Mine dygtige matematik­elever bliver straffet til den mundtlige afgangsprøve

Jeg har været matematiklærer i fem år. Mit primære fokus har gennem alle årene været de elever, der har det sværest i matematik – særligt dem, som ikke nødvendigvis passer ind i den boglige eller digitale skabelon, men som besidder stærke praktiske og konkrete kompetencer.

Mange af disse elever er rigtig gode til matematik, men jeg bliver overrasket over, hvor hårdt de bliver straffet til den mundtlige afgangsprøve. I dag belønnes nemlig ikke kun matematisk faglighed, men også it-færdigheder, når eleverne skal gå til prøve i matematik.

Her forventes de nemlig at bruge digitale løsninger til beregninger, visualiseringer og forklaringer. It kan naturligvis understøtte matematisk forståelse. Men elever, der tænker matematik konkret og fysisk, risikerer at stå i skyggen af dem, der mestrer de digitale platforme.

Derfor står jeg i dag med elever, der kan regne som en mester og forklare som en lærer – men ikke klikke sig gennem et digitalt program. De kan godt glemme alt om topkarakterer i 9. klasses mundtlige matematikprøve.

Problemet er, at digitale færdigheder ofte vejer tungere end selve matematikken. Den elev, der kan forklare og ræsonnere, men ikke mestre et digitalt værktøj, fremstår mindre faglig, selvom vedkommende måske har en dybere forståelse af matematikken end mange af sine klassekammerater.

Langt til topkarakteren

I forbindelse med de nye juniormesterlærer-forløb møder jeg elever, der kan noget med deres hænder. De kan måle med en tommestok, vurdere vinkler, beregne mængder af diesel i en tank på landbrugsmaskinen og løse komplekse problemer i praksis. Men de står helt af, når matematikken skal vises gennem digitale værktøjer.

Disse elever når sjældent over karakteren 4. Ikke fordi de mangler matematisk forståelse, men fordi faget i praksis er blevet it-tungt. Deres matematik er ikke mindre værd, men i prøvesituationen risikerer den ikke at blive værdsat i så høj grad som de klassekammerater, der er gode med de digitale programmer.

De kan have følelsen af at være gode til matematik i dagligdagen - det er de også - men de får et unødvendigt gok i nødden til deres afgangsprøve, fordi it-færdighederne vægtes så højt i forhold til de matematiske færdigheder.

Topkarakteren belønner således ikke længere først og fremmest matematisk kunnen, men evnen til at bruge tekniske hjælpemidler.

Ny afgangsprøve, tak

På den ene side har Undervisningsministeriet lavet forsøg med mere praktiske dansk- og matematikprøver, og vi har fået juniormesterlæreforløb. Det er en tydelig opfordring til os lærere om at arbejde mere kreativt, problemløsningsorienteret og differentieret end tidligere.

Men på den anden side har prøverne ikke har fulgt med tiden. Det skaber et mismatch mellem intention og virkelighed, som risikerer at sende eleverne et forkert signal: Du skal kunne matematik – men helst kun på den rigtige digitale måde.

Samfundet har stadig brug for mennesker, der kan tænke praktisk og konkret, der kan arbejde med hænderne og visualisere matematik i det virkelige liv. Matematik handler ikke kun om at præsentere flot på skærm. Det handler om at forstå problemstillinger, vurdere løsninger og kunne argumentere logisk.

Derfor vil jeg med dette indlæg sende en tydelig appel til prøvemagere, censorer og Børne- og Undervisningsministeriet: Brug erfaringerne fra prøveforsøgene og skab en mundtlig matematikprøve, hvor elever kan vise høj matematikfaglighed på flere måder – ikke kun gennem digitale hjælpemidler.

Bedømmelseskriterier bør afspejle, at matematik ikke kun handler om at præsentere flot på skærm, men også om at forstå og kunne argumentere for løsninger. Elever skal kunne vælge den fremgangsmåde, der passer bedst til deres måde at tænke matematik på, uden at blive straffet for det.