At lave yoga med elever i børnehaveklassen er mere enkelt, end man måske skulle tro. Det kræver hverken særlige lokaler, yogamåtter, eller at man har en uddannelse som yogalærer, lyder det fra Emmamaria Vincentz, der blandt andet er uddannet yogalærer, har lavet yoga