Da matematikken kom ind i idræt, fik eleverne lettere ved at lære brøker

Der har de seneste år været stort fokus fra politisk hold på at få bevægelse ind i fagene.

Men hvad sker der, hvis man i stedet rykker fagene ind der, hvor bevægelsen er i forvejen – nemlig i idrætsundervisningen?

Det har forskere ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet undersøgt i et projekt, hvis resultater snart bliver offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Educational Psychology Review.

Projektet hedder BasketMatematik og handler – som navnet antyder – om at lade eleverne lære matematik gennem basketball-øvelser.

”Det er helt fint at gå ud i skoven og måle træer og få noget bevægelse ind i undervisningen på den måde. Men vi ville undersøge, hvad der sker, hvis idræt er kerneområdet, og så putter vi matematikken ind i det,” fortæller lektor Jacob Wienecke.

Højere motivation

Projektet startede tilbage i 2019 og har været igennem flere faser. Først blev det afprøvet i et seks ugers forløb, hvor 756 elever i 1.-5. klasse havde BasketMatematik to gange om ugen.

Her var målet at undersøge, om eleverne overhovedet syntes, at det var sjovt..

”Det synes de. Både de børn, der motivationsmæssigt scorer højt og lavt i klasserumsmatematik, scorer højere i basketmatematik,” siger Jacob Wienecke.

Men ikke nok med det. Forskerne kunne konstatere, at efter de seks uger var eleverne efterfølgende mere motiverede for klasserumsmatematik.

”Det er et kendt fænomen, at elevernes motivation for klasserumsmatematik – og skole i det hele taget – daler hen over skoleåret. Men ved at have basketmatematik i idrætstimerne beholdt de faktisk motivationen i klasserumsundervisningen i matematiktimerne,” fortæller lektoren.

Forbedrede sig med 15 procent

Med motivationseffekten krydset af gik forskerne videre til det næste store spørgsmål: Eleverne synes, det er sjovt – men lærer de også noget?

For at undersøge det valgte de et velkendt kritisk tidspunkt og tilsvarende kritisk emne i forhold til elevernes matematiske udvikling, fortæller Jacob Weinecke.

”Det er typisk i løbet af mellemtrinnet, mange elever begynder at opleve matematik som svært. Og vi ved fra blandt andet afgangsprøverne, at brøker er et særligt drilsk emne,” siger han.

Derfor blev BasketMatematik 2.0 et forløb om brøker på 5.-7. klassetrin. Denne gang én gang om ugen i et otte ugers forløb.

Resultatet blev holdt op imod to kontrolgrupper: En der havde helt almindelig idrætsundervisning i de otte uger, og en der havde et basketforløb med fagligt indhold fra et andet fag end matematik.

Og selv om forskerne havde regnet med at se en effekt af forløbet, kom resultaterne bag på dem.

”Elevere, der havde haft basketmatematik, forbedrede deres akademiske præstation i forhold til brøkmatematik med 15 procent. Men de går også 5-6 procent frem på områder af matematik, der ikke har noget med brøk-matematik at gøre. Så det har både en specifik og en non-specifik effekt på deres matematikevner. Det er ret vildt,” siger Jacob Wienecke.

Kan det ikke også være nyhedens interesse, der er i spil? At effekten vil aftage over tid?

”Der er tale om et forløb over otte uger, som i øvrigt foregår i den helt almindelige idrætsundervisning. Så jeg vil tillade at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget nyhedseffekten – i det omfang man tror på den – er til stede. I hvert fald hen over hele forløbet.”

Handler ikke om kampen

At det netop er basketball, der i projektet er valgt som mage til matematik, er ikke tilfældigt, forklarer han. Sporten har nemlig karakteristika, der gør den særligt velegnet til formålet.

”Alle kan være med. Der er ikke en målmand, der kan forhindre dig i at lykkes. Der er mange gentagelser af succesen – altså at ramme målet – mens der i andre boldspil er langt mellem scoringerne. Man kan have mange i gang på samme tid, og det fungerer selv om alle har deres egen bold,” fortæller han.

I basketmatematik er det nemlig ikke selve kampen, det handler om. Det er øvelser, hvor man træner elementer som driblinger, samspil og skud.

