Omkring 52.000 kroner om året inklusiv pension før skat.
Det er forskellen på Jesper Snedkers løn, og det som hans kollega, der har lige så stor erfaring, får.
Årsagen er, at kollegaen har en læreruddannelse, mens Jesper Snedker i sin tid blev ansat på Engelsborgskolen i Kgs. Lyngby på baggrund af en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab og filosofi.
Jf. lærernes overenskomst starter nyansatte uden en læreruddannelse med samme løn som en nyuddannet lærer. Men hvor en uddannet lærer er sikret centrale lønstigninger efter fire, otte og tolv år i folkeskolen, er en lærer uden læreruddannelse ikke garanteret samme lønstigninger – for deres vedkommende skal lønstigningerne forhandles lokalt mellem kommune og kreds. (rettet 6/1-2025 kl. 9.57).
“Vi ansættes på baggrund af særlige kvalifikationer, men i praksis løser mange af os de samme arbejdsopgaver som læreruddannede kolleger til en lavere løn. Det er svært at se det retfærdige i, når vores arbejdsgiver forventer den samme faglige kvalitet,” siger Jesper Snedker.
Danmarks Lærerforenings lokale lærerkredse har dog mulighed for at indgå lokale lønaftaler – også for lærere uden en læreruddannelse.
Det har Lyngby-Taarbæk Lærerforening gjort, og derfor har Jesper Snedker også fået lønstigninger. Men hans løn stiger kun med halvt så meget som de læreruddannedes.
Jeg har tilbudt lærerkreds og arbejdsgiver selv at betale uddannelsen mod, at jeg indskrives i lønforløbet for en læreruddannet
Jesper Snedker
Formand for den lokale lærerkreds Peter Rahbek Møller forstår godt Jesper Snedkers frustration.
“Vi mener, at de bedste lærere generelt set er dem, der har en uddannelse. Når vi ansætter lærere på særlige vilkår i Lyngby-Taarbæk Kommune, så siger vi ved ansættelsen, at der skal være en uddannelsesaftale,” forklarer han og henviser til, at lærerne på den måde bliver gjort opmærksom på, at man forventer, de tager en læreruddannelse, når de fastansættes.
Ønsker mere opbakning fra DLF
Jesper Snedker var faktisk i gang med en meritlæreruddannelse, da han blev ansat.
Men han havde svært ved at få tiden til at gå op med et fuldtidsarbejde og en læreruddannelse. Derfor stoppede han.
“Hvis man vil tage en meritlæreruddannelse på normeret tid, så er det 20+ timer om ugen oven i en fuldtidsstilling som lærer. Det er årsagen til, at jeg aldrig er kommet i gang med en meritlæreruddannelse igen,” siger Jesper Snedker.
“Derudover er det demotiverende at udføre de samme arbejdsopgaver til en lavere løn og samtidig skal kigge ind i et overtidsscenarie over flere år, fordi der ikke afsættes tid til uddannelsen,” tilføjer han.
Jesper Snedker ville ønske, han kunne få afsat tid i jobbet til at tage meritlæreruddannelsen, så han kunne få samme lønvilkår som sine kolleger.
“Jeg har tilbudt lærerkreds og arbejdsgiver selv at betale uddannelsen mod, at jeg indskrives i lønforløbet for en læreruddannet, da arbejdsopgaverne i forvejen er identiske. Det ville motivere til at udholde tidspresset ved studie ved siden af et fuldtidsjob. Den model var hverken DLF eller arbejdsgiver interesseret i.”
Lærerformand i Lyngby-Taarbæk Peter Rahbek mener, at DLF har været med til at sikre, at vilkårene for ikke-læreruddannede er blevet bedre, siden Jesper Svendsen begyndte som lærer.
”Ved overenskomsten i 2024 blev der indgået en aftale, der betyder, at ikke-læreruddannede, der har arbejdet flere år i folkeskolen får overført hele deres anciennitet i det sekund, de får en meritlæreruddannelse. Det er en klar forbedring af vilkårene for ikke-læreruddannede.”
Føler sig på kant med loven
Jesper Snedker ville ønske, at der var klare centrale rammer for, hvordan ansættelsesbeviser til ikke-læreruddannede skal udformes, så det blev tydeligt, hvilke særlige kvalifikationer der gør, at den enkelte ansættes.
“Når det ikke fremgår, skaber det en uklar ramme for, hvor grænsen for opgaver og ansvar går for den enkelte ikke-læreruddannede lærer. Det kan gøre det svært at sige fra overfor yderligere arbejdsopgaver, hvor lønnen ikke følger med og dermed åbner uklarheden for lønpres,” mener han.
