Der er to misforståelser om den nationale test af talblindhed

I dette skoleår lancerer vi den første landsdækkende indsats for identifikation af tegn på talblindhed.

Den samlede test af talblindhed består af en screening og en samtaletest og den er lavet af DPU og Epinion i fællesskab. Målsætningen med projektet er at skabe et fælles nationalt grundlag for identifikation af tegn på talblindhed.

Vi har sendt invitationer til alle kommuner og skoler, og interessen har været meget stor. 33 kommuner havde i juli indgået de nødvendige samarbejds- og databehandleraftaler, vi er i dialog med yderligere knap 30 kommuner, og kun få har sagt nej tak. Der er dog stadig knap en tredjedel af landets kommuner, der endnu ikke har meldt tilbage.

I arbejdet med tilbagemeldinger og spørgsmål til projektet, er vi stødt på to almindelige misforståelser om testen, som vi i dette indlæg gerne vil bidrage til at afklare.

Flere misforståelser

Den første misforståelse handler om, at mange tror, at testen af talblindhed først nu skal afprøves gennem et flerårigt forsøg, før vi ved, om den virker. Det er en misforståelse. Screeningen er nemlig afprøvet og valideret, og samtaletesten er valideret for 4. klasse.

Vi skal nu udvikle og afprøve opgaver til de øvrige klassetrin, og vi skal etablere et nationalt datagrundlag for fastlæggelse af grænseværdier og normer på de enkelte klassetrin.

Der er med andre ord tale om implementering, dokumentation og kvalificering af talblindetesten – ikke om en afprøvning af den.

Ikke en diagnose

Den anden misforståelse er mere principiel. Når der tales om en national test, opstår der ofte en forventning om, at testresultatet automatisk vil komme til at afgøre, om en elev har ret til støtte, hjælpemidler eller særlige prøvevilkår.

En national test af talblindhed skal kunne identificere elever med tegn på vanskeligheder ud fra fælles kriterier, men den kommer aldrig til at diagnosticere talblindhed eller træffe afgørelser om støtteforanstaltninger.

Disse afgørelser skal fortsat træffes af fagfolk, skoler og kommuner på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte elevs situation og behov på linje med den praksis, der er gældende for andre områder, hvor elever har vanskeligheder – for eksempel ved ordblindhed.

Færre skal overses

Opgaven for testen er alene at skabe et fælles, fagligt og dokumentationsmæssigt grundlag for identifikation af elever med tegn på talblindhed. De konkrete beslutninger om støtte, hjælpemidler, undervisningsmæssige indsatser og eventuelle særlige prøvevilkår vil fortsat skulle træffes lokalt af skoler og kommuner på baggrund af en samlet vurdering af elevens behov.

Det er netop denne kombination af national identifikation og lokal faglig vurdering, der kan skabe et mere ensartet og sikkert system for identifikation af elever med alvorlige vanskeligheder i arbejdet med tal og mængder.

Flere kommuner har allerede taget initiativer til at styrke indsatsen for elever med tegn på talblindhed. Horsens Kommune har udarbejdet en Vejledning om talblindhed med henblik på at understøtte skolernes arbejde med elever, der viser tegn på talblindhed.

En national test, der på et stærkt fagligt grundlag kan identificere tegn på talblindhed, vil være et godt redskab i kommunernes og skolernes indsats.

Hvis vi lykkes med at kombinere et fælles nationalt grundlag med stærke lokale vurderinger og indsatser, vil vi være kommet væsentligt tættere på målet: At færre elever med talblindhed overses, og at flere får den støtte, de har brug for.

Der kan læses mere om grundlaget for projektet, som er en del af FOMAVA og som ledes af NCUM. Der kan læses om mulighederne for deltagelse i projektet her.