Jeg bruger mit eget skema til at vurdere eleverne

Hvad synes du er det mest intimiderende, spændende og måske tildeles angstprovokerende ved madkundskabsprøven som lærer?

Her er mine to punkter:

1. At bryde isen med censor eller eksaminator, for den sags skyld – for læser vi prøvevejledningen ens?
2. At jeg glemmer noget på indkøbslisten til elevernes bestillinger.

Det første punkt giver mig altid en vis portion sommerfugle i maven, når man på førstedagen til en eksamen, skal møde censor eller eksaminator. For hvad er det for en person, som man skal til at samarbejde med?

Karakterskalaen

Der er flere ting, man kan være uenige om: Hvordan tolkes karakterskalaen, hvilke kundskaber og teknikker skal belønnes, hvordan tolkes regler før, under og efter elevernes arbejde?

Jeg synes, der er en masse gode elementer i Undervisningsministeriets vejledende vurderingsskema, men det virker til, at der er nogle vurderingsparametre, som ikke er overført til vurderingsskemaet.

Derudover savner jeg en overskuelig plads til at tage notater, som kan understøtte karakteren - uden at skulle have 17 papirer og notater liggende.

Hvis jeg skal være lidt grov, synes jeg også, at de vejledende karakterbeskrivelser er upræcise og trænger til at blive frisket op.

For hold da op, hvor kan karakterne tolkes forskelligt. Og dernæst er der nogle store spring mellem skalaens fokuspunkter. Det kunne for eksempel være i gråzonen mellem 02 og 4, hvor "Eleven disponerer sin tid nogenlunde fornuftigt igennem processen, fra idé til fremstilling af færdigt produkt”. Men under 02 er der ingen henvisning til tidsdisponeringen. Så er der jo ikke noget at sammenligne med.

Jeg vil tillade mig at pointere, at tidsdisponeringen spiller en stor rolle i elevens karakter, da den er udslagsgivende for, hvor meget den respektive elev får vist af skills i køkkenet. For få planlagte retter fører til, at eleven er færdig for tidligt og det er lig med dårlig tidsdisponering og ventetid til følge

Det leder mig til den sørgeligst del af madkundskabseksamen, nemlig at vi ikke må vejlede eleverne i processen. Det må man i de flest prøver i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, men ikke madkundskabseksamen i folkeskolen. Her skal eleven fra start vise alle mulige modenhedskaraktertræk.

Mit eget skema

De sidste par år har jeg arbejdet ud fra mit eget vurderingsskema, som du finder her. Jeg oplever dog stadig nogle udfordringer med skemaet, hvorfor den står på redigering af vurderingsskemaet i forberedelsesugerne.

I mit skema har jeg plads til notater på hele gruppen. Bevares, jeg skriver småt. Men jeg skal have arbejdet på den overordnede inddeling. Dog har skemaet tjent mig godt de sidste par år.

Jeg er stor fan af madkundskabsprøven. Den skaber legitimitet, øger fagets status og respekten om samme. Men jeg synes også, der er plads til forbedringer.

Det håber jeg, Undervisningsministeriet tager seriøst, så fi får bedre rammer, redskaber og vilkår for prøven. Mest af alt tænker jeg på eleverne.

Jeg har haft nogle gode eksamener i år – både som censor og eksaminator. Vi så heldigvis nogenlunde ens på formalia, men jeg har også hørt historier om forskruede syn på og fortolkninger af formalia. 

Det gør ondt i madkundskabslærerhjertet, at give eleverne lavere karakterer, end hvad jeg ved, de kan præstere.

Jeg har i år givet tre 7-taller og fem 4-taller til egne prøver, hvor eleverne snildt kunne have fået en højere karakter, hvis de var blevet vejledt til at have flere retter med i programmet. De elever, der ellers er fantastiske i køkkenet, blev på grund af deres dårlige tidsfornemmelse 'straffet' af formalia.

Og husk så at tjekke indkøbslisten inden prøven. Jeg gennemgår altid min minutiøst og flere gange. Alligevel kan der være en lille smutter.