Danske Sosu-skoler: Afkortning af sosu-uddannelser stresser eleverne

Tvangsmeritering og tvangsafkortning er to begreber, som organisationen Danske Sosu-skoler meget gerne ser afskaffet.

For det stresser eleverne – og savner fokus på det vigtige – nemlig at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, så eleverne har de allerbedste muligheder for at gennemføre.

Sådan lyder det fra Lene Kvist, formand for Danske Sosu-skoler – og til daglig direktør på Sosu Nord.

”Lige nu er det mere kassetænkning end elevernes behov, der er i fokus,” konstaterer hun.

Som reglerne er i dag, får samtlige elever på landets sosu-skoler en automatisk afkortning af hovedforløbet på deres uddannelse på 10 procent – hvis de er over 25 år, når de begynder på uddannelsen.

”Det vil sige, at eleverne skal nå det samme bare på kortere tid. Det stresser mange af vores elever,” fortæller Lene Kvist.

Kortere grundforløb og tvungen merit

Elever på uddannelserne til både social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent med en nordisk gymnasieuddannelse i bagagen får desuden et grundforløb på kun otte uger – mod 20 uger, hvis de kommer uden en gymnasial uddannelse.

”Her bliver der ikke taget højde for, om gymnasieuddannelsen er 15 eller 20 år gammel, om den er sproglig eller måske fra et handelsgymnasium, eller om eleven mangler fundamentet til at løfte sig op på det niveau i for eksempel naturfag, som er nødvendigt på en sosu-uddannelse,” fortæller Lene Kvist.

Yderligere sker der på alle erhvervsuddannelser en tvangsmeritering af formelle kompetencer. Det betyder, at kommer en elev med for eksempel dansk på d-niveau, så kan de ikke få dansk, selvom det måske er 25 år siden, vedkommende sidst har siddet på en skolebænk. Heller ikke selvom eleven selv ønsker det.

Godskrivning bliver frivillig

Reglen om et grundforløb på otte uger er ny fra august i år. Før fik elever med en gymnasial uddannelse kun et grundforløb på 2,5 dage, som udelukkende indebar undervisning i brand og førstehjælp.

Med de nye regler får eleverne med en gymnasial uddannelse nu også de uddannelsesspecifikke fag, men ikke fag som naturfag og dansk.

Beslutningen er taget af Fællesudvalget for erhvervsrettede velfærdsuddannelser.

Med den 'politiske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne' er der yderligere ændringer på vej. I aftalens punkt 7 med titlen ”Færre elever skal falde fra” er det beskrevet, at godskrivning gøres til en ret i stedet for en pligt.

Det betyder, at der ikke længere vil ske en tvangsmeritering af formelle kompetencer, men at godskrivning i stedet bliver frivillig for eleverne, som dermed kan vælge at deltage, selvom de har mulighed for godskrivning.

Det glæder Lene Kvist.

”Det er fint nok med merit, for det kan gøre det attraktivt for nogle elever at tage uddannelsen, men vi skal væk fra tvang. For med de nuværende regler har vi en hel del elever, som bliver tvunget til merit, selvom de ikke ønsker det og er utrygge ved det, fordi de tvungne meritter gives ud fra meget gamle kompetencer, eller de måske har behov for at genopfriske fag eller det overhovedet at gå i skole.”

Hun forventer, at de nye regler vil give skoler bedre mulighed for at vejlede eleverne til at vælge et forløb, der passer til dem.

Pres på elever og skoler

Reglerne træder i kraft i sommeren 2027, indtil da er skolerne forpligtet til at efterleve de gældende regler.

De øvrige regler om standardafkortning af både hovedforløb og grundforløb ændres ikke med aftalen. Det ærgrer Lene Kvist, for ifølge hende burde ikke kun tvangsmerit – men også de forskellige regler om tvangsafkortning - fjernes.

”Vi vil gerne have det hele væk, for det presser eleverne, og mange elever reagerer på, at de ikke får den hele pakke,” siger hun.

En anden grund til, at Danske Sosu-Skoler ønsker al tvangsmeritering og tvangsafkortning af uddannelserne fjernet, er nødvendigheden af et bibeholde en decentral struktur i forhold til udbud af uddannelser.

For jo flere forskellige længder af uddannelser, jo sværere er det at opretholde hold rundt på de mindre skoler. Som når Sosu Nord udbyder GF2 i både Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Brovst, Hobro og Aars.

”På flere af skolerne har vi måske et enkelt hold med GF2, og hvis 25 procent så kommer med en gymnasieuddannelse og kun skal have otte ugers grundforløb, så er det svært at få enderne til at mødes, og det bliver meget sårbart at opretholde det nære og decentrale udbud af uddannelser, som både Sosu Nord og andre skoler har.”

”Og det at du kan gå i skole tæt på, hvor du bor, kan være hele årsagen til, at nogle af vores voksne elever begynder på uddannelsen,” siger Lene Kvist.

Svar fra ministeren

Folkeskolen har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), hvorfor politikerne ikke går hele vejen og fjerner alt, der hedder tvangsafkortning og tvangsmeritering, som Danske Sosu-skoler ønsker.

”Med aftalen går vi netop ind og sidestiller reglerne for godskrivning med dem, der findes på gymnasieområdet, så elever og lærlinge selv kan vælge, om de vil have godskrivning, eller om de vurderer at have behov for at følge undervisningen. Når vi fastholder standardafkortningen, så er det for at sikre kortere og mere effektive uddannelser for elever og lærlinge med relevant uddannelse eller erfaring i bagagen. Det synes jeg, giver god mening,” lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Allerede i dag er godskrivning på eux på sosu-skolerne en ret, men ikke en pligt, så eleverne her selv kan vælge, om de vil deltage i undervisningen – på trods af godskrivning.