Tak til mine kollegaer. I har givet mig troen på, at jeg igen skal være lærer

I foråret var jeg på barsel, og jeg var arbejdsløs. Jeg havde ikke en klar plan over, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud. Skulle jeg vælge folkeskolen igen, eller skulle jeg skifte karriere?

Jeg havde ellers altid elsket at arbejde i folkeskolen, men jobbet kræver, at man er meget bevidst om, hvordan man bruger sin tid. Hele tiden. Lærerjobbet efterlader ikke meget tid til pauser eller almindelig ro, hvor tankerne kan få fred. Det er ikke sundt, og skulle jeg virkelig vende tilbage til det?

De tanker fyldte meget, for jeg var ikke kun på barsel. Jeg var også alvorligt syg. Det virkede i lange perioder både ufornuftigt og urealistisk at komme tilbage til folkeskolen. Sygdom sætter tingene i et helt nyt perspektiv.

De små nære ting er endnu vigtigere nu, efter jeg er blevet rask. Bilturen hjem fra børnehaven med min store pige. Putningerne med mine børn, der kræver både udholdenhed og ubetinget kærlighed.

Varm velkomst

Misforstå mig ikke, de ting var også vigtige før. Forskellen er nu, at jeg hverken kan eller vil bytte mit overskud til mine børn for mit overskud til lærerjobbet. Jeg har brug for pauser, ro og nærvær for at gøre et godt stykke arbejde og for at være en god mor, når jeg kommer hjem. Men jeg er i tvivl, om det overhovedet er realistisk som lærer.

Alligevel har jeg besluttet mig for at tro på lærerjobbet og på folkeskolen. Det er et så fantastisk og meningsgivende arbejde på så mange måder. En af grundene er det bånd, man får til sine kollegaer.

Det mærkede jeg tydeligt, da jeg før sommerferien mødte mine nye kollegaer for første gang. Det var til sommerfesten, hvor jeg som det mest naturlige i verden blev hevet med i kædedansen. De kendte mig overhovedet ikke, men fra første minut var jeg en del af fællesskabet.

Jeg er dybt taknemmelig for deres varme velkomst. Den gav mig troen på, at det er den rigtige beslutning, når jeg efter så megen tvivl nu igen har valgt lærerjobbet til. Jeg finder simpelthen ikke et job, der passer bedre til mig. Jeg føler mig tryg ved at indtage rollen som nogens klasselærer igen - og som nogens kollega. Men hvad har så ændret sig?

Særlige og dedikerede mennesker

Jeg har ændret mit mindset. Det er ikke løsningen på alle folkeskolens problemer, men jeg vil finde balancen i mit arbejdsliv, og så jeg vil gøre mig umage for at stille skarpt på alle de ting, som fungerer i folkeskolen. For det, vi giver energi, vokser og bliver større. 

Jeg vil derfor hylde folkeskolen det kommende skoleår ved at sætte luppen på alt det, der virker godt. Den første er tilkollegaerne, og det er af en helt særlig grund. Inden jeg overhovedet har haft min første skoledag, ved jeg, at mine nye kollegaer kommer til at betyde virkelig meget i min hverdag.

For på en skole støtter vi hinanden, og når man vælger at arbejde på en skole, vælger man fællesskabet til. Det er ganske særligt at være en del af, og det kræver dedikerede mennesker.

Jeg er sikker på, at du, der har læst med, også har sådan nogle kollegaer på dit lærerværelse. Når du ser dem ved kaffeautomaten eller på gangen i morgen, vil jeg bede dig om én ting: Fortæl dem, at de er gode kollegaer. Fortæl dem, at de er seje.