De nye færdighedstests skal ”hjælpe lærerne med at opdage, hvor det er godt at sætte hurtigt ind og gøre en forskel.”
Inden sommerferien satte undervisningsminister Magnus Heunicke (S) disse ord på én af de centrale ambitioner med fornyelsen af de udskældte nationale test, som nu hedder Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Eleverne blev testet i starten af skoleåret, og for nogle uger siden blev resultaterne synlige for lærerne.
Men lever dét, som lærerne ser, så op til forventningerne, og kan resultaterne faktisk bruges i arbejdet med eleverne? Det har Folkeskolen spurgt to dansklærere om.
Hvor brugbare er resultaterne for dig som lærer på en skala fra 1 til 5?
”Jeg vil sige en 4’er. Hvis der også fulgte ideer med til, hvordan man kan arbejde videre med de områder, hvor enkelte elever er udfordrede, så ville jeg sige 5.”
Sådan siger dansklærer Trine Hemmer-Hansen, der underviser på 8. årgang på Virupskolen i Hjortshøj nord for Aarhus.
”Svarene er virkelig brugbare, fordi de både fungerer som en evaluering af min undervisning og giver mig en indikation om, hvilken retning jeg skal arbejde hen imod med eleverne,” uddyber hun.
Den nye test består af en kort afprøvning af elevernes evne til at afkode, og en op til 40 minutter lang test af elevernes tekstforståelse.
Den sidstnævnte del af teksten måler elevernes læsefærdigheder på fire forskellige områder, og derfor kan resultaterne bruges til at lave differentieret undervisning og sætte ind dér, hvor den enkelte elev har størst behov for det, forklarer hun.
I forhold til afkodningstesten er der til gengæld ikke de store overraskelser for hende.
”Vi har nogle dygtige læsevejledere på skolen, så i 8. klasse skulle vi gerne have fanget de elever, der har vanskeligheder med afkodningen.”
”Nu er jeg lidt mere optimistisk”
Dansklærer på 4. årgang på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg Anne Christine Winther er positivt overrasket over testresultaternes brugbarhed.
Hun er dog lidt mindre begejstret end sin jyske kollega.
”Oprindeligt tænkte jeg, at jeg ikke ville kunne bruge resultaterne til ret meget, men nu er jeg lidt mere optimistisk. For de har gjort nogle ret fornuftige ting med testen. Så jeg lander lige i midten på en 3’er,” siger Anne Christine Winther.
Det er sindssygt vigtigt, at inspirationen til, hvordan man kan arbejde videre med eleverne indenfor de forskellige områder, kommer ret hurtigt
Trine Hemmer-Hansen Lærer på Virupskolen i Hjortshøj
Generelt synes hun, at testen udmærker sig ved at have mange forskellige tekster og genrer med, der ligner det, som eleverne møder i hverdagen. Hun hæfter sig også ved, at lærerne med den nye test i læsning nu kan se, hvordan elevernes færdigheder er indenfor forskellige områder eller niveauer af tekstforståelse.
”Det er brugbart, at den tegner et mere nuanceret billede af elevernes færdigheder, end hvis man kun måler, hvor gode de er til at finde konkrete oplysninger i teksten,” siger dansklæreren.
Læs også
I hvor høj grad stemmer elevernes resultater overens med din egen oplevelse af deres faglige niveau?
Her mener Anne Christine Winther, at den nye måde at afprøve eleverne har en bagside.
Med den nye test har nogle af hendes allerbedste læsere nemlig scoret middelpoint i testen og ligger på niveau med nogle af de elever i klassen, der læser dårligst, fortæller hun.
”Først blev jeg meget forvirret, da jeg så resultaterne. Men da jeg dykkede ned i besvarelserne og nærlæste, hvad opgaverne gik ud på, så kunne jeg sagtens se, hvorfor eleverne endte med de resultater, de gjorde,” siger hun.
En af Anne Christine Winthers elever er for eksempel ikke særlig god til at læse, men er ”temmelig skarp” og har udviklet nogle strategier, der gør, at eleven godt kan forstå, hvad teksten overordnet handler om, selvom det ville være svært for eleven at skulle læse teksten højt, fortæller hun.
Modsat bliver nogle af hendes dygtigste læsere vurderet som middelgode, fordi de ”har en temmelig konkret måde at tænke på”. Det stiller dem sværere, hvis nogle af spørgsmålene er formuleret en smule tvetydigt, som hun synes, at nogle af spørgsmålene i testen er.
For nogle elever er det jo ikke en læsetest, men en test i at koncentrere sig, og så bliver resultatet pludselig personligt
Anne Christine Winther Lærer på Skolen på Nyelandsvej
”På den ene side er det jo en lidt unfair test. For eleverne bliver ikke kun vurderet på deres læsefærdigheder, men også på deres forskellige måder at tænke på,” siger Anne Christine Winther og tilføjer,
”Men på den anden side er det jo også meget rummeligt og temmelig nyt, at man har mulighed for at brillere i læsning med en tekst, man har svært ved at læse. For den kvikke elev, der egentlig læser dårligt, får jo dét ud af det, som læsning faktisk handler, nemlig om at forstå det, man læser.”
Problemet kan meget vel være særligt for underviserne på de lavere klassetrin. I hvert fald spiller det ikke den store rolle i udskolingen hos Trine Hemmer-Hansen.
”Resultaterne afspejler faktisk helt reelt det billede, jeg har af mine elevers færdigheder indenfor læsning,” siger hun.
På hvilke punkter er resultaterne mindre brugbare eller decideret misvisende?
”Jeg synes ikke, at der er noget, der virker misvisende. Men jeg synes, at det er sindssygt vigtigt, at inspirationen til, hvordan man kan arbejde videre med eleverne indenfor de forskellige områder, kommer ret hurtigt. Det er jo nu, vi giver eleverne feedback og taler med dem om, hvilke områder de er udfordrede på, og hvad de skal arbejde med. Så giver det måske ikke så god mening, hvis redskaberne kommer flere måneder senere,” siger Trine Hemmer-Hansen og tilføjer,
”Jeg har været lærer i snart 23 år, så med min erfaring ville jeg nok godt kunne finde måder at løfte de enkelte elever på på de områder, hvor de har behov. Men hvis jeg var ny lærer, ville jeg nok synes, at det var rart med noget inspiration.”
”Noget af en opgave” at forklare til forældrene
Anne Christine Winther mener modsat sin kollega fra udskolingen ikke, at hverken læsetestens resultater eller konceptet er helt retvisende.
Anne Christine Winther skal inden længe skrive ud til forældrene og sende dem det link, hvor de kan se elevernes testresultater.
Læs også
”Både elever og forældre går meget op i testresultaterne, og det bliver lidt af en opgave at forklare nogle af de dygtige elevers forældre resultatet til næste skole-hjem-samtale, og ikke mindst at skulle sige til eleverne, at de scorer relativt lavt i testen, fordi de har svært ved at forstå nuancerne i teksten.”
Fordi den nye test tager 44 minutter uden pause, klarer nogle elever i Anne Christine Winthers klasse sig dårligt, alene fordi deres evne til at koncentrere sig ikke er særlig god.
Læs også
”Fordi testen foregår på den måde, bliver der jo lagt nogle forhindringer ud, som er helt unødvendige. For nogle elever er det jo ikke en læsetest, men en test i at koncentrere sig, og så bliver resultatet pludselig personligt,” siger dansklæreren.
Lige nu kan forældrene kun se, hvilket af fem færdighedstrin deres børn ligger på. Anne Christine Winther håber, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kommer til at gøre hele resultatet tilgængeligt, så forældrene også kan få de nuancer med, som testen faktisk er god til at fange.
Forbedringer er på vej
Det inspirationsmateriale, som Trine Hemmer-Hansen efterlyser, er under udarbejdelse.
Det fortalte Bettina Buch, der er forperson for Kommissionen for udvikling af Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning i et interview på Folkeskolen inden sommerferien.
Folkeskolen har spurgt Stuk om, hvornår materialet forventes at være klar, samt om, hvorvidt forældrene kommer til at se de nuancerede resultater at deres børns læsetest.
Det er ikke lykkedes at få svar inden udgivelsen af denne artikel.
Dansklærere vurderer: De nye nationale test er nu næsten et brugbart værktøj
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.