Et klasseloft på 14 kan lyde tiltalende, men der er en risiko

Jeg er oprigtigt begejstret for, at Socialdemokratiet vil investere 5 mia. kr. i indskolingen. Det er en markant og tiltrængt prioritering af de yngste elever og et klart signal om, at skolen igen tages alvorligt.

Som SF’er kan man naturligvis blive lidt irriteret over, at det først er klokken 5 minutter i valg, at Socialdemokratiet kommer i tanke om, at skolerne mange steder er ved at knække midt over af mangel på ressourcer, men… Jeg er ikke for fin til at være glad for, at der er stemning for at investere.

Netop derfor er det vigtigt også at diskutere, hvordan pengene bruges. Et fast nationalt klasseloft på 14 elever kan umiddelbart lyde tiltalende, men risikerer i praksis at blive et meget rigidt styringsredskab. Vi har i årevis talt om frisættelse, faglig dømmekraft og lokale løsninger – og om at skoler er forskellige. Det perspektiv er svært at få øje på i en ensartet model.

Særligt små skoler udfordres. Har man 18 elever på en årgang, er der ikke mange reelle muligheder. Man kan ikke bare oprette endnu en klasse eller forudsætte samarbejde med en parallelklasse, som ikke findes. Risikoen er, at strukturen begynder at styre pædagogikken – frem for at tage udgangspunkt i børnegruppen.

Dyre tilbygninger giver ingen mening

Derudover rummer klasseloftet en væsentlig problematik: Dyre om- og tilbygninger målrettet et nyt klasseloft giver ikke mening, når skolerne i virkeligheden har brug for fleksible rammer, der kan rumme holddeling, co-teaching, stillezoner og varierede fællesskaber. Flere faste klasselokaler er ikke nødvendigvis lig med bedre læringsmiljøer.

Hvis frisættelsesdagsordenen tages alvorligt, bør investeringerne i højere grad give plads til lokale prioriteringer. Flere voksne omkring børnene, mulighed for forskellige organiseringsformer og fleksibilitet til at tilpasse skolen til den konkrete børnegruppe.

Pengene er gode, og intentionen er rigtig. Spørgsmålet er, om et fast klasseloft er den klogeste vej – eller om vi tør give skolerne den tillid, vi så ofte taler om.