Lærer: Der er én gruppe elever, jeg er allermest bekymret for

Der er en gruppe elever, vi ikke taler nok om. Det er dem, som er født og opvokset i Danmark og alligevel har dansk som andetsprog.

Det er altså ikke de nyankomne, jeg mener, men de såkaldt supplerende DSA-elever (dansk som andetsprog-elever red.). Det er dem, jeg som vejleder er allermest bekymret for.

Hos elever, der har supplerende DSA-undervisning, ser vi en kompleks og ofte overset problematik. Mange af disse elever har begrænsede færdigheder både på deres modersmål og på dansk. Og det gør ondt at sige det, men det sproglige fundament mangler simpelthen på begge sprog.

Som vejleder kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvordan vi er endt her.

Mange af disse børn har ikke haft mulighed for at udvikle deres modersmål ordentligt, og det må vi turde sige højt. Det er i høj grad et forældreansvar, som mange ubevidst har forsømt.

Vi står med store udfordringer

Mange forældre er selv begrænsede på dansk og ønsker det bedste for deres børn. Derfor forsøger de at fokusere på at tale dansk derhjemme i håb om, at det vil hjælpe deres børn bedre på vej.

Problemet er, at det hverken styrker børnenes danske eller deres modersmål, tværtimod.

Når der ikke er et stærkt modersmål at bygge videre på, bliver elevernes danske sprog heller ikke udviklet ordentligt. Børnene ender altså i et sprogligt limbo.

Her er nogle af de konkrete udfordringer, mine kolleger og jeg kæmper med

Eleverne har svært ved at forstå faglige begreber – og det er håbløst at oversætte det til modersmålet – for det forstår de heller ikke.

De har et meget begrænset ordforråd og udtrykker sig ofte meget simpelt, selv i overbygningen.
De deltager mindre i undervisningen og har udfordringer ved at løse opgaver selvstændigt.
Det er svært at inddrage hjemmet i det pædagogiske arbejde, fordi forældrene enten ikke forstår problemstillingen, ikke har ressourcerne til at støtte op eller mener, at deres barn er dygtigt til dansk.
Lærere og pædagoger føler sig magtesløse, fordi den klassiske DSA-støtte ikke er nok. Vi står og lapper huller i stedet for at arbejde forebyggende.
Mange tror stadig, at DSA kun gælder i dansk, men det er vigtigt i alle fag. Alle lærere har et ansvar, ikke kun dansklæreren eller DSA-læreren, som ikke er med i alle timer.

Det er vigtigt med tidlige indsatser. Allerede i indskolingen. Vi skal blive bedre til at spotte de elever, der er sprogligt sårbare, også selvom de taler flydende dansk, og vi skal turde tage snakken med forældrene.

Ikke for at bebrejde dem, men for at gøre dem til medspillere. Der skal en fælles indsats til.

Seks bud på løsninger

For at vi kan lykkedes med at hjælpe eleverne, er der flere ting vi skal arbejde videre med. Her er mine seks overordnede bud:

Mere målrettet sprogstøtte til supplerende elever i alle fag.
Kompetenceudvikling for lærere og vejledere – så vi bliver klædt bedre på til netop disse elever.
Systematisk arbejde med fagbegreber på tværs af fag – for eksempel via visuelle hjælpemidler, modeller og samarbejde på tværs af lærere. Vi skal lave differentieret undervisning, hvor elever får opgaver tilpasset deres sproglige niveau, men stadig bliver fagligt udfordret.
Styrk modersmålet gennem forældrene. Arranger workshops for forældre, hvor de får konkrete redskaber til at støtte barnets sprogudvikling – for eksempel via læsning hjemme, samtale og italesættelse af modersmålets betydning. Tilbyd tolkehjælp og informationsmateriale på flere sprog.
Tættere forældresamarbejde – med tolke, kulturformidlere og konkrete værktøjer til hjemmet.
Kompetenceudvikling for lærere og vejledere – så vi bliver klædt bedre på til netop disse elever.

Det er let at give op og tænke, at eleverne jo er født herhjemme, så de burde da kunne dansk, men vi må ikke glemme, at sprog ikke kommer af sig selv. Det kræver tid, støtte og struktur.

Vi skal kunne tale om det, der er svært, når det handler om forældreansvar, kulturforskelle og en skole, der ikke altid er gearet til flersprogethed.

Jeg håber, flere vil være med til at tage samtalen og sætte fokus på de supplerende DSA-elever, før de glider os af hænde. Vi må ikke tabe eleverne på gulvet. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Mange flersprogede elever dumper afgangsprøverne.

Hvis vi vil ændre det, så skal vi handle nu.