Sådan bruges bevægelse klogt: "Eleverne bliver simpelthen klart bedre til at stave"

Et slidt eksemplar af læsebogen ”Ole Bole ABC” ligger på lektor Jacob Wieneckes bord på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han griber begejstret bogen og peger:

”Se, allerede her i den næsten 100 år gamle bog står der, at leg med stavelser med fordel kan ledsages af forskellige bevægelser. Vi har altså siden 1927 haft en ide om, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på børns sproglige færdigheder”.

Jacob Wienecke har sammen med kolleger fra instituttet og fra Nationalt Videncenter for Læsning netop udgivet en analyse på tværs af alle eksisterende studier af netop integration af fysisk aktivitet i undervisningen.

”De seneste ti år er der kommet stor opmærksomhed på området, men mange studier herhjemme har primært peget på sundhedsmæssige fordele ved bevægelse i skolen. Studierne har kun i mindre grad fundet klare konklusioner i forhold til indlæring, og der har været mindre fokus på, hvilken form for bevægelse der havde effekt”, påpeger han.

”Vi har set forskning af bevægelse integreret i matematik, hvilket har vist sig at være meget gavnligt for indlæringen. Men vi har savnet evidens for det samme inden for stavning, skrivning og læsning. Den evidens har vi nu”, siger Jacob Wienecke.

Form et bogstav med kroppen

Forskerne har gennemgået hundredvis af undersøgelser fra hele verden af sammenhængen mellem indlæring og fysisk aktivitet for børn i alderen fire til ti år.

”Det har været et hestearbejde og taget flere år at få et overblik over, hvad der faktisk virker. Til gengæld har vi nu et meget tydeligt billede af, at der er et stort potentiale i at bruge fysisk aktivitet som en del af undervisningen”, siger Jacob Wienecke.

”Men det er vigtigt, at bevægelsen integreres målrettet i forhold til det faglige indhold. Det er altså ikke bevægelse i sig selv, men måden, læreren anvender bevægelsen på, der er afgørende for effekten. Og så er det vigtigt, at eleverne ikke blot ser læreren udføre bevægelsen, men rent faktisk udfører den med deres egen krop”, understreger han.

Overordnet er der to måder at bruge fysisk aktivitet i undervisningen på: lav integration og høj integration.

Lav integration er, når læreren for eksempel beder eleverne løbe en tur i skolegården eller ”speed stacke”, altså samle pyramider med plastickopper. De aktiviteter har ikke forbindelse til den faglige undervisning og ifølge studiet fra Institut for Idræt og Ernæring ingen gavnlig effekt på indlæringen.

”Det er først, når bevægelsen kobles til undervisningen, altså har en høj integration, at vi ser en effekt. Men så ser vi den til gengæld også meget tydeligt”, siger Jacob Wienecke.

Og fysisk aktivitet er ikke bare det at bruge hænderne til at skrive.

”Man kan selvfølgelig godt tale om en form for bevægelse, når børnene sidder og skriver bogstaver. Men det er, når de begynder at bruge større dele af kroppen og ikke bare hånden, at der sker en forandring i indlæringen. Som hvis de gestikulerer eller endnu bedre bruger hele kroppen og for eksempel lægger sig på gulvet og former et bogstav sammen med et par kammerater”.

Helkropsbevægelser har størst effekt

Hvert enkelt bogstav har fået sin egen bevægelse baseret på det fonetiske alfabet af forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Jacob Wienecke hopper op fra kontorstolen, spreder benene i et tigerspring og lander med knæene let bøjede, mens han laver en bølgebevægelse med armen og siger ”ssssss ...”.

”Sådan ser et ’s’ ud i vores alfabet. Det har vi udviklet, fordi vores forskning peger på, at helkropsbevægelser har den største effekt på indlæring”.

”Det kan af praktiske årsager være umuligt at bruge i et klasseværelse med 24 elever. Derfor har vi også udviklet et alfabet, hvor eleven danner bogstaverne med kroppen siddende på sin stol”.

Lektoren sætter sig ned igen og gentager bølgebevægelsen med hånden og siger ”ss ...”.

