Forleden fejrede vi ’Den Kæmpestore læsedag’ på min skole. Her besluttede jeg mig for at gøre noget særligt for mine flersprogede elever: Jeg ville give dem muligheden for at læse på deres modersmål. Fordi det betyder både noget, både for sproget, identiteten og for følelsen af at være set og hørt.
Så jeg tog til mit lokale bibliotek med håbet om at finde bøger på de sprog, mine elever taler. Jeg var både forberedt på at blive overrasket og skuffet – men nok mest det sidste.
Der var bøger på arabisk, ukrainsk, grønlandsk og engelsk, selvfølgelig. Men jeg manglede tyrkisk, russisk, polsk, ungarsk, rumænsk og bulgarsk. Jeg talte med bibliotekaren, som var sød og imødekommende, men tydeligvis også presset. Hun fortalte, at det langt fra er alle biblioteker, der har bøger på de sprog, jeg efterspurgte. Det ikke var hendes skyld, men jeg fik en tom fornemmelse i maven. For jeg vidste, at nogle af mine elever ville blive skuffede.
En rørende oplevelse
Jeg gav dog ikke op. Først rakte jeg ud i mit netværk og fik hjælp fra tidligere elever og deres forældre.
De lånte mig blandt andet bøger på polsk og russisk, og jeg fandt tyrkiske bøger online, men de kostede penge, og det satte en naturlig begrænsning. En begrænsning alle DSA-lærere kender til.
Alligevel blev det til nogle gode lektioner. De elever, som ikke havde bøger på deres modersmål, fik lov til at fortælle historier fra deres hjemlande. De delte minder og fortalte om deres tidligere liv. Og de elever, der fandt bøger på deres modersmål, lyste op. De læste højt for mig, og vi oversatte sammen.
Det var rørende at opleve.
Der var selvfølgelig også danske bøger, og dem blev der også læst flittigt i. Jeg havde dækket et bord med små menukort med refleksionsspørgsmål, finger-øjne til at følge med i teksten. Alt i alt blev det en hyggelig dag, jeg ikke vil glemme lige foreløbig.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor det skal være så svært at finde bøger på forskellige modersmål på vores biblioteker?
Flere leder forgæves
Vi taler ofte om, at flersprogede elever både har et begrænset ordforråd på deres modersmål og dansk, men hvordan skal vi styrke modersmålet, hvis der ikke er adgang til bøger på det? Bøger, som kan lånes, læses, deles. Bøger, der viser vores elever, at deres sprog og kultur har værdi.
Det er ikke kun skolens ansvar. Vi skal som samfund vise, at vi anerkender og værdsætter modersmål. Det er dannelse at lære, at man i Danmark går på biblioteket. Det er også en forældrerolle, og derfor er det vigtigt, at elever og forældre kan tage sammen på biblioteket og finde bøger på deres sprog.
Jeg spurgte på min Instagramprofil, om andre lærere havde erfaringer med at finde modersmålsbøger. Jeg fik mange svar. Flere nævnte, at de ledte forgæves efter bøger på både tyrkisk, rumænsk og russisk. En kollega skrev, at hun havde været nødt til at give op, efter hun måtte gå forgæves på flere biblioteker.
Det er vigtigt, at vores børn og unge føler sig repræsenteret, anerkendt og inkluderet. At de får adgang til litteratur, der styrker deres sprog – uanset hvilket sprog det er.
Lad os sammen arbejde for, at bibliotekerne får mulighed for at tilbyde et bredere udvalg af bøger på flere forskellige modersmål. Så vores flersprogede eleverne kan føle sig hjemme – også mellem bogreolerne.
DSA-lærer efter bogjagt: ”Jeg fik en tom fornemmelse i maven”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.