Lærerne var generelt ret positive, da råudkastet til en ny fagplan for dansk blev præsenteret i september. Men nogle ord var for abstrakte og svære at sætte konkrete billeder på. Fx når man skal arbejde med natur, bæredygtighed eller teknologi, som er nogle af de nye områder.
Andet udkast er netop blevet offentliggjort, og her har skrivegruppen gjort sig umage med at være konkrete.
”Det er netop derfor, vi kommer med konkrete eksempler som spekulativ litteratur eller foreslår, at man kan arbejde med elevernes mundtlige fortællinger om kæledyr eller egne naturoplevelser,” fortæller Nikolaj Elf, som er formand for den skrivegruppe, der de seneste halvandet år har arbejdet på en ny fagplan til danskfaget.
Han er virkelig glad for den nye fagplan, som nu skal ud og afprøves af lærere ude på skolerne og så have den sidste gennemskrivning, før de kommer til at gælde fra skoleåret 2027/2028.
Lige nu sidder han på en konference i Barcelona, som handler om modersmålsfagene i de europæiske lande, hvor han blandt andet skal fortælle om de nye danske fagplaner.
”Vi var heller ikke med Fælles Mål i nærheden af den snævre forståelse af undervisning, de har i fx England, hvor de har standardiserede powerpoints, som lærerne skal bruge ude på skolerne. Men med de nye fagplaner bevæger vi os for alvor over imod en dannelsesorienteret undervisning, der har stor tillid til lærernes dømmekraft. Det glæder jeg mig meget over at kunne fortælle.”
Forkvinde for Dansklærerforeningen Ida Geertz-Jensen glæder sig også over den nye plan.
”Jeg synes, både formålet og fagets karakter skriver et tydeligt danskfag frem. Jeg kan godt lide, at indlevelse, kritisk refleksion, æstetisk, etisk og historisk forståelse, elevernes egne erfaringer og engagement har fået plads. Der er også fokus på det nordiske, på bæredygtighed og natur, som jeg synes er megafedt. De har virkelig valgt ord, der taler ind i det danskfag, jeg havde håbet, de ville skrive frem,” siger hun efter første gennemlæsning.
Læs også
Nyt formål for faget
Men hvad er der så sket fra første udkast, der kom i september, til det nuværende?
Først og fremmest er vi gået fra et råudkast, der tegnede linjerne, til at det nu er et reel arbejdsdokument, som en lærer ville kunne tage i hånden og bruge.
Det indeholder fagets formål, en beskrivelse af fagets karakter, seks beskrevne indholdsområder, trinforløb og en beskrivelse af forholdet mellem undervisning og evaluering.
Men de dele, der var beskrevet i første udkast, er også blevet skrevet igennem igen og ændret.
”Der er sket rigtigt meget. Vi har skrevet fagets formål og karakter om, og de seks indholdsområder er ændret ganske betydeligt. Vi har forsøgt at videreføre kontinuiteten fra Fælles Mål, men fx har vi jo fået et helt nyt fokus på teknologi og teknologiforståelse sidestillet med natur.”
Det nye formål er blevet kortere, ordet oplevelse, som går tilbage til Fælles Mål, er væk, ligesom 'andres perspektiver' er røget ud.
Til gengæld er 'videre uddannelse' og 'rigsfællesskabet' kommet ind.
”Vi har været udfordret af formatet og længden. Vi har virkelig skullet veje hvert ord på en guldvægt, for vi har jo kun 12 sider til et kæmpe fag. Når oplevelse er udgået, så er det, fordi vi synes, det ligger i det undersøgende og fortolkende fx i forhold til litteraturen, som har fået meget større vægt og andres perspektiver har fået plads i indholdsområdet fælleskab og identitet,” forklarer Nikolaj Elf og tilføjer,
”Fokusset på den videre uddannelse ligger jo i det politiske pålagte, men giver også god mening, synes vi, i forhold til, at danskfaget også i, at fx tekstvalg skal åbne sig mod elevernes fremtid. Og Rigsfællesskabet, ja det handler jo om, at en fagplan altid afspejler den tid, vi lever i, og den fremtid vi ønsker os.”
Ida Geertz-Jensen synes, at både formål og beskrivelsen af fagets karakter rammer rigtigt godt.
”Det skærer ind til benet i fagets kerne, og jeg synes, at det er en god kerne. Jeg kan som dansklærer være med på mange ting, men når man gør læsning, skrivning og mundtligheden ligeværdige, så er vi kommet langt. Og med det store fokus på det undersøgende og eksperimenterende, så har jeg fuld forståelse for, at enkelt ord må falde ud.”
