Vi investerer i læremidler uden at ane, hvad der virker

Danske elever drukner i løse kopiark, og for mange lærere må undervisningen lappes sammen med tilfældige gratismaterialer. Det er ikke en holdbar situation. Behovet for at styrke og prioritere læremidler er reelt, og det er på tide, at det får den politiske og finansieringsmæssige opmærksomhed, det fortjener.

Ifølge en analyse fra Danske Undervisningsforlag bruger Danmark omkring 501 kroner per elev om året på læremidler i grundskolen. I Norge er tallet 1.180 kroner, i Finland 977 kroner og i Sverige 632 kroner. Vi er bundskraber i Norden på et område, der burde være en prioritet.

Men der er et spørgsmål, som fortjener at blive stillet, inden vi taler om investeringens størrelse: Hvad er det egentlig, vi skal investere i?

Det afgørende spørgsmål er, om læremidlerne faktisk understøtter det, vi vil opnå: At eleverne lærer mere, og at undervisningen lever op til de politisk fastsatte mål for skolens fag. Det ved vi overraskende lidt om.

Vi ved ukristelig meget om elevernes niveau, alt om lærernes kompetencer, og de faglige mål er udpenslet millimeterpræcist. Men vi mangler systematisk viden om, hvilke læremidler der virker, hvordan lærerne bruger dem, under hvilke betingelser de virker, og om de er gearet til at understøtte de undervisningsformer, som fagplanerne faktisk efterspørger.

Der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem forlagsproduceret og høj kvalitet, ligesom der ikke er lighedstegn mellem gratis og lav kvalitet. Det afgørende er ikke, hvem der har produceret materialet. Det er, om det virker.

Det er et videnshul, vi er nødt til at lukke. Ikke som erstatning for investering, men som forudsætning for, at investeringen doseres og udmøntes klogt.

Hvad ved vi egentlig om, hvad der virker?

Hos LIFE Fonden har vi netop sat en undersøgelse i gang, der kortlægger læremidler i matematik og naturfag. Det er ikke en stor undersøgelse, og vi gør det ikke, fordi vi mener, at det, der findes derude, er dårligt. Vi gør det, fordi feltet mangler et kvalificeret vidensgrundlag, og fordi vi tror på, at bedre viden vil gøre det muligt for alle aktører at investere og udvikle klogere.

En sådan kortlægning bør laves for alle fag. Tidspunktet har aldrig været bedre. De nye fagplaner for folkeskolen træder i kraft i 2027, og her vil et velunderbygget signalement af læremidlerne og deres brug være en stor hjælp for skoler og lærere, men også for forlag og andre læremiddelproducenter. Det vil give os et fælles sprog for, hvad gode læremidler egentlig er, og hvad de skal kunne.

Det er ikke et argument mod investering. Det er et argument for at investere klogere. Lad os bruge det politiske momentum til ikke blot at putte flere penge i læremidler, men til at sikre, at vi ved, hvad pengene skal bruges på. Eleverne fortjener begge dele.