Nu er listen tilbage: Her er alt det, folk ville have på skoleskemaet i 2025

Mens nogle samler på frimærker eller Pokémon-kort, har jeg hvert år siden 2017 indsamlet alle de vittige og vanvittige forslag, danskerne har til emner og fag, som skal på skoleskemaet, hvis det altså stod til dem.

I år har jeg og min lille hær af dygtige informanter slået alle rekorder og registreret hele 197 forslag til skoleskemaet. Dem er vi blandt andet stødt på, når kendte og ukendte meningsdannere har meldt sig på banen, når danskerne, som de er flest, har skrevet kommentarer på Facebook, og når lokalpolitikerne har holdt brandtaler under valgkampen.

Vi kommer vidt omkring. Blandt de 197 forslag finder vi alt fra emner som ”Forsvarsløse dyrs adfærd”, og ”Hvordan man laver jordbærtærte” til ”At tage bussen” og ”Hvordan online dating påvirker hjernen”.

Når jeg ser ned over listen med forslag, er det mit klare indtryk at mange opfatter skolen som et stort, bundløst hul for løsningerne på alle samfundets problemer. Intet problem er åbenbart for stort eller småt til, at skolen skal fikse det.

Det allermest populære forslag

Lad os så komme i gang og dykke ned i årets det-skal-på-skoleskemaet-liste!

Vi starter med det allermest populære: For 9. år i træk er det en afart af samme emne, der topper listen: Privatøkonomi. Hele 35 gange er det blevet foreslået.

Mange har tilsyneladende en opfattelse af, at vi – og særligt de unge – har rod i økonomien. Og hvordan løser vi så problemet? Vi går da på de sociale medier og kræver, at det kommer på skoleskemaet lige med det vuns.

Med fare for at lyde for læreragtig: Det ville klæde os at lave vores lektier og læse op på emnet, inden vi kloger os på skoleskemaets mangler.

Hvis man er en af dem, der sidder hjemme i sofaen og hidser sig op over, at den uduelige skole ikke engang har lært børnene at lægge et budget, kan jeg fortælle, at privatøkonomi rent faktisk allerede er på skoleskemaet i både matematik og samfundsfag og har været det længe.

Desuden er danske skoleelever faktisk blandt de allerdygtigste i verden, netop når det gælder viden om privatøkonomi.

Kendisserne plaprer løs

Jeg bør nok ikke bebrejde de almindelige danskere, at de fyrer den af med forslag til skoleskemaet i Facebook-kommentarspor eller til julefrokosten uden at have lavet deres forarbejde. Det er jo en demokratisk ret at ytre sig, også selvom man ikke selv har sat sine ben i et klasselokale i adskillige årtier.

Men som lærer føler jeg mig decideret talt ned til, når jeg skal høre på skoleskema-pladder fra den perlerække af a-, b- og c-kendisser, der har adgang til avisernes debatspalter, diverse snakke-sludre-radioprogrammer og mit eget favorit-forargelsessted for det-skal-på-skoleskemaet-forslag: De bløde sofaer i Aftenshowet og Go’aften Live.

Jeg fik for alvor lærerkaffen galt i halsen, da kendis-designeren Søren Le Schmidt i sommer fik lov til at overtage værtstjansen i Aftenshowet med sin mærkesag: At kreativitet skal på skoleskemaet.

Her er årsagerne til mit sure opstød.

Der blev ikke stillet et eneste spørgsmål til, hvad der skulle fjernes fra skemaet, nu når kreativitet skulle til at fylde åh så meget. Generelt oplever jeg ikke mange kritiske spørgsmål, når endnu en genial kendis kravler ned fra elfenbenstårnet med de vises sten i hånden til de snotdumme lærere på gulvet, der på ingen måde selv har tænkt, at det nok er en god idé med kreativ undervisning i ny og næ.

For det andet: I studiet havde Søren Le Schmidt selvfølgelig selskab af andre meningsdannere og en forskertype, men der var ikke en eneste lærer til stede.

Det er desværre helt normalt, når skolen bliver diskuteret i medierne. Det er åbenbart nemmere at få kendisser til at sidde og bakke op og kloge sig på en skolevirkelighed, de ikke aner en dyt om, end at invitere kritiske lærere med i studiet.

Så hvis der skulle sidde en mediechef eller to og læse med: Jeg har telefonnumrene på så mange seje, medietrænede lærer-meningsdannere, som I kan gøre til kæmpestjerner på skærmen. I siger bare til.

Politikerne blander sig selvfølgelig

Politikerne har heller ikke kunnet holde sig fra at komme med skoleskema-forslag, og en ting går igen: De taler altid om de varmeste politiske kartofler. Da det virkelig gik hedt for sig i debatten om rigsfællesskabets fremtid i starten af året, foreslog Louise Elholm fra Venstre for eksempel, at en grønlandsk og færøsk litteraturkanon skulle på skoleskemaet. For skolen skulle naturligvis bruges i kampen for at holde sammen på hele kongeriget.

Og da vi diskuterede, om vi er ordentligt forberedt på russernes aggressioner, mente socialdemokraten Kasper Roug, at vi skulle have beredskab på skemaet. Naturligvis har politikere fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti også ønsket, at alle elever skal se muhammedtegningerne, mens Liberal Alliance ville have en decideret Muhammedkrise-taskforce.

Jeg har dog grund til at rose vores politikere. For vi har kun registreret seks forslag fra folketingspolitikere og ti fra lokalpolitikere. Og alt ære og respekt for Elholm og Roug, men de tilhører baglandet, og det ser ud til, at partitoppen har holdt sig i skindet.

Én ting går igen

Det er sådan set fint, at politikerne har holdninger til skolen. Og selvom jeg er kritisk overfor kendis-meningsdannerlaget, der slipper afsted med deres letkøbte holdninger til skoleskemaet og de medier og shows, der er mikrofonholdere for dem, så er det naturligvis vigtigt, at vi forholder os til, hvad der bliver undervist i, i skolen.

Men det er tankevækkende, at 194 forslag kommer fra alle mulige andre end lærerne og skolen. Fra den front har vi kun identificeret tre forslag.

Det hænger nok sammen med, at man på skolerne allerede har mere end rigeligt at se til for at få hverdagen til at hænge sammen.

Når jeg taler med lærere fra alle dele af landet og følger skoledebatten her på Folkeskolen, så går én ting igen: Det bliver sværere og sværere at gennemføre helt normal dagligdagsundervisning.

Tiden og lærernes mentale og følelsesmæssige overskud går til problemer med trivsel, opførsel og inklusion.

Jeg tror, at netop dét fundament, altså lærernes tid og overskud, er ved at smuldre væk. Og når fundamentet for skolen slår alvorlige sprækker, er det simpelthen ikke tid til, vi skal bygge en overetage og tilføje nye, spændende fag og emner.

Derfor har jeg en opfordring til alle jer, der ønsker alt muligt på skoleskemaet. Næste gang, I får en vanvittig – eller vanvittig god – idé til noget, der skal på skoleskemaet, så gør jer selv og os andre en tjeneste: Ring til en lærer, som kan give et reality check fra klasseværelset.

Det er trods alt lærerne, der ved allermest om skolen.