Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lad os få videoovervågning i alle klasser

Det skræmmer mig, at jeg skal gå på arbejde med risiko for anklager om vold og krænkelser.

Birk Kühl
Birk Kühl Lærerstuderende
2 kommentarer
26. oktober 2026, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

Jeg glæder mig til at komme ud og være lærer i den danske folkeskole! Men med den glæde følger der en frygt, jeg ikke kan slippe. For når jeg en dag lander mit første job, så indebærer det også, at jeg for første gang er “Palle alene i verden”.

Det er ikke det såkaldte “praksischok”, jeg frygter. Til gengæld er det skræmmende, at jeg som lærer i fremtiden vil gå på arbejde med den risiko for, at der en dag lander en anklage på min leders bord: Birk har været krænkende eller udøvet vold mod en elev.

Jeg kan godt se, at det lyder voldsomt at indføre “orwellske tilstande” på de danske folkeskoler

Birk Kühl Lærerstuderende

I sådan en situation vil det være ord mod ord fra et lukket klasselokale. Og det er godt nok ærgerligt at have brugt fire år på at uddanne sig for at risikere at blive hjemsendt fra arbejdet hurtigere, end man kan nå at sige Hiim & Hippe.

Man behøver ikke at have set den Oscar-vindende film 'Jagten' for at vide, at i den slags sager er man folkets domstol skyldig, indtil andet er bevist. En uberettiget anklage kan altså ende med at ødelægge et helt liv.

Hvis vi forlader fiktionens verden, kan man bare læse Folkeskolens historie om læreren Paul Hansen, der blev reddet fra en politianmeldelse, fordi han havde filmet en voldsom episode med sin egen telefon.

Men hvad er løsningen så? Det skal ikke være den enkelte lærer, som skal hive telefonen frem, hvis der opstår en tilspidset situation. Derfor kan en løsning være at opsætte videoovervågning på alle vores skoler.

Malurt i bægeret

Det er ikke hensigten med mit forslag, at skolelederen skal sidde med en masse skærme og klikke sig igennem alle vores undervisningslokaler. Det skal lagres på en server og kun findes frem i tilfælde af, at der bliver indgivet en klage, hvor et videobevis vil kunne kortlægge spørgsmålet om skyld eller uskyld langt hurtige og mere retfærdigt.

Jeg kan godt se, at det lyder voldsomt at indføre “orwellske tilstande” på de danske folkeskoler. Og det er hvis jeg skal være ærlig, er det langt fra en optimal løsning. Jeg vil da hellere have tolærertimer i al undervisning.

Vi ville med to lærere i klasselokalet have mulighed for at hæve både trivsel og læring for eleverne - og give lærerne mere tryghed. Alle de ting vil et kamera trods alt ikke kunne. Så at indføre tolærerordning i alle timer ville være at slå mange fluer med et smæk.

Jeg må desværre bare erkende, at der er langt til to lærere i alle timer. Som det er nu, er det svært bare at skaffe én lærer til timerne. Derfor er vi bare nødt til at tænke i andre baner for at sikre lærerne mod uretfærdige anklager. De baner kan være videoovervågning.

Hvis vi ikke gør det, vil der altid være en lille smule malurt i bægeret, når jeg ser frem til at blive lærer i folkeskolen. For der er bare en stemme i mit baghoved, der hvisker, at jeg aldrig kan vide mig helt sikker, selvom jeg bare gør mit arbejde.

2 kommentarer

Læs også

  • Billede af Christian Holdt
    Debat

    Pædagogen skal ikke være den ekstra ressource i den faglige undervisning

    Christian Holdt Cand.pæd. i antropologi og pædagog
  • Portræt af Morten Strüssmann
    Debat

    Her er vores kærligheds­erklæring til to-lærer­ordninger

    Morten Strüssmann Lærer, Dybbøl-Skolen
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lad os få videoovervågning i alle klasser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS