Efter seks år i formandsstolen hos Danske Sosu-skoler har Lisbeth Nørgaard, direktør på Sosu Esbjerg overdraget formandskabet til Lene Kvist, direktør på Sosu Nord.
Folkeskolen har sat de to stævne til en snak om sosu-skolerne og social- og sundhedsuddannelserne i en tid, hvor ungdomsuddannelsesreformen med den nye epx banker på døren, og hvor skolerne efter mange års fokus på rekruttering og fastholdelse fortsat har problemer med netop de to ting.
Begge ser de den utilstrækkelige søgning og frafaldet på uddannelserne som den helt store udfordring – både for sosu-skolerne og for samfundet helt generelt.
For uddanner vi ikke tilstrækkeligt med velfærdsmedarbejdere som social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, kan velfærdssamfundet ikke fungere.
”Den største udfordring er, at vi ikke formår at uddanne tilstrækkeligt, og det handler både om rekruttering og gennemførelse. Her tror jeg, at en af løsningerne er muligheden for noget mere fleksibilitet i uddannelserne, så uddannelserne kan trækkes over længere tid, med fleksible starttider og fleksible moduler,” siger Lene Kvist.
Øget fleksibilitet med andre krav
For pt er virkeligheden på skolerne, at de overpræsterer på social- og sundhedshjælpere – det vil sige, at der bliver optaget flere på social- og sundhedshjælperuddannelsen end de politiske mål.
Til gengæld er der massiv mangel på social- og sundhedsassistenter – noget der kun bliver værre i årene, der kommer – og samtidig ser man en virkelighed ude på arbejdspladserne, hvor der arbejder rigtig mange ufaglærte.
”Så kan vi løfte nogle ufaglærte i branchen over til at blive faglærte, og kan vi konvertere nogle hjælpere til at blive assistenter – det arbejder flere skoler med lige nu, og her er løsningen mere fleksible rammer, så det kan passe ind i arbejdsgivernes skemalægning,” fortæller Lene Kvist.
For måske kan det nemmere lade sig gøre, hvis man kun går i skole en eller to gange om ugen, eller hvis man kan gå i skole om eftermiddagen i stedet for om formiddagen.
”Den øgede fleksibilitet vil også stille store krav til underviserne, for der er stor forskel på at køre hold med de samme elever og de samme moduler fra start til slut og så undervisning, hvor både elever og moduler hele tiden er forskellige. På vores uddannelser er relationer mellem underviser og elever meget vigtige, og hvordan arbejder man med det i et mere fleksibelt system?” spørger Lene Kvist.
Lisbeth Nørgaard er helt enig.
”En øget fleksibilitet på uddannelserne er nødvendig, og det kræver også et vedholdende fokus på lærerkompetencer med løbende efteruddannelse- og kompetenceudvikling,” siger Lisbeth Nørgaard og fortsætter:
”For ud over indstilling til fleksibilitet, det at kunne løfte og tilrettelægge en differentieret undervisning, så kræver det nogle særlige pædagogiske kompetencer at arbejde med vores mangfoldige elevgruppe. Vores undervisere skal være fagligt dygtige, men med et øget udfordringsbillede kræver det også nogle kompetencer inden for kommunikation, konflikthåndtering og relationskompetencer.”
Maner til ro om epx
Hvor såvel Lisbeth Nørgaard som Lene Kvist er bekymrede for den manglende rekruttering og fastholdelse, maner de til ro i forhold til den kommende epx.
Og det på trods af, at den kommende uddannelsesreform allerede har ført til, at Sosu Nykøbing-Falster og Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster (CELF) ønsker at fusionere, og Sosu H og Technical Education Copenhagen (TEC) undersøger mulighederne for fusion.
”Det er sikkert ikke det sidste, vi kommer til at se i den henseende, men jeg forventer, at der vil være opgaver til os alle også efter 2030, det kan selvfølgelig være, at det bliver under nogle andre rammer. For eksempel har vi afdelinger seks steder i det nordjyske, og rigtig mange steder kommer epx til at ligge på en anden institution end en sosu-skole,” siger Lene Kvist.
Lidt i venteposition
I forhold til sosu-skolerne er det kun grundforløb 1 og eux, der bliver berørt af den nye epx.
”Det er forskelligt, hvor meget eux fylder på de enkelte sosu-skoler, men det er ikke der, vi rekrutterer flest. Her på Sosu nord er det kun ni procent af vores aktivitet, der bliver berørt af epx, så med et perspektiv, der hedder 2030, skal vi nok finde nogle løsninger,” siger Lene Kvist.
