Nu bliver 10. klasse kun for de riges børn

Det er svært ikke at spærre øjnene op når man læser dette: 

Mens 10. klasse lukkes i kommunalt regi og samles i den kommende EPX, har et bredt politisk flertal netop besluttet, at 10. klasse fortsætter (faktisk kunne man argumentere for at det styrkes) på efterskolerne efter 2030. Det fremgår tydeligt af Efterskoleforeningens egen omtale af aftalen.

Med obligatorisk dansk, matematik og engelsk. Med mulighed for prøver. Med tydelig faglighed. Med demokratisk dannelse skrevet direkte ind i loven.

Med andre ord: Et fagligt 10. skoleår består.

Bare ikke for alle.

For lad os være ærlige. Et efterskoleophold koster penge. Ja, der indføres 1.300 årlige stipendier til familier med en husstandsindkomst under 380.000 kroner. Det er positivt. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende forhold: Fremover vil et fagligt 10. klasse-år i praksis være forbeholdt dem, der enten kan betale eller er blandt de få, der får støtte.

Resten? De må på EPX eller FGU.

A- og B-hold

Det er svært ikke at se konturerne af et A- og B-hold.

Er du 9.-klasses elev med faglige udfordringer og har dine forældre økonomisk råderum, kan du købe dig til et ekstra år med faglig styrkelse, trygge rammer og tæt voksenkontakt på en efterskole.

Har du ikke den mulighed – enten af økonomiske grunde eller fordi efterskolelivet ikke er det rigtige for dig – så er døren lukket.

Og ja, det skal også siges: Efterskole er ikke for alle. Nogle unge trives ikke i kostskolemiljøet. Nogle har brug for at blive i deres lokalområde. Nogle har diagnoser eller familieforhold, der gør et efterskoleophold urealistisk. Andre ønsker det ganske enkelt ikke.

De unge forsvinder ikke.

Men deres mulighed for et målrettet, fagligt 10. skoleår i kommunalt regi gør.

Ulighed – midt i en valgkamp

Det mest opsigtsvækkende er måske timingen.

Midt i en valgkamp, hvor ulighed og lige muligheder fylder massivt i retorikken, har vi politisk vedtaget en model, hvor et ekstra fagligt løft efter 9. klasse i praksis bliver afhængigt af privat betaling.

Det er bemærkelsesværdigt, at den diskussion stort set er gået under radaren. For hvad er signalet?

At det fælles 10. skoleår er for dyrt, besværligt, unødvendigt eller af en eller anden grund ikke passer ind i det offentlige system, men udmærket kan bestå i privat regi, hvis forældrene selv betaler.

Det principielle

Det her handler ikke om at være imod efterskoler. De løfter en vigtig opgave. Det handler om princippet. Vi kan ikke både tale om lige adgang til uddannelse og samtidig acceptere, at et helt skoleår med dokumenteret betydning for unges overgang til ungdomsuddannelse gøres betalingsafhængigt.

Hvis 10. klasse er vigtig, bør den være tilgængelig for alle. Hvis den ikke er vigtig, hvorfor styrker vi den så? Det er et politisk valg.

Og det valg bør diskuteres langt mere, end det bliver lige nu.