Forestil dig, at 20 pct. af alle tandlæger bliver udsat for vold, mens de renser tænder

Forestil dig en virkelighed, hvor 20 procent af alle tandlæger i Danmark udsættes for fysisk eller psykisk vold, mens de renser tænder og laver rodbehandlinger.

Forestil dig en virkelighed, hvor hver tredje fysioterapeut bliver udsat for nedladende kaldenavne i relation til deres køn, mens de hjælper en patient med sin genoptræning.

Forestil dig så, at de får at vide, at løsningen først og fremmest er at blive bedre til at forstå patienterne og deres reaktioner. For patienterne gør jo det bedste, de kan, når de kan.

Det ville naturligvis være fuldstændig uacceptabelt. Men for os lærere er det blevet normalt. Så normalt, at forskere nu kalder lærerfaget et højrisikofag. Tænk lige over det et øjeblik. Det at være lærer i dag er også at være i høj risiko for fysisk og verbal vold. Som om vi var fængselsbetjente.

Men uanset om man er tandlæge, fysioterapeut, fængselsbetjent eller lærer, burde udgangspunktet være det samme: Alle har krav på et trygt og forsvarligt arbejdsmiljø.

Vold i hver femte klasse

En ny undersøgelse viser, at der i hver femte skoleklasse har været fysisk vold mod en medarbejder i løbet af et skoleår. I indskolingen gælder det hele 39 procent af klasserne. Og de rædsomme statistikker fortsætter i det uendelige: I løbet af de sidste to år, har der været 166 påbud, aftaleforløb og påtaler og 106 påbud og særlige aftaleforløb grundet høje følelsesmæssige krav.

Heri er der end ikke medregnet vold uden for arbejdstiden, traumatiserende hændelser, mobning, krænkende handlinger eller behov for psykisk førstehjælp.

Undervisningsminister Magnus Heunicke var i sidste uge i samråd om vold i skolen. Her kaldte han udviklingen bekymrende, og han har fremsat et lovforslag, der skal give lærerne tydeligere beføjelser til fysisk indgriben. Det er fint. Men jeg savner svar på to afgørende spørgsmål:

Hvorfor diskuterer vi så meget, hvad læreren må gøre, når volden opstår frem for, hvad arbejdsgiveren skal gøre for at forhindre den?

På hvilken anden arbejdsplads ville vi acceptere gentagne voldsepisoder og derefter forsøge at løse problemerne ved at sende medarbejderne på kurser i konflikthåndtering og low arousal?

Arbejdsmiljøloven gælder også i klasselokalet

Vi bør turde diskutere, hvordan det såkaldte nye børnesyn praktiseres på landets skoler. Selvfølgelig skal vi forstå børn og deres handlinger. Men forståelse er ikke det samme som accept.

Hvis enhver grænseoverskridende handling forklares med barnets manglende forudsætninger, risikerer vi at gøre lærerens grænser og reaktioner til problemet. Jeg forstår ikke, hvornår hensynet til eleven bliver så stort, at vi glemmer hensynet til læreren.

Arbejdsmiljølovens paragraf 15 forpligter arbejdsgiveren til at sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og det gælder altså også i folkeskolen.

Vores undervisningsminister Magnus Heunicke har udtalt, at skolen ikke skal være et sted, hvor elever eller lærere frygter at være. Det kan vi nemt blive enige om. Men hvornår begynder vi for alvor at behandle vold mod lærere som det, det også er; et alvorligt arbejdsmiljøproblem og et arbejdsgiveransvar?

Vi kan ikke blive ved med at bede lærerne om at rumme mere, forstå mere og holde til mere. Selvfølgelig skal vi hjælpe de elever, der har det svært. Men vi skal også beskytte deres klassekammerater og de lærere, vi har ansat til at undervise dem.

Derfor er vi nødt til at minde både politikerne og vores arbejdsgivere om, at arbejdsmiljøloven også gælder for lærerne. Måske er det på tide, at vores praksis i folkeskolen i højere grad afspejler det.