”Det centrale er legen med bold, kurv og hinanden. Og så er det en vigtig pointe, at hverken matematik eller basketball har forrang i forløbet. Det er lige vigtigt, at man bliver lige god til begge dele,” siger Jacob Wienecke og tilføjer:

”Det handler først og fremmest om at løse en opgave i fællesskab, hvor der er brug for begge dele. Hvis en elev er bedre til basketball og en anden bedre til matematik, er det okay, at den første skyder mest, mens den anden løser lidt flere brøkopgaver. Det vigtige er følelsen af, at vi kan sammen.”

For at understrege pointen har forskerne også undersøgt, hvordan elevernes basketball-evner udvikler sig sammenlignet med elever, der har et basketball-forløb uden matematik koblet på.

”Resultaterne er helt identiske. Det går altså ikke ud over idrætsfaget, at man tager matematikken ind,” siger lektoren.

Lærerne har dårlige oplevelser med bevægelse

Ifølge Jacob Wienecke er resultaterne udtryk for, at der er reelle synergier mellem bevægelse og faglig undervisning, hvis man finder de meningsfulde koblinger.

Desværre har mange lærere fået en dårlig oplevelse med at inddrage bevægelse i undervisningen, fordi det har været grebet forkert an, mener han.

Læs også

Forskning

Sådan bruges bevægelse klogt: “Eleverne bliver simpelthen klart bedre til at stave”

”Grundtanken burde fra start have været, at man kiggede efter, hvor det giver mening at inddrage den. Nogle gange giver det mening, at man løber en tur som en brainbreak. Nogle gange giver det mening, at man får den ind i den fagfaglige undervisning. Og andre gange giver det mening at lade være med at blande tingene”, siger han.

I basketmatematik kommer snitfladerne mellem sporten og brøkerne til syne på mange forskellige måder, pointerer han.

”Nogle gange handler det om at kropsliggøre brøkforståelsen. Nogle gange handler det om at bruge scoringsmodellen til at få tal at regne med. Noget er med høj puls, noget er med lav puls, og noget midt i mellem. Det centrale er, at koblingen skal give mening, og at alle skal kunne være med”, siger lektoren.

Lige til at tage ned fra hylden

Konceptet er udviklet af forskerne, men gennemførslen af forløbet er foregået i samarbejde med lærerne.

Hvis basketmatematik skal ud og leve, er det nemlig vigtigt, at det er tilpasset skolevirkeligheden i en grad, så det er let at gennemføre, pointerer Jacob Wienecke:

”Det er fleksible øvelser, der kan gennemføres i en stor hal og i en lille sal. Med mange børn og få bolde eller omvendt. Derfor er det også vores påstand, at det er meget levedygtigt i folkeskolen. Det skal – stort set – bare tages ned fra hylden.”

Nogle idrætslærere mener, at faget de seneste år er blevet for teoritungt og er kommet til at handle for lidt om bare at glædes ved bevægelse. Måske særligt for de ikke så bogligt stærke elever. Hvorfor skal faget også løfte at lære eleverne noget, der hører til i et helt andet fag?

”Det primære mål for idrætsfaget er helt klart at udvikle glæde og evner inden for bevægelse. Med det sagt er det min oplevelse, at udfordringen primært er opstået, når man ikke har haft fokus på at leve en meningsfuld integrering af teorien ind i praksis, men har adskilt de to ting.”

”Og det er det, der er ambitionen her: Matematikken kommer ind, uden det går ud over idrætten. Man bevæger sig stadig lige så meget. Den ekskluderer ikke nogen, der måske er gode til at spille basketball, men ikke så gode til matematik, for opgaverne handler om at samarbejde.”

Kræver det samarbejde mellem idræts- og matematiklærerne?

”Det er ikke alle voksne, der er lige fortrolige med brøkregning. Og derfor nok heller ikke alle idrætslærere, der derfor har det lige præsent, hvad forskellen på en ægte og en uægte brøk er. Så ja, faglig sparring kan give god mening. Og det er klart, det er rigtig fedt, når man møder en, der både er matematik- og idrætslærer”.

BasketMatematik er støttet af BørneBasketFonden og Nordea-fonden.