Indfør obligatorisk lektiecafé. Men gør det rigtigt denne gang

Jeg gik i en helt almindelig folkeskole på Lolland, som er en af de kommuner i landet, hvor flest elever ikke får over 02 i dansk og matematik ved afgangsprøven.

I min klasse var det ikke de mest flittige elever, der afleverede lektierne. Det var dem, der kunne få hjælp derhjemme. Vi kan ikke ændre det faktum, at vores baggrund påvirker vores skoleliv, men vi kan give alle elever lige mulighed for at lære det, de skal.

Lige nu spiller lektier eller hjemmeopgaver, som nogle foretrækker at kalde dem, stadig en væsentlig rolle i vores skole. Og lad mig være helt ærlig: Mange elever er ikke bedste venner med dem. Det er træls ikke at have, fri når man har fri, og det er sjældent matematikken, der kalder, når man først er kommet hjem.

Men ikke alt ved lektier er dårligt. For de lærer os at tage ansvar og have disciplin. Hvis vi altså lykkes med dem. Derimod giver de ondt i maven hos de elever, der har svært ved indholdet og ikke kan få hjælp derhjemme.

Kombineret med at mere end hver tiende elev går ud af grundskolen uden at have basale færdigheder i dansk og matematik, bliver det tydeligt, at det har alvorlige konsekvenser. Det er ikke godt nok.

Tiden gik til rundbold

For mig er folkeskolereformen mest af alt noget, der findes i historiebøgerne, men jeg kan læse mig til, at én af ambitionerne allerede dengang var at mindske uligheden mellem os elever ved at afskaffe lektier og i stedet indføre understøttende undervisning.

Måske det er den type undervisning, der dukker op på din nethinde, når jeg skriver “lektiecafé”, og måske du så tænker det samme som mig: “Åh nej, dårlig løsning”. Jeg har nemlig selv oplevet, hvor kedelig den understøttende undervisning var. Hvordan vi sad med unge lærervikarer, som ikke kunne hjælpe. Hvordan nogle elever var færdige med alle opgaver og kedede sig, og hvordan det meste af tiden bare blev brugt på rundbold.

Helt simpelt var hensigten med den understøttende undervisning god, men vi lykkedes ikke med at opnå mindre ulighed mellem os elever. Derfor giver det god mening, at man på mange skoler har omlagt timerne og i stedet udnyttet de øgede frihedsgraders mulighed for tolærerordninger.

Men det har ikke løst problemet. For der findes stadig større afleveringer og lektier ude på de danske folkeskoler. Og der er ingen, der systematisk tager ansvar for, hvordan de skal løses.

Lektiecaféen kan være hyggelig

Lige nu har vi hverken lige forudsætninger for at lære eller lige muligheder for at deltage. For lektier skaber en kløft mellem de ressourcestærke familier og de ressourcesvage.

En del af løsningen, tror jeg, er helt simpel, for vi har brugt den før: Lektiecaféer. Selvom 2010’ernes understøttende undervisning ikke var en bragende succes, har lektiecafeer stadig et stort potentiale.

Det er en måde, hvor vi sikrer, at alle elever får mulighed for at modtage hjælp til de dele af undervisningen, der bøvler lidt ekstra. Og så kan de være virkelig hyggelige, hvis de faciliteres rigtigt.

Konkret kommer obligatoriske lektiecafeer ude i kommunerne til at være et af de initiativer, jeg vil tale for, når jeg mødes med ordførerne på undervisningsområdet. For Danske Skoleelever er det nemlig vigtigt, at det ikke er tilfældigt, om man har mulighed for at få hjælp til sine lektier eller opgaver.

Derfor skal lektiecaféerne også varetages af uddannede lærere, der har reelle forudsætninger for at hjælpe os elever i de fag, vi arbejder med. Så sikrer vi nemlig, at alle elever får ret til god faglig hjælp.