Kære Daniel – tak for invitationen, men meritlærer­uddann­elsen løser ikke problemet

Tak for invitationen, Daniel, til at tage en meritlæreruddannelse. Men det løser ikke problematikken omkring løn og ansættelsesforhold for ikke-læreruddannede lærere i folkeskolen.

Når meritlæreruddannelsen igen og igen bringes i spil som svar på usaglig lønforskel på identisk jobfunktion og ansvar, sker der en systematisk forskydning af ansvar.

Det fremstilles, som om løsningen og ansvaret for ulige vilkår alene ligger hos den enkelte ansatte: Tag en uddannelse – eller det er din egen skyld. Problemet med den tilgang er, at rammerne for løn, opgaver og ansvar ikke fastlægges af den enkelte lærer. De fastlægges efter forhandlinger mellem arbejdsgiver og Danmarks Lærerforening.

Når alle kritiske spørgsmål omkring lige løn for lige arbejde afværges med henvisning til meritlæreruddannelsen, så er det ikke løsningen på et strukturelt problem, men en måde at individualisere det på.

Loven er klar

Ikke-læreruddannet personale er ansat under Folkeskolelovens § 28, stk. 2. Lovens intention er klar: Der er tale om en begrænset undervisningsfunktion, både i omfang og ansvar. Hvis dette skel blev respekteret i praksis, ville kravet om læreruddannelse – og forskelle i løn – give faglig og juridisk mening. Problemet opstår, når dette skel ophæves i praksis.

Når ansatte under § 28, stk. 2 i realiteten varetager fuldt lærerarbejde efter § 28, hvor man underviser i flere fag, har klasselærerfunktion, forældresamarbejde, fører til prøver, faglig evaluering og pædagogisk ansvar, så er jobfunktionen hos ikke-læreruddannede ikke længere begrænset. Den er identisk.

I det øjeblik arbejdsopgaver og ansvar er de samme, kan lønforskellen ikke længere sagligt begrundes i jobfunktion eller med en professions særstatus.

Fuld faglig legitimitet

Fastansatte lærere med særlige kvalifikationer er ikke havnet i folkeskolen ved et tilfælde. Vi har fuld faglig og juridisk legitimitet. Vi er ansat efter ansøgningsforløb, samtaler og prøveperioder. Vi er vurderet egnede til arbejdet af skolelederen. Det er skolelederen, der vurderer kompetencer, tildeler opgaver og ansvar og i sidste ende hæfter for kvaliteten af vores undervisning.

Når ikke-læreruddannede lærere i praksis udfører samme arbejde som deres læreruddannede kollegaer, bliver det useriøst at postulere generelle faglige mangler alene med henvisning til uddannelsesbaggrund.

Derfor holder din sammenligning, Daniel, med en folkeskolelærer, der skulle få et job i børnemodtagelsen på et hospital, heller ikke. Medmindre det er muligt inden for lovens rammer at ansætte en folkeskolelærer som sygeplejer i børnemodtagelsen. Det er det mig bekendt ikke.

Når to forskellige faggrupper udfylder den samme jobfunktion med samme grad af professionel autonomi og fagligt ansvar, bliver diskussion om lige løn for lige arbejde relevant. Uanset uddannelsespapir.

Det principielle spørgsmål

Når løn gøres betinget af læreruddannelse i en situation, hvor jobfunktionen er identisk, fører det til en uomgængelig logisk konklusion:

Enten
A) udføres der ulovligt lærerarbejde uden den påkrævede uddannelse. Jf. med § 28 og § 28 stk. 2. I så fald bør arbejdsgiver bringe praksis i overensstemmelse med loven,
eller
B) ansættelsen er lovlig, fordi de faglige kvalifikationer træder i stedet for læreruddannelsen, og så kan lønnen ikke sagligt differentieres ud fra uddannelsesetiket alene.

Der findes ikke en tredje mulighed, hvor man både anerkender relevante kvalifikationer i praksis og samtidig afviser ligeløn i princippet.

Når tale og handling ikke stemmer

Der tales ofte om lærerprofessionens særlige status og faglige autoritet, men en profession opretholdes ikke gennem fagideologisk retorik alene. Den opretholdes gennem konsistens mellem lov, praksis og aflønning.

Når andre faggrupper i praksis udfører samme arbejde uden læreruddannelsen, så ophører lærerprofessionens særstatus. Markant lønforskel eller henvisninger til meritlæreruddannelsen ændrer ikke på dette faktum.

Dit indlæg, Daniel, fremstår derfor mindre som et svar på en berettiget kritik af løn og ansættelsesforhold for ikke-læreruddannet personale i folkeskolen, og mere som en slet skjult salgstale for meritlæreruddannelsen.