Seks nye indholdsområder
Det første udkast havde seks nye indholdsområder, og de har fået endnu en tur, så de nu igen fremstår anderledes. Læsning og skrivning er kommet til at ligge øverst.
”Rækkefølgen er ikke prioriteret, alle områder optræder i både indskoling, mellemtrin og udskoling og er på den måde ligestillede. Men når det er sagt, så er det klart, at læsning og skrivning er centrale for at kunne begå sig både i danskfaget og i alle andre fag,” siger Nikolaj Elf.
Han understreger, at indholdsområderne ikke ses som adskilte områder, der skal arbejde med hver for sig, men netop som områder, der hænger sammen.
”Mundtlighed og samtaler er trukket langt tydeligere frem som selvstændigt område. Og det at tale og lytte og bruge kroppen og agere i forskellige sammenhæng. Det bliver vigtigt og spændende i udviklingsprogrammet at se, hvordan lærerne tager imod det”.
Fokusset på mundtlighed er Ida Geertz-Jensen særligt glad for. For det har været en stor mangel, mener hun. Hun synes også, at det nye indholdsområde Fællesskab og identitet er spændende.
”Det passer rigtigt godt med det, vi gerne vil med danskfaget - at danne hele mennesker, der gennem for eksempel litteraturen bliver klar over egne valg og forstår andres valg.”
Kanonlisten er tilbage
Et meget diskuteret område af danskfaget, som blev nævnt ikke mindre end 8 gang i Fælles Mål, og som var røget helt ud i råudkastet til den nye fagplan, er kommet tilbage: Litteraturkanonen.
Den bliver nu nævnt under indholdsområdet Fortolkning og fiktion og vises i sin fulde længde i slutningen af planen.
”Vi fik en ret stærk opfordring til at tage kanonen ind. Det synes vi også giver god mening. Så må vi jo se, om der bliver politisk åbenhed for at se på igen, om der skal andre forfattere ind eller ud, ligesom man har gjort i gymnasiet,” siger Nikolaj Elf.
Ida Geertz-Jensen er ikke overrasket over, at den bliver nævnt, men undrer sig over, at man sætter den ind i sin fulde længde, når tidligere undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gav udtryk for, at den skulle revideres, ligesom man har gjort for gymnasiet.
”Jeg ser, at man i den nye fagplan skriver 'børnelitteratur', og det er jeg glad for. På samme måde håber jeg, at vi kan få en børnelitteraturkanon, så det ikke kun er litteratur, vi kan beskæftige os med i udskolingen.”
Håber at lærerne vil diskutere og give feedback
Skrivegruppen afleverede deres bud i midten af marts. Derefter har de haft den frem og tilbage en del gange med Styrelsen for undervisning og kvalitet (Stuk), hvilket mest har handlet om det formmæssige. For alle fagplanerne skal bygges op på samme måde. Den nye forligskreds har også haft den til gennemsyn.
Nu er det så tid til, at lærerne kan komme med feedback til skrivegruppen. Der er et forsøgsarbejde i gang ude på skolerne, der vil komme webinarer med fagkonsulenten for dansk, som lærerne kan deltage i, og alle lærere opfordres til at diskutere den, afprøve den og give feedback.
Nikolaj Elf glæder sig meget til at høre, hvad lærerne tænker om planen.
”Jeg håber, at også de nyuddannede lærere vil opleve, at den er så konkret, at den er til at gå til. Men den er så anderledes end Fælles Mål, at også garvede lærere skal læse den. Der er stor frihed, og det er vi glade for, og der er nye ting, man skal forholde sig til som lærer,” siger han.
Ida Geertz-Jensen mener, at både Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening og skolens parter har et ansvar for at få planerne ud og leve på skolerne.
Men hun opfordrer også alle lærerne til at gå ind og læse den og diskutere den både nu, hvor det er sidste chance for at give sit besyv med, og når den endelige plan er klar for at få den til at leve i undervisningen.
Nikolaj Elf håber, at lærerne vil blive glad for planen, og det bliver den og ikke prøvevejledningen, som nogle nævner, der bliver retningsgivende for faget.
”Jeg håber, at fortællingen om den her fagplan bliver, at det er en fagplan, som både lærere og elever kan identificere sig med. At den er meningsskabende for den og den opgave, der er for folkeskolen. Og at alle elever kan føle sig som en del af et engagerende og spændende danskfag.”
Dansk får helt nyt formål og indholdsområder med læseglæde, mundtlighed og ny teknologi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.