Da min barsel sluttede, var min klasse lovet væk til en anden

Jeg er i gang med at afholde min anden barsel. Første gang jeg skulle på barsel, arbejdede jeg som folkeskolelærer. Denne gang arbejder jeg som læringskonsulent. Og ja, jeg kan virkelig mærke forskel på, hvordan det er at gå på barsel i de to jobs.

Som lærer går man fra to måneder før termin. Jeg ville faktisk gerne blive på skolen og arbejde, for jeg var slet ikke klar til at trække mig fra arbejdsmarkedet. Men det skulle jeg. Da jeg til en lærer-kollega fortalte, at jeg faktisk var lidt ked af, at jeg ikke længere skulle på arbejde, svarede hun: “Bare vent, når først du har været hjemme en måned, så gider du ikke tilbage.”

Den sætning boede i mig hele min første barsel. Jeg elsker at arbejde, så det var meget fjernt fra min virkelighed, at jeg undervejs i min barsel slet ikke skulle få lyst til at komme tilbage. Men desværre fik den kollega ret. Delvist i hvert fald.

For nej, jeg havde bestemt ikke lyst til at komme retur til den skole, for jeg havde slet ikke følelsen af at komme tilbage til min stilling. Den klasse, jeg var klasselærer for, da jeg gik på barsel, var nemlig i mellemtiden blevet lovet væk til en anden lærer.

Som et plaster på såret kunne jeg komme tilbage til et lærerliv, hvor jeg kun skulle have billedkunst og håndværk/design frem mod sommerferien. Det betød, at jeg i fem måneder skulle være ugens gæst i mange klasser og undervise samtlige af skolens børn – uden at have nogen form for relation til dem. Og så kunne jeg ellers blive klasselærer igen efter sommerferien. Dog for en anden klasse end ”min” klasse.

”Nej tak”, tænkte jeg. For det var jo ikke min stilling.

Hvorfor skal det være anderledes for lærere?

Så i stedet for at fortsætte mit lærerliv fandt jeg et nyt arbejde, hvor jeg begyndte en måned før planlagt, fordi jeg jo savnede at arbejde. På mit nuværende job har jeg overgivet mine arbejdsopgaver til en barselsvikar, og den stilling er stadig min, når jeg er retur fra min barsel. Den stilling glæder jeg mig til at varetage igen.

Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det skal være anderledes for lærere. Det at gå på barsel er langt fra en unik situation, og jeg forestiller mig, at de fleste skoler mindst har en medarbejder på barsel hvert eneste skoleår.

Mange lærere oplever situationer som min, når de kommer tilbage fra barsel. De har fået frataget deres arbejdsopgaver, og så kan de ellers fylde hullerne i skemaet eller være vikar i stedet for at komme tilbage til de klasser, de forlod.

Jeg har også oplevet helt unge lærere nærmest planlægger deres fremtidige imaginære barsler ud fra, hvornår de afgiver en klasse naturligt. På den måde forsøger de at undgå at få frataget deres egen klasse, som de har lagt mange arbejdstimer i. Som om fertilitet og ægløsning ikke er nok at se til, når man ønsker sig et barn.

Når jeg tænker på mine egne og andres oplevelser med at komme tilbage på en skole efter en veloverstået barsel, sidder jeg tilbage med et grundlæggende spørgsmål til hele Skoledanmark: Hvordan kan det være rigtigt, at lærere bliver frataget de arbejdsopgaver, de er ansat til, bare fordi de skal noget så almindeligt og naturligt som at gå på barsel?