Fem ord kan få enhver musiklærer til at stivne

”Jeg gider ikke ha’ musik!”. De ord kan få enhver lærer til at stivne. Jeg har selv haft lærere, som fik mig til at miste interessen for et fag – og andre, som fik mig til at opdage en ny passion. Det har lært mig, at vi lærere kan have en enorm indflydelse: Man kan være den, der tænder gnisten, eller den der kvæler den. Jeg roser mig selv for, at jeg i mange tilfælde har inspireret og gjort musik til et fedt fag for mine elever, men jeg må også erkende, at det ikke altid er lykkedes. Og hvad gør man så?

Kan man overhovedet forvente, at alle elever møder musikfaget med stor motivation og interesse? Nej, det kan man næppe. Ligesom i matematik eller idræt vil der altid være nogen, der ikke føler, det er deres fag. Jeg mener ikke, at alle elever behøver elske musik, men man kan altid kræve en indsats. At de deltager, prøver, lytter og giver noget af sig selv. Engagement og interesse er ikke altid det samme.

Men her ligger også en vigtig erkendelse: Lærerens indflydelse har en grænse. Selv den mest engagerede og velforberedte lærer kan ikke tænde gnisten hos alle. Det handler også om elevens interesser, baggrund, energi og modenhed. Nogle er bare ikke klar til det, og nogle når måske ikke at finde interessen for musik i løbet af deres skoletid, men det betyder ikke, at frøet ikke er sået. Noget, som jeg må erkende, at jeg selv døjer utroligt meget med – det kan være frustrerende ikke at kunne få alle til at elske musik.

Skab positive rammer

Jeg forsøger altid at skabe positive rammer, hvor alle kan få noget med sig. Her er differentiering i undervisningen vigtigt. Nogle elever motiveres af performance, andre af teknik, og nogle af at lytte og analysere musik. Jeg lægger vægt på elevinddragelse, hvor de selv kan vælge repertoire eller arbejdsform. Jeg forsøger også at motivere med tidssvarende materiale, for eksempel ved at bruge online trends fra sociale medier eller arrangere sammenspilsnumre, som er aktuelle i radioen.

Jeg giver eleverne mulighed for at plukke de lavthængende frugter og få små succesoplevelser, hvor selv uengagerede elever kan opleve at de faktisk kan være med. Og jeg skaber klare rammer, så det tydeligt fremgår, at musikfaget også er et fag med krav og læringsmål, og at det ikke kun handler om hygge.

Den svære balancegang

Der er en balancegang, som jeg fortsat vil arbejde med i min undervisning: Hvordan inspirerer man uden at brænde ud, og hvordan stiller man krav uden at slukke gnisten?

Jeg vil meget gerne høre andres erfaringer: Hvordan giver I plads til, at nogle elever kan eksistere i faget ved blot at gøre deres pligt? Hvilke idéer og tilgange har I prøvet – og hvad har virket bedst?