Vi lavede en fejl, da vi delte elevers oplevelser med læreres magt­anvendel­ser

Lovforslaget, der skulle tydeliggøre og udvide lærernes magtbeføjelser over for elever, nåede ikke at blive fremsat inden valget blev udskrevet.  Forslagets videre liv er på nuværende tidspunkt uafklaret.

Fra et børnerettighedsperspektiv indeholdt lovforslaget en række principielle spørgsmål, som er inden for kernen af det område, Børnerådet er sat i verden for at beskæftige sig med. Det har været afgørende for os at få børns perspektiver og rettigheder gjort gældende som relevante og nødvendige bidrag i en debat, der har rod i netop børnenes hverdag.

Blandt meget andet delte vi derfor sidste år tre opslag på LinkedIn med beretninger, hvor elever havde oplevet at blive udsat for magtanvendelse af en lærer. Opslagene blev ved en fejl rammesat, så det fremstod som om, at lovforslaget om udvidet adgang til magtanvendelse i skolen ville have legitimeret de magtanvendelser, eleverne beskrev.

Det gav anledning til kritik her på Folkeskolen. Lad mig slå fast, at det var en fejl i vores kommunikation, og det beklager vi meget. Derfor valgte vi også at fjerne opslagene.

Vi håber, at vi med dette indlæg kan få debatten om magtanvendelser i skolerne tilbage på sporet. For vores fejlkommunikation ændrer ikke ved, at børn og unge kan have oplevelser med magtanvendelser i skolen, som det er vigtigt at lytte til, når der skal laves regler og etableres praksis.

Risiko for flere magtanvendelser

Debatten om anvendelse af magt i skolen har i sig selv illustreret behovet for, at reglerne bliver mere tydelige for både lærere og elever. Og her har lærerne gode grunde til at være optagede af deres arbejdsvilkår og retssikkerhed. Det er en del af deres opgave.

Men på samme måde er det vores opgave at hejse flaget for de konsekvenser, en udvidelse af reglerne for magtanvendelse kan have for børn og deres rettigheder. Det er forskellige perspektiver, som begge skal tages alvorligt. En holdbar lovgivning på området må forholde sig til og respektere dem begge.

Der foregår allerede magtanvendelse i skolen i dag inden for de gældende rammer. Hvis vi udvider adgangen til, at lærere og pædagoger kan gribe fysisk ind over for elever, der forstyrrer undervisningen eller taler grimt og grænseoverskridende, vil der være risiko for, at magtanvendelser vil forekomme oftere end i dag. De politiske signaler, der sendes med lovforslaget, vil forme praksis på skolerne.  

Det er ikke sådan, at udfordringerne i klassen stopper i det øjeblik, en lærer griber til magt. Det kan faktisk være dér, de for alvor starter. Magtanvendelser kan nemlig svække relationerne og tilliden mellem læreren og eleverne, og forsvinder tilliden og de gode relationer i et klasseværelse, øger det risikoen for voldsomme reaktioner.

Derfor er det Børnerådets vurdering, at vi bør interessere os langt mere for, hvordan vi forebygger, at magtanvendelse overhovedet bliver nødvendig, og hvordan hensynet til retssikkerhed og beskyttelse tilgodeses for både lærere og elever.

I Børnerådet håber vi, at skoleledere, lærere og elever kan forenes i vigtigheden af både forebyggelse og i retssikkerhed – både for store og for små – såfremt lovforslaget om øgede magtbeføjelser bringes op igen efter et folketingsvalg.