Eleverne dumper, og volden stiger i skolen - men de københavnske politikere vil hellere snakke om p-pladser

Et klassisk scenarie: En københavnerfamilie kører rundt i 40 minutter en sen eftermiddag, på forsædet bander og svovler de voksne over, at de igen skal holde flere hundrede meter væk fra lejligheden, på bagsædet sidder Alba og Mingus. Alba er ked af, at hendes nye dansklærer lige har sagt op, og Mingus har ondt i maven over sommerens afgangsprøver.

I sidste uge så vi i TV 2-programmet ’Kampen om kæderne’ københavnske spidskandidater diskutere, hvem der fjerner parkeringspladser, hvem der skaffer ungdomsboliger og hvem der vil have borgmesterkæderne. I de 54 minutter, debatten varede, talte ingen om de 1.474 lærere, der er blevet udsat for vold, hvoraf 882 bliver betegnet som arbejdsskader. Eller de 30 procent uden lærerbaggrund på de københavnske folkeskoler.

Der blev heller ikke nævnt et ord om de 31,25 procent af de nyuddannede lærere, der forlader den københavnske folkeskole, inden der er gået fem år.

Og sidst, men ikke mindst – at udbyttet af den undervisning, som Alba, Mingus og deres klassekammerater lige nu modtager, er ikke tilfredsstillende, når otte procent af eleverne i kommunen dumper enten dansk eller matematik ved afgangsprøven.

At disse tal ikke er en alarmklokke, der ringer så højt, at den kan høres på alle gangene i rådhuset, forstår vi simpelthen ikke.

Hvor grelt skal det blive?

Vi må åbenbart nøjes med, at vi på nationalt plan gerne taler om pissedårligt opdragede børn, magtanvendelse i klasselokalet og Mattias Tesfayes ministerstil. Men det er jo for filan i kommunen, at skolens beslutninger træffes, og økonomien lægges, så lad os nu mærke her i valgkampen, at kommunalpolitikerne rent faktisk kerer sig om de lærere og elever, der er ude på linoleumsgulvet til dagligt.

Der har aldrig nogensinde været så stor efterspørgsel fra forældrene på bedre forhold i deres børns institutioner. Selv vores statsminister har, åbningstale efter åbningstale, sat folkeskolen på dagsordenen. Hun har sågar proklameret, at hun gerne selv ville være lærer.

De nye lærere smutter, eleverne dumper, og lærerne bliver slået. Hvor alvorligt skal det være, før vi tør snakke om det på niveau med parkeringspladser?

Ja, det er træls at køre rundt i Københavns gader i 40 minutter efter en parkeringsplads, men det er immervæk også træls at stå i 45 minutter og kæmpe for at holde sammen på et klasserum, hvor børnene hænger med snuden.

Overfladiske forslag

Senest har SF med Sisse Marie Welling i spidsen rullet seks konkrete tiltag til den københavnske folkeskole ud. Men igen er vi vidne til overfladiske emner som naturskole og gratis mad. Vi er nødt til at tale højt om, hvorfor Albas lærer ikke længere gider at være lærer i vores kommune. De nye lærere bliver altså ikke på lærerværelset, bare fordi der er flere ture ud i naturen. Det kræver gode lærere at lave god undervisning, og det kræver tid og overskud at blive god til sit lærerfag.

Vi kalder det overfladisk, fordi vi hele tiden er vidne til, at der bliver grebet ud efter de lavthængende folkeskole-frugter på rådhuset, i stedet for at vi tør tage fat i roden til problemerne med manglende uddannet personale, vold, lærerflugt og faglig nedgang hos eleverne.

Den opmærksomhed, vi har på emnet, skal ikke kun bo hos lærerne, den skal bo på rådhuset.

Så kære Sisse, Line, Pernille og (Jacob). Før en af jer overtager hovedstaden, har vi brug for at høre, hvad I vil med den her skole. Hvordan løser vi den her udfordring? I jagten på parkeringspladser til mor og far, glemmer I Alba og Mingus på bagsædet.

Rettelse 10. november 2025: Det fremgik tidligere af debatindlægget, at ca. 11. procent af eleverne i Københavns Kommune dumper dansk eller matematik ved afgangsprøven. Det er rettet til otte procent.