Forældre skal ikke stå i vejen for elevers adgang til ordblindetest

Forestil dig at være 16 år og vide, at du kæmper med at læse. Dine lærere kan se, at du har svært ved at følge med, og du mærker det selv hver dag.

Alligevel kan du ikke få den test, der skal til for at finde ud af, om du er ordblind – for loven kræver, at dine forældre siger ja. Hvis de ikke giver samtykke, stopper det hele dér.

Sådan har reglerne været indtil nu. For mange unge er det ikke et problem, men for nogle har det været en mur, de ikke kunne komme forbi. Og det har haft store konsekvenser. Uden en test, ingen diagnose. Uden en diagnose, ingen hjælp. Og uden hjælp risikerede de at blive hægtet af undervisningen igennem hele folkeskolen, selvom de egentlig havde evnerne til at lykkes.

Jeg har talt med både lærere og unge, der beskriver, hvor frustrerende det er. Lærerne kan se, at en elev kæmper, men står magtesløse. Og de unge føler, at systemet spænder ben, når de er motiverede for at få hjælp.

Derfor har vi nu i regeringen ændret reglerne. Fremover skal unge selv kunne sige ja til en test, også selvom de endnu ikke er fyldt 18. Det er en principiel ændring, som handler om rettigheder og ligestilling. Når en ung er klar til at tage ansvar for sin egen læring, skal vi lytte – ikke lukke døren.

Ændringen betyder, at unge får lettere adgang til den støtte, der kan gøre en verden til forskel – i skolen, men også i deres videre uddannelse, i job og i livet som helhed. Ordblindhed er ikke et spørgsmål om intelligens, men uden den rette støtte kan det blive en livslang barriere. Med tidlig hjælp kan de i stedet udfolde deres potentiale på lige fod med deres kammerater.

En fair chance

At give unge retten til at sige ja til en test er derfor meget mere end en teknisk ændring i reglerne. Det er et signal om tillid: Vi tror på jer, vi ser jer, og vi vil give jer muligheden for at lykkes.

Det er også en investering i vores fælles fremtid, for når flere får en fair chance for at lære, får vi et stærkere fællesskab og et mere inkluderende samfund.

For mig er det helt afgørende, at ingen unge skal opleve at stå alene, fordi systemet spænder ben. Fremover får de chancen for at stå stærkere – på lige fod med deres kammerater. Og det er præcis sådan, det skal være.