Folkeskolen må ikke være afhængig af fonde

Skal man grine eller græde? Private penge fylder mere og mere i den danske folkeskole. Det viser en ny stor kortlægning fra Folkeskolen. Mindst 360 millioner kroner har kommunerne fået i perioden 2022 til 2024 fra private fonde. Og fondene er ikke kun flødeskum på folkeskolen. De finansierer også faglokaler, materialer og andre grundlæggende dele af driften.

Jeg var ved at få min BMO galt i halsen på Folkemødet sidste år, da KL proklamerede fra scenen, at kommuner og skoler var nødt til at finde penge hos virksomheder og private fonde, for ellers taber vi ”hele velfærdssamfundet på gulvet”.

Det er en falliterklæring for et demokratisk samfund. At virksomheder ønsker at dele deres overskud med det samfund, der har gjort det muligt, er pænt og positivt.

Men vores fælles folkeskole må ikke være afhængig af fondsfinanser og skolernes evner til at fundraise dem. Folkeskolens kortlægning viser blandt andet kæmpe ulighed i, hvem der får hvad. Otte ud af ti fondskroner er havnet hos blot en fjerdedel af landets kommuner. Lige så mange kommuner har ikke fået en eneste fondskrone i de tre år, vi har undersøgt.

Læs også

Fondspenge

Stor kortlægning: Fonde holder hånden under skoleøkonomien i mange kommuner

Morsø Kommune er absolut topscorer og har modtaget, hvad der svarer til cirka 4.000 kroner årligt per elev de seneste tre år. Andenpladsen er Billund Kommune med cirka 2.000 kroner årligt per elev i perioden. Den slags beløb kan virkelig mærkes. I den anden ende ligger eksempelvis Vejle Kommune, som har fået et beløb svarende til 67 øre per elev årligt. Og så er der altså en fjerdedel af kommunerne, som har fået et rundt nul.

Snart er der kommunalvalg. Jeg vil opfordre til at spørge din lokale kandidat, hvad han eller hun vil gøre for at fremtidssikre folkeskolens økonomi. Det er sejt, når en initiativrig lærer modtager en bevilling til at løfte sin undervisning. Men folkeskolen er alt for vigtig til at være afhængig af fondene.