Tænk, hvis vi for én gangs skyld gav skolen det, den har brug for

Som svar på de dårlige Pisa-resultater vil Moderaterne nedlægge Aula.

Lad mig sige det ligeud: Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg oplever platformen som et nyttigt redskab til et godt samarbejde mellem skole og hjem.

Når Moderaterne vil afskaffe Aula, handler det om, at de vil have rollerne på plads og mere autoritet til lærerne. Samtidig skal eleverne tage mere ansvar for egen skolegang, og forældrene skal blande sig mindre.

Jeg er da enig i, at lærerne ikke længere har den autoritet, som de havde engang. Jeg er også klar over, at man før har kunne klare sig med en årlig skole-hjem-samtale, en kontaktbog og i nødstilfælde en opringning.  

Det kan da også godt være, vi er mange, der ville klare os fint uden Aula, men jeg tror også, mange elever er blevet tabt i de gamle kontaktbogs-dage. Det gode samarbejde, vi kan have omkring børnene, er guld værd. Det er det, der nogle gange er afgørende for, hvor vidt børnene lykkes eller ej og det samarbejde er krævende uanset, hvordan man vender og drejer det. Og her er Aula bare nødvendig.

Jeg og mine kollegaer oplever nogle gange, at forældrenes måde at kommunikere på er grænseoverskridende. Men det er vel ikke en kommunikationsplatforms skyld? Derfor virker Moderaternes forslag som endnu en symptombehandling.

Brandslukning og hovsaløsninger

Det er egentlig ret ironisk, at vi nu har opnået de dårligste Pisa-resultater nogensinde 13 år efter den reform, der skulle gøre, at eleverne skulle blive dygtigere. Hvis løsningen endnu en gang er politiske quickfixes som Moderaternes, så leder vi det forkerte sted.

Til gengæld vil jeg opfordre Moderaterne og resten af Christiansborg til at tage fat om noget langt mere grundlæggende: Tid.

Tid til sparring. Tid til at udvikle fantastiske forløb, som rammer alle. Tid til at finde de materialer, der kan tænde en gnist hos den elev, som ikke lærer bedst gennem endnu et kopiark. Tid til samarbejde. Tid til at have de gode pædagogiske og didaktiske snakke. Tid til evaluering. Tid til at se det enkelte barn.

Og tænk hvis eleverne også havde tid. Tid til at fordybe sig. Tid til at øve sig. Tid til at fejle. Tid til at være undrende. Tid til at opdage, at man ikke behøver forstå noget første gang for at blive god til det.

En god folkeskole bliver ikke skabt af flere brandslukninger og politiske hovsaløsning som at lukke Aula. Den bliver skabt af dygtige mennesker, der får lov til at bruge deres faglighed. Den bliver skabt af børn, der får tid til at være børn og tid til at lære og af voksne, der har overskud til at være nærværende.

Tænk, hvis vi for én gangs skyld gav folkeskolen det, den har allermest brug for: Tid.