejdet med, siden jeg stod i lærer som møbelsnedker.

Det er sådan noget, der giver en lyst til at kaste sig ud i nye projekter, når man kommer hjem – også selvom man måske ikke lige har en drejebænk stående i stuen. Der står godt nok en høvlebænk i forvejen, men min søn, der har støvallergi, er ikke så begejstret for den beslutning.

Fagets fremtid

På kurset blev snakken fra start allerede drejet ind på fagets fremtid. Det er jo et emne, der ligger mange af os ret tungt på sinde.

For hvad sker der egentlig, hvis de nye fagplaner ikke længere nævner faste materialer? Skal vi så til at undervise i “papirsløjd”? Det kan selvfølgelig også være hyggeligt og et flot håndværk – men det lugter altså ikke helt af træ, tekstil og metal.

Der var mange gode spørgsmål og bekymringer i spil, især omkring økonomi og prioritering. For vi ved jo godt, at værkstederne koster penge at holde kørende.

Jeg tror virkelig, at det vigtigste, vi kan gøre, er at blive ved med at tale om det. At turde tage diskussionerne. Det er jo netop gennem åbenhed og dialog, vi kan sikre, at håndværk og design forbliver et levende og udviklende fag – og ikke bare bliver reduceret til noget med limpistol og saks.

Jeg synes faktisk, det var fedt at få lov at stå lidt på mål for de mange tanker og meninger. Det er jo sådan, man mærker, at folk brænder for faget. Og det er det, vi kan tage med til skrivearbejdet med de nye fagplaner.

”Præcis det jeg trængte til”

Der er noget særligt over at stå side om side i et værksted, mens man snakker om skolen, undervisningen og de der små sejre i hverdagen – når en elev pludselig fanger teknikken, eller når et projekt faktisk lykkes bedre, end man selv havde regnet med.

Jeg nød virkelig weekenden. Ikke bare for mit eget nørderi, men også fordi jeg tog hjem med inspiration og idéer til nye projekter, jeg vil lave sammen med eleverne. Og så var det faktisk lidt rart at få sat ord på, hvorfor jeg elsker det her fag så meget.

Håndværk og design er for mig mere end bare et fag. Det er en måde at tænke, skabe og forstå verden på. Det er den der følelse af at bruge hænderne, hjernen og hjertet på én gang. Og når man står midt i et rum fyldt med engagerede lærere, der alle sammen deler den passion – så bliver man mindet om, hvorfor man i sin tid valgte det her.

Så ja, Sjællandstævnet var præcis det, jeg trængte til. En weekend med læring, refleksioner og en masse dejligt nørderi. Næste gang må jeg hellere kaste mig ud i et andet materiale end træ.