Han mener, at der er et misforhold mellem folkeskolelovens intention om, at det er læreruddannede, der underviser i folkeskolen – og så praksis på mange skoler.
“Lovgivningen siger, at undervisningen skal varetages af læreruddannede, og det er også DLF’s officielle linje. I praksis løser mange ikke-læreruddannede de samme arbejdsopgaver,” siger han og tilføjer:
“Det skaber en juridisk gråzone, hvor uddannelseskravet det ene øjeblik er juridisk funderet, og det næste er et lønregulerende redskab. Det er ikke en saglig rammesætning af forholdet mellem jobfunktion og løn for ikke-læreruddannet personale.”
Jesper Snedker ville ønske, at Danmarks Lærerforening lagde pres på arbejdsgiverne, så flere ikke-læreruddannede som han selv kunne få en meritlæreruddannelse.
Han føler, at han bliver sendt rundt mellem sin lokale kreds og Danmarks Lærerforening centralt, når han påpeger, hvad han mener er uretfærdige vilkår i sin ansættelse.
”Jeg savner, at DLF tager et ansvar på sig, når det gælder min faggruppes interesser.”
En af dem, han har mødtes med, er næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen. Næstformanden understreger, at DLF også kæmper for medlemmer uden en læreruddannelse.
“DLF har sørget for stor opmærksomhed på, hvor stor en andel af timerne i folkeskolen, der bliver læst af ikke-læreruddannede. Det er næsten en femtedel af lærerne, der ikke har en læreruddannelse,” siger han.
“Vi har bakket op om, at det skal være muligt og være billigere at tage en meritlæreruddannelse, og senest har vi sikret, at overenskomsten giver incitament til at tage en meritlæreruddannelse for lærere, som underviser i skolen uden en læreruddannelse.”
Der er de uddannelsesmidler, der er i kommunen, og de er få. Og her kæmper vi ikke for, at midlerne bliver brugt på, at ikke-uddannede lærere får en læreruddannelse
Peter Rahbek Møller Formand for Lyngby-Taarbæk Lærerforening
Han mener ikke, at det er Danmarks Lærerforenings opgave at sikre, at skoleledere ansætter kvalificerede lærere.
”Den kompetence har vi ikke. Det er skolelederen, som lokalt vurderer den enkelte ansattes kompetencer, og hvilke opgaver de kan udføre” siger Niels Jørgen Jensen.
Han peger på, at det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), som fører tilsyn med skolerne.
“Men med henvisning til vores fokus på uddannede lærere, så er det klart, at vi ønsker at påvirke og gøre det nemmere at tage en læreruddannelse,” siger han.
Jesper Snedker mener, at der er en interessekonflikt i fagforeningen.
”Så længe DLF er mere optaget af at forsvare lønforskel på identiske arbejdsopgaver mellem to faggrupper end at sikre nogle rammer omkring ansættelsen for os, som kan retfærdiggøre lønforskellen, så udstiller DLF en interessekonflikt, som mere handler om statusforsvar af lærerprofessionen end fokus på vores faglige kvalifikationer og jobfunktion i praksis. Det er et problem,” siger han.
Lærerkreds kæmper ikke for uddannelsesmidler
I Lyngby-Taarbæk vil kommunen gerne betale, hvad meritlæreruddannelsen koster, men giver ikke lærere tid til at tage den.
Formand for Lyngby-Taarbæk Lærerforening Peter Rahbek Møller fortæller, at lærerkredsen har hjulpet Jesper Snedker med at få møder med DLF centralt og også med juridisk bistand i forbindelse med at gøre opmærksom på hans sag.
Men han erkender også, at der er et sted, hvor kredsen ikke kæmper Jesper Snedkers sag.
”Der er de uddannelsesmidler, der er i kommunen, og de er få. Og her kæmper vi ikke for, at midlerne bliver brugt på, at ikke-uddannede lærere får en læreruddannelse. Vi kæmper for, at vores uddannelsesmidler skal bruges til efter- og videreuddannelse af de lærere, der er ansat i kommunen – både dem der er ansat med en læreruddannelse og dem, der er ansat på særlige vilkår,” siger han.
Når ikke-læreruddannede bliver fastansat, bliver de oplyst om, at for at blive fastansat forventes det , at de tager en meritlæreruddannelse, forklarer han.
”Så er det jo op til den enkelte, om man er indstillet på det,” siger Peter Rahbek Møller.
Jesper stiger ikke i løn som sine kolleger: “Demotiverende”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.