De kommunale og statslige forlig deler lønstigningssummen i en generel og en speciel del. Det er kun den generelle del, der har afsmittende virkning på den lovbestemte regulering af tjenestemandspensionen (paragraf 27 i tjenestemandsloven af 1969). Derved bliver resultatet af reguleringen afhængig af, hvordan den omtalte deling bliver udført. Pensionisterne er derfor indirekte part i karakteren af de kommunale og statslige forlig, der stort set på det område er identiske.
Kongres 97 forkastede en vedtægtsændring i vore love, der skulle fratage såvel de overenskomstansatte som de statstjenestemandsansatte pensionister deres urafstemningsret. Man fik ikke de nødvendige to tredjedele af kongressens stemmer hertil.
Det forløbne år skulle fremskaffe en anden værdig løsning for pensionisterne. Medmindre dette er sket, bør ændringsforslaget om fratagelse af urafstemningsretten for pensionisterne anstændigvis ikke genfremsættes.
Løfter er ikke nok.
Til beroligelse for ængstelige kan jeg tilføje, at vi pensionister godt ved, at vi ikke - på grund af vores traditionelt lave stemmeprocent på cirka 20 - alene kan vælte et for os skævt forlig. Vores sag vedrører jo også kommende pensionister.
Brug kræfterne på at skabe kontante resultater i stedet for på unødvendige vedtægtsændringer.
Peter Bruun
Roskilde
Løfter ikke nok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.