Jeg har længe spekuleret over, hvilken rolle køn spiller for ens præstation og adfærd i undervisningen. Faktisk siden Rockwool Fondens analyse i foråret 2025.
Her har jeg været særligt optaget af, hvorfor pigerne klarer sig bedre i afgangsprøverne i blandt andet naturfag og dansk. I engelsk, som jeg underviser i, er forskellen mellem drenges og pigers karakterer ved afgangsprøven dog ikke signifikant.
Men nu står jeg i den situation, at jeg i dette skoleår underviser to vidt forskellige klasser på 8. årgang i engelsk.
8. klasserne er den sidste årgang med vores såkaldte linjer i udskolingen, hvoraf to af dem er science og global. I den første 8. klasse er der ikke overraskende en betydelig overvægt af drenge, og i den anden er det helt omvendt.
Det er måske kontroversielt at sige i 2025, men de to klasser er som nat og dag.
Himmelvendte øjne i hobetal
I min klasse med en overvægt af drenge oplever jeg generelt mere uro, mindre fokus, og det er sværere at fastholde dem i det faglige. Her er jeg nødt til at lave mange skift i undervisningen, og der er flere, der skal have forklaret opgaven en-til-en eller have brudt opgaven op i flere dele for at kunne overskue den.
I min klasse med en overvægt at piger oplever jeg generelt mindre uro ved fælles gennemgang, men mere fnidder og hyggesnak, når de arbejder i grupper.
De er dog generelt nemmere at fastholde i det faglige, og de kan som regel sagtens overskue de opgaver, jeg giver dem. Her behøver jeg ikke forklare det hele flere gange.
Min oplevelse er, at pigerne er gode til at gøre sig umage med tingene, de stiller store krav til sig selv og har nemmere ved mere komplekse opgaver, der består af flere elementer. De har dog også en tendens til at overtænke, og frygten for at fejle er stærk og gør dem tilbageholdende i undervisningens mundtlige del.
De er ikke altid klar på mine brainbreaks og skøre opgaver, og jeg oplever himmelvendte øjne i hobetal, når jeg insisterer på noget, der efter deres snag er lidt for fjollet.
Omvendt oplever jeg ofte, at drengene har en tendens til at skynde sig lidt for meget, når de arbejder. De stiller ikke de store krav til sig selv og har nemmere ved opgaver, hvor de kun skal forholde sig til få ting, og som ikke strækker sig over alt for lang tid.
Til gengæld er de meget på i undervisningens mundtlige del, og de er med på det meste, når det kommer til bevægelse og brainbreaks.
Jeg holder utrolig meget af begge klasser, men jeg er ikke bleg for at sige, at jeg ikke er fan af den måde at lave klasser på. Det kan godt være, vi lever i 2025, og at der er langt mindre forskel på drenges og pigers adfærd, styrker og svagheder end for 50 år siden.
Forskellene er dog stadig så markante, at vi er nødt til at se på køn som en faktor, når det kommer til at sammensætte klasser. Og hvis vi skal gøre os forhåbninger om fuld ligestilling, tror jeg ikke, at klasser med overvægt af det ene køn er vejen frem.
Lærer har et unikt indblik i forskellen på drenge og piger i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.