”Kendskabet til sproglydenes funktion og reglerne for, hvordan de udtales, er centralt for elevernes mulighed for at lære at stave og senere læse. Eleverne skal kunne identificere de enkelte lyde og forstå, at de kan symboliseres med bogstaver. Den viden opnår de lettere, når de så at sige på egen krop oplever, at eksempelvis bogstavet e har mindst tre forskellige lyde - e som i ’le’, æ som i ’elleve’ og ø som i ’trætte’ – og de tre lyde kan man forme med kroppen”.

Jacob Wienecke peger på, at forskerne også har udviklet en lang række lege, hvor eleverne bruger kroppen til at styrke deres bogstavkendskab, altså genkendelse af bogstaverne og forståelsen for, hvilken lyd hvert bogstav repræsenterer.

”Vi har for eksempel legen lydduel, hvor to børn står med ryggen mod hinanden, tæller ned og på tallet tre springer rundt, så de står med front mod hinanden. Så skal de udføre bevægelsen for eksempelvis det første bogstav i ’is’ på samme tid. Udfører de forskellige bevægelser, må de prøve at blive enige om, hvad der er det rigtige”.

En anden helkropsleg er rim-twister, hvor børnene skal ud på gulvet og lægge hænderne på tegninger, som rimer – for eksempel et ur og en sur smiley.

Effekten af høj integration af fysisk aktivitet i undervisningen er imponerende.

”Vi har haft interventionsstudier, hvor vi har målt effekten på prælæsningsfærdighed og stavning, og bare tre gange 20 minutter om ugen har en betydelig effekt. Eleverne bliver simpelthen klart bedre til at stave, og det gælder både dem, der i forvejen var gode, og de elever, som kæmpede mest med stavningen”.

”På bare fire uger mere end fordoblede de deres fremgang i stavning. På fire uger ser man normalt fem procents fremgang, men bevægelsesgruppen forbedrede sig 13 procent. Vi har også haft otteugers studier med samme positive effekt og drømmer selvfølgelig om et helt skoleårs studie”, smiler Jacob Wienecke.

Aktiv matematik på skemaet

De klare konklusioner bør få betydning for, hvordan vi organiserer undervisning i fremtiden, mener Jacob Wienecke.

”Flere studier viser, at børns tidlige færdigheder inden for stavning og læsning er en vigtig indikator for deres fremtidige skolegang. Derfor er det essentielt, at vi skaber en stærk start, og vores forskning viser, hvordan bevægelse i undervisningen kan give elever i indskolingen et markant løft allerede tidligt i læringsprocessen”.

”Vi kan med vores nye studie konkludere, at længere forløb med fysisk aktivitet, der ikke er integreret i den faglige indlæring, som for eksempel ’brain breaks’, hvor eleverne rejser sig fra stolene og er fysisk aktive i fem minutter midt i timen, har lille eller slet ingen faglig effekt. Derfor håber vi, at lærerne får tid til i højere grad at integrere fysisk aktivitet meningsfuldt i deres undervisning. Det behøver blot at være nogle få timer sammenlagt i ugens løb for at have en stor effekt, og det er en viden, som med fordel kan bruges på alle klassetrin”, siger Jacob Wienecke.

Som noget nyt er forskerne begyndt at teste brugen af virtual reality-briller (VR) med fysisk aktivitet i indskolingen.

”Vores tidligere studier har vist, at børnene er vilde med alt det digitale. Så lige nu tester vi et forsøg med VR-briller i en 2. klasse, som har knækket læsekoden, men er meget usikre på fonemerne”.

Brillerne er programmeret til at give børnene point, afhængigt af hvor godt de danner bogstaver med kroppen.

”Der er stor debat om skærme i grundskolen, men vi oplever, at børnenes nysgerrighed på det digitale kan bruges som en drivkraft i forhold til læring, og her skaber VR-brillerne fokus modsat mobilernes medfølgende forstyrrelser”.

Lektoren håber desuden, at den nye viden om effekten af meningsfuld integration af bevægelse i den faglige undervisning kan blive en del af læreruddannelsen.

”Vi håber, at dette på længere sigt kan påvirke den generelle tilgang til den tidlige læse- og staveundervisning i grundskolen. Og så kunne det da være sindssygt nice, hvis vi fik nye fag på skemaet som ’aktiv dansk’ og ’aktiv matematik’ bare en time om ugen, så skolen konceptualiserede den erkendelse, vi er nået frem til”, siger Jacob Wienecke.