Lisbeth Nørgaard supplerer:
”Lige nu er mange ungdomsuddannelsesinstitutioner optaget af indhold og struktur i forhold til epx, men vi er også lidt i venteposition, indtil den endelige institutionslovgivning er på plads, så vi er en lang række skoler, der skynder os langsomt. Vi er i synk med situationen, og det går ikke af mode at have kompetente, dygtige undervisere, så medarbejderne skal ikke være urolige,” siger hun.
På Sosu Esbjerg bliver omkring 10 procent af skolens aktivitet berørt af epx’en, men med den faldende søgning fra de unge, falder andelen.
Lige nu optager det både den afgående og den tiltrædende formand, hvordan sosu-skolerne midt i de her forandringstider for alvor kan være skarpe på, hvad deres kernekompetencer er. Hvad de er dygtige til.
”Vi er indstillet på at samarbejde. For uagtet om nogle af os bliver udbydere af epx eller udelukkende aftagere af elever fra epx til vores uddannelser, så har vi noget at byde ind med – noget rent fagfagligt. Så vi sikrer os, at epx formår at gøre eleverne klar til en erhvervsuddannelse hos os,” konstaterer Lene Kvist.
Et tilbageblik
Når Lisbeth Nørgaard træder tilbage efter seks år som formand for Danske Sosu-skoler og yderligere fem år som næstformand, handler det blandt andet om uddannelsesreformen. For ved overgangen til noget nyt – en helt ny æra, er det godt at få andre øjne på, mener hun.
Når hun kigger tilbage på sine seks år som formand, glæder hun siger over, at foreningen har fastholdt en politisk opmærksomhed på branchen, hvor skolerne har fået tilført ekstra midler.
”Det har været en fest at være med til,” konstaterer Lisbeth Nørgaard.
Noget af det værste i tiden som formand var hele perioden omkring corona, hvor man ikke kunne mødes, hvor der var ugentlige møder med ministeren, nye retningslinjer hver uge og et stort arbejde med at gøre retningslinjerne håndterbare for elever og undervisere.
”Det var en lidt speciel udfordring med en meget stejl læringskurve. Lærerigt, men også svært,” siger hun.
Omverdenens respekt mangler
Udfordringsbilledet er på mange måder det samme, som da hun satte sig i formandsstolen; rekruttering, fastholdelse og problemer med image.
For trods et stort arbejde med alskens kampagner og ambassadører for social- og sundhedsuddannelserne, så hænger det dårlige image fortsat ved, mener Lisbeth Nørgaard.
”Det tager tid, men der er en bevægelse i gang, som kræver vedholdenhed, men i mange sammenhænge synes jeg, vores elever står stærkt, de er bevidste om deres faglighed, og de går ud fra skolerne med en høj faglighed, så eleverne har ranket ryggen mere,” siger Lene Kvist.
Lisbeth Nørgaard supplerer:
”Jeg er enig i, at selvforståelsen i branchen er OK, men omverdenens respekt mangler stadig. Det er vigtigt, at omverdenen forstår, at hvis vi ikke får uddannet nok velfærdsmedarbejdere – herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter, så kan vi slet ikke arbejde, som vi gør i dag. For så skal vi selv passe vores gamle, vores børn og børnebørn. Så respekten for de her faggrupper mangler.”
Ros til DLF for lønfokus
I Lisbeth Nørgaards tid har skolerne også fået ny arbejdstidsaftale, som de begge mener har medført en god dialog med medarbejderne og skabt et øget fokus på indhold, faglighed og efteruddannelse – i stedet for primært tildeling af tid til de enkelte opgaver.
Utilfredsheden med lønforskellen mellem for eksempel folkeskolelærere, der arbejder på en folkeskole eller som undervisere på en sosu-skole, kan de sagtens forstå, men de peger på arbejdsmarkedets parter til at løse problemet.
”Jeg vil gerne rose Danmarks Lærerforening for at sætte fokus på lønproblematikken. Det er rykket op på deres dagsorden, og det hylder vi også – for et øget lønniveau for underviserne på sosu-skolerne smitter af på os alle, og der er en generel problemstilling i forhold til løn for alle ansatte på sosu-skoler,” siger Lisbeth Nørgaard.
Formandsskifte hos Danske Sosu-skoler: ”Vi har brug for mere fleksible uddannelser”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.