Jeg skulle betale knap 10.000 kr. for at komme i praktik

Jeg blev i de to første år som lærerstuderende placeret på en praktikskole en time og 20 minutter i offentlig transport væk fra mit hjem. Den lange vej til og fra skolen endte med at koste 9.600 kroner i busbilletter.

Det har virkelig sat min økonomi under pres. Men udover det økonomiske sidder jeg også med en følelse af, at politikerne siger det ene, men mener noget andet, når de taler om vigtigheden af at læse til lærer.

Jeg er bosat på Amager i København, og jeg glædede mig virkelig meget til første praktik. Det var mit første møde med folkeskolen som arbejdsplads, så jeg var naturligvis både spændt og nervøs for, hvad jeg ville møde.

Men allerede efter første intromøde var jeg lav på kontoen. Helt konkret kostede hver tur-retur-billet til praktikskolen 100 kroner. Det kan lyde af lidt, men som studerende betyder det rent faktisk noget. Det var penge, jeg på intet tidspunkt havde regnet med - eller fået at vide - at jeg skulle bruge, og jeg kunne kigge misundeligt på de af mine medstuderende, der var så heldige at få en praktikskole 10 minutter på cykel fra deres hjem.

Forskelsbehandling

Weekenden efter intromødet var jeg i byen med min veninde, der læser medicin. Der blev jeg virkelig frustreret. Hun fortalte mig nemlig, at hun fik godtgjort transporten til sin praktik af staten, når hendes praktiksted lå langt væk.

Kunne det virkelig passe, at der var denne forskel mellem en lærerstuderende og en medicinstuderende? Svaret er desværre ja, og det får mig til at tænke, at vi åbenbart lever i et samfund, hvor vi forskelsbehandler studerende økonomisk, og hvor det samtidig går ud over en af de brancher, vi mangler uddannede folk fra allermest – nemlig lærerne.

Samtidig viser forskelsbehandlingen også, at nogle uddannelser er vigtigere end andre. Jeg står i hvert fald tilbage med følelsen af, at læreruddannelsen ikke er helt så fin som medicinstudiet. Det klinger derfor sindssygt hult, når politikerne skriger efter, at flere læser til lærer. Derfor vil jeg gerne spørge politikerne:

I siger igen og igen, at vi har brug for lærere, men hvorfor er I ikke villige til at gøre praktikken tilgængelig for alle?

Minus på kontoen

I min praktik begyndte jeg at søge løsninger: Kunne jeg cykle? I princippet ja, men 60 kilometer og tre timers cykling slog mig omkuld, før jeg overhovedet havde sat mig i sadlen.

Knap 10.000 kroner er virkelig mange penge for mig og de af mine medstuderende, der står i samme situation. Jeg har hverken opsparing eller et godt betalt studiejob. Eller en billig andelsbolig for den sags skyld.

Vi siger, at vi mangler passionerede, dygtige og engagerede lærere. At vi skal have flere uddannede lærere i skolen. Vi taler om alt det, en lærer skal kunne og alt det ansvar, en lærer skal kunne påtage sig.

Og her er jeg. Jeg er klar til at tage det ansvar på mig. Jeg har lyst til det, og jeg har mod på det, men jeg har ikke de penge på kontoen. Så jeg må gå i minus, før jeg overhovedet har bestået min praktik samtidig med, at andre studerende får betalt transport i praktikken. Det er virkelig en urimelig forskelsbehandling af os studerende.