I 1950'erne havde eleverne tegning, i 1970'erne blev det til formning, og i 1990'erne blev faget billedkunst. Hele vejen igennem har faget haft en faglig forening, og onsdag d. 30. oktober fejrer Danmarks Billedkunstlærerforening deres 75-års jubilæum. Det sker med events rundt om i landet, der inviterer offentligheden ind i billedkunstens verden.
Billedkunstlærere rundt om i landet vil være med til at fejre jubilæet med deres klasser under overskriften 'Guldet vises frem'. En væsentlig del af de visuelle udtryk og samtidskunsten foregår i det offentlige rum.
Billedkunstlærere til Antorini: sats på billedkunst
"Tanken er at sætte fokus på billedkunstfaget i skolen, Der har været en masse polemik om at skære ned og give færre timer til de kreative fag, samtidig med at erhvervslivet efterspørger kreative mennesker. I dag har eleverne kun billedkunst indtil 5. klasse, og det er for tidligt det stopper. Vi vil gerne have billedkunst igennem hele skoleforløbet og en afsluttende prøve i 9. klasse", siger tovholder på eventen Susanne Skou Kristensen.
"Alle elever skal kunne læse billedsprog. I dag skal man kunne læse visuelt ligesom man læser i dansk og matematik, fordi vi er gået fra et tekstsamfund til visuelt samfund i dag", siger Susanne Skou Kristensen, der håber, at jubilæet kan være med til at vise, hvad er det billedkunstlærerne laver, og hvad er det, at de kan.
Kunstkritiker: Billedkunst skal have mere plads i skolen
Danmarks Billedkunstlærerforening fylder 75 år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.