Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tak til mine kollegaer. I har givet mig troen på, at jeg igen skal være lærer

Jeg har besluttet mig for at tro på lærerjobbet og på folkeskolen.

Julie Hjære Jensen
Julie Hjære Jensen Lærer på Tommerup Skole
6 kommentarer
4. august 2026, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
6 kommentarer

I foråret var jeg på barsel, og jeg var arbejdsløs. Jeg havde ikke en klar plan over, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud. Skulle jeg vælge folkeskolen igen, eller skulle jeg skifte karriere?

Jeg havde ellers altid elsket at arbejde i folkeskolen, men jobbet kræver, at man er meget bevidst om, hvordan man bruger sin tid. Hele tiden. Lærerjobbet efterlader ikke meget tid til pauser eller almindelig ro, hvor tankerne kan få fred. Det er ikke sundt, og skulle jeg virkelig vende tilbage til det?

De tanker fyldte meget, for jeg var ikke kun på barsel. Jeg var også alvorligt syg. Det virkede i lange perioder både ufornuftigt og urealistisk at komme tilbage til folkeskolen. Sygdom sætter tingene i et helt nyt perspektiv.

Jeg finder simpelthen ikke et job, der passer bedre til mig

Julie Hjære Jensen Lærer på Tommerup Skole

De små nære ting er endnu vigtigere nu, efter jeg er blevet rask. Bilturen hjem fra børnehaven med min store pige. Putningerne med mine børn, der kræver både udholdenhed og ubetinget kærlighed.

Varm velkomst

Misforstå mig ikke, de ting var også vigtige før. Forskellen er nu, at jeg hverken kan eller vil bytte mit overskud til mine børn for mit overskud til lærerjobbet. Jeg har brug for pauser, ro og nærvær for at gøre et godt stykke arbejde og for at være en god mor, når jeg kommer hjem. Men jeg er i tvivl, om det overhovedet er realistisk som lærer.

Alligevel har jeg besluttet mig for at tro på lærerjobbet og på folkeskolen. Det er et så fantastisk og meningsgivende arbejde på så mange måder. En af grundene er det bånd, man får til sine kollegaer.

Det mærkede jeg tydeligt, da jeg før sommerferien mødte mine nye kollegaer for første gang. Det var til sommerfesten, hvor jeg som det mest naturlige i verden blev hevet med i kædedansen. De kendte mig overhovedet ikke, men fra første minut var jeg en del af fællesskabet.

Når man vælger at arbejde på en skole, vælger man fællesskabet til.

Julie Hjære Jensen Lærer på Tommerup Skole

Jeg er dybt taknemmelig for deres varme velkomst. Den gav mig troen på, at det er den rigtige beslutning, når jeg efter så megen tvivl nu igen har valgt lærerjobbet til. Jeg finder simpelthen ikke et job, der passer bedre til mig. Jeg føler mig tryg ved at indtage rollen som nogens klasselærer igen - og som nogens kollega. Men hvad har så ændret sig?

Særlige og dedikerede mennesker

Jeg har ændret mit mindset. Det er ikke løsningen på alle folkeskolens problemer, men jeg vil finde balancen i mit arbejdsliv, og så jeg vil gøre mig umage for at stille skarpt på alle de ting, som fungerer i folkeskolen. For det, vi giver energi, vokser og bliver større. 

Jeg vil derfor hylde folkeskolen det kommende skoleår ved at sætte luppen på alt det, der virker godt. Den første er tilkollegaerne, og det er af en helt særlig grund. Inden jeg overhovedet har haft min første skoledag, ved jeg, at mine nye kollegaer kommer til at betyde virkelig meget i min hverdag.

For på en skole støtter vi hinanden, og når man vælger at arbejde på en skole, vælger man fællesskabet til. Det er ganske særligt at være en del af, og det kræver dedikerede mennesker.

Jeg er sikker på, at du, der har læst med, også har sådan nogle kollegaer på dit lærerværelse. Når du ser dem ved kaffeautomaten eller på gangen i morgen, vil jeg bede dig om én ting: Fortæl dem, at de er gode kollegaer. Fortæl dem, at de er seje.

6 kommentarer

Læs også

  • Portræt af Philip Gam
    Debat

    Jeg havde den mest fantastiske lærer. Men det nåede jeg ikke at få sagt til ham

    Phillip Gam Lærer og AKT-vejleder
  • Portræt af Rasmus Christoffer Jürgensen-Beck
    Debat

    Vi har glemt, hvorfor vi blev lærere

    Rasmus Christoffer Jürgensen-Beck Lærerstuderende
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tak til mine kollegaer. I har givet mig troen på, at jeg igen skal være lærer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS