Få styr på hjemmeskolerne

Der er eksplosiv vækst i antallet af elever, som bliver ”hjemmeskolet”. På bare ti år er der kommet seks gange så mange elever, som modtager hjemmeundervisning, viser en ny undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

I starten af skoleåret var over 2.000 børn skrevet op til hjemmeundervisning på tværs af landet. Alligevel er den massive vækst ikke noget, vi som samfund taler om. Det burde vi virkelig.

Der kan være mange årsager til, at forældre vælger at hjemmeundervise deres børn. De fleste gør det på grund af deres pædagogiske eller politiske overbevisning, mens andre vælger folkeskolen fra på grund af mistrivsel eller særlige behov.

Diskussionen skal ikke handle om at slå forældrene i hovedet, for hjemmeundervisning er en grundlovssikret ret. Men vi er nødt til at tage det alvorligt, at væksten i hjemmeskole presser folkeskolen. Det er ofte her, man får opgaven med at føre tilsyn med hjemmeundervisningen. Men der er hverken styr på ressourcer eller regler.

”De penge, vi bruger på at føre tilsyn med hjemmeunderviste børn, tager vi jo fra skolens øvrige elever,” fortæller skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal fra Vestermarkskolen ved Svendborg. Skolen har 306 elever, men fører tilsyn med 30 hjemmeskolede børn.

I Randers Kommune er man gået fra 1 til 58 hjemmeunderviste børn siden 2014. På Østervangsskolen lyder det, at hjemmeskolen er en dobbelt økonomisk belastning. Det koster penge at føre tilsyn, samtidig med at man får mindre tilskud med færre elever.

Samtidig sejler reglerne for tilsyn, og det giver meget forskellig praksis fra kommune til kommune. Der er brug for klare rammer – først og fremmest for elevernes skyld.

Hjemmeundervisning boomer. Nu hvor fagbladet Folkeskolen har bragt det frem, må politikerne løse de problemer, det skaber. Ellers går det ud over eleverne, både i folkeskolen og derhjemme.