Mette Frederiksen: Her er mine 3 nytårsønsker til en endnu stærkere folkeskole

Folkeskolen er et kraftcenter af dygtighed, visioner, tradition og kreativitet. Den er god. Og det skal den blive ved med at være.

Men før champagnepropperne springer på lærerværelserne, skal vi også huske at tale om de ting, der kan gøre skolen endnu stærkere. Dem har jeg valgt at formulere som tre nytårsønsker.

1. Indholdet kan stå over individet

Børns forskellige behov fylder meget i skolen hver dag - også mere end for år tilbage. Det er vigtigt at ”se” hvert barn og at anerkende alles særegenheder. Men det er også vigtigt at forstå, at skolen ikke kan opfylde alles behov.

Alle børn må lære at være fællesskabsparate og tilsidesætte sig selv til fordel for andre. Men også til fordel for det, vi er sammen om i skolen. Det fælles tredje. Fagene, undervisningen, indholdet.

Der skal være en passende balance imellem ”mig”, ”de andre” og ”det andet” - altså det hidtil ukendte, som eleverne møder igennem fagene. I disse år er ”mig” tungere på vægtskålen, end hvad godt er. I skolen er vi sammen om noget, der rækker ud over den enkelte.

Det er skolens opgave. Derfor er mit første nytårsønske, at alle skolens eksterne parter – også politikere, kommunale konsulenter, psykologer og skoleforskere – vil udvise forståelse for denne vigtige opgave.

2. Forældre skal turde overdrage barnet til skolen og elevrollen

Moderne forældre skal turde se deres barns fejlbarlighed. Alle børn - alle mennesker - laver uhensigtsmæssige ting. Børn gør det ikke nødvendigvis altid så godt, som de kan, og de skal guides med omsorg og tydelighed.

Det gælder både derhjemme og i skolen. Det betyder, at forældre må lade deres barn regulere og opdrage af lærere, pædagoger og ledere, der varetager opgaven med skolens formål for øje. Der er forskel på at være barn i en familie og elev i en skole. Som elev må tage hensyn til endnu flere mennesker end derhjemme. Man må også forstå at indgå i rammerne for undervisning og øvrigt samvær i skolen. Det kræver opmærksomhed, selvregulering og forpligtelse. Og det kræver voksne, der leder én på rette vej.

Derfor er mit andet nytårsønske, at forældre vil lære deres børn at se de professionelle voksne og skolen i sig selv som naturlige autoriteter.

3. Alle børn skal have en passende skolegang

Kommunernes Landsforening og regeringen mener, at flere elever skal inkluderes i almenundervisningen. Det er jeg bekymret for. Inklusionen er allerede ved at køre skolen i sænk mange steder. Der er ikke ressourcer til at løfte opgaven. Og den er bestemt ikke løst med fine kurser for lærere, der skal lære ”low arousal” eller andre konceptuelle tilgange.

Flere og flere børn og unge mistrives og får diagnoser. Det betyder, at det bliver sværere og sværere at inkludere flere i den almene skole. Mange steder er man ved at knække nakken på utallige forskelligartede og også komplekse behov, der ofte skal tilgodeses af én lærer i enrum med 25 elever.

Derfor er mit tredje og sidste nytårsønske, at politikerne får blik for, at skolen og lærerne ikke uden videre kan invitere endnu flere elever med særlige behov ind i den eksisterende skole.

Med disse tre ønsker håber jeg, at 2026 bliver et godt år på alle skoler landet over.