10 forslag til undervisnings-aktiviteter med nyankomne elever

Møn var et af de steder, der uden varsel fik en god portion ukrainske familier. De kom med busser og taxaer og flyttede ind i et tomt alderdomshjem.

Det betød 28 nye børn, der skulle undervises uden at kende noget til dansk eller Danmark.

"Jeg var ansat i en specialklasse, men jeg tilbød mig med det samme, for jeg har en diplom i 'dansk som andetsprog' og masser af erfaring i flerkulturel pædagogik. Det betød, at jeg var med til at starte og køre en heldagsskole for de ukrainske børn i to år. Det var en helt særlig tid", fortæller Addamaria Christiansen.

I dag underviser hun på Stege Skole, hvor hun fortsat arbejder med dansk som andetsprog, dog nu kun som supplerende med få timer til hver elev om ugen.

Her kommer ti af hendes bud på gode undervisningsaktiviteter og råd til undervisning af nyankomne elever.

Tal med børnene om det, der interesser dem

Foto: Privat

En del af børnene er svære at få til at tale dansk, fortæller DSA-vejleder Addamaria Christiansen.

Her oplever jeg, at det bedste er at tale med dem om det, der optager dem.

Lige nu har jeg en dreng, der går meget op i Tjernobyl. Så er det det, vi taler om.

Hvis du vil lave motiverende undervisning, må du tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det ved vi jo godt, men det er endnu mere vigtigt med de her elever.

Giv dem kendelighed i hverdagen

Foto: Addamaria Christiansen

De er landet i en helt ny verden, så alt, hvad vi kan give dem, der ligner det derhjemme, giver tryghed og ro.

Vi købte og hejste det ukrainske flag. Lavede borsch og spiste det sammen med brændenældesuppe og snobrød for at blande kulturerne. Og de fik lov til selv at male klasseværelset.

Brug kunstnerne

Foto: Addamaria Christiansen

Jeg læste mig til, at en vigtig del af ukrainsk kultur er petrutskakunst, som er blevet forbudt af Rusland. Det er en dekorativ kunstform med masser af symbolik, som de lærer om i skolen.

Jeg tog kontakt til en petrutskakunsner, der var flygtet til Danmark - en arkitekt fra Kiev, som havde lavet vilde huse for rige russere. Vi skaffede sponsorer til plader og maling, og så kom han og malede store malerier med børnene, som nu hænger på en af skolerne.

Inddrag forældrene

Foto: Addamaria Christiansen

Man står jo i en unik situation, hvor forældrene har al tid i verden. Jeg fandt ud af, at en mor til fire børn var meget dygtig til at male. Hun kom sammen med lokale kunstnere, og så malede de ukrainske børn og de danske børn sammen.

Det giver både stolthed over det, de har med sig hjemmefra, og det er en måde at skabe bro mellem de nyankomne og de andre børn, fordi de laver noget sammen, der ikke kræver sprog.

Brug lokalområdet

Foto: Addamaria Christiansen

Det var særligt med de ukrainske børn, fordi alle omkring os var klar til at hjælpe.

Men spørgsmålet er, om det ikke også kunne lade sig gøre med børn andre steder fra, hvis man rækker ud.

Vi kontaktede den lokale blomsterhandler, der gav planter, så hver børn kunne have et afskærmet hjørne. De fik skoletasker og penalhuse og Geocenter Møn gav os et årskort. De fik også is og rideture sponsoreret.

Lad dem arbejde med det, der fylder hos dem

Foto: Addamaria Christiansen

Man kan stå med børn, der har oplevet meget voldsomme ting. Det er en gråzone, for man er jo ikke terapeut.

Men jeg mener godt, man kan arbejde med deres oplevelser gennem kunsten.

Vores elever var meget optaget af våben, så de fik lov til at folde våben i papir og åbne en våbenorigamibutik.

Det ville man nok normalt sige nej til, men de havde en kæmpe vrede indeni, og det her var en måde at arbejde med det i stedet for bare at lukke det ned.

Giv dem deres eget rum

Foto: Addamaria Christiansen

Vores klasse hed ikke modtageklassen, men svaleklassen, for det er Ukraines nationalfugl.

Det betød også, at de fik lov til at dekorere klassen selv. Jeg fik kontakt til en keramiker, der lavede svaler med børnene, som blev hængt op.

De malede også et rum, som blev døbt eventyrrummet. Her kunne man gå ind og fortælle historier. På sit eget sprog, på dansk eller helt uden ord.

Læs højt af billedbøger

Illustration:: Jakob Martin Strid

Det er godt at læse højt, men bedst med historier, der kan forstås gennem billederne alene.

Her var Jacob Martin Strids Mimbo Jimbo-bøger virkeligt gode.

De handler også om identitet. Jeg havde en pige, som slet ikke ville lære dansk, for hun følte, at for hvert dansk ord, hun lærte, mistede hun en del af sin ukrainske identitet.

Men i Mimbo Jimbo og de store elefanter vender Mimbo Jimbo hjem til sidst, og det betød meget for hende.

Brug sanser og kom udenfor

Foto: Addamaria Christiansen

Vi fik masser af kopiark, vi kunne give børnene, men jeg oplevede, at de lærte meget mere, når vi tog ud i naturen og brugte sanserne samtidig med, at vi lærte ord.

Vi tog til stranden og skrev i sandet, byggede ord med tang og samlede ting ind, vi kunne tage med hjem.

Vi brugte også begrebskort, men altid sammen med en tur ud. Så hvis du har læst ordet hest, skal du også ud og besøge en hest.

Etabler vennegrupper

Foto: Addamaria Christiansen

Når jeg ser tilbage, er der en ting, vi skulle have været bedre til. Og det var at hjælpe dem til at få danske venner.

Både børnene og vi troede jo, at de skulle tilbage til Ukraine efter kort tid, så det brugte vi ikke så meget energi på. Det er ærgerligt nu, hvor de stadig er her.

Måske kunne man have etableret vennegrupper, og man kunne også have opfordret de danske hjem til at række ud og invitere børn hjem på legeaftaler.

Dansk som andetsprog

Få Folkeskolens nyhedsbrev om dansk som andetsprog. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. hver 14. dag)

E-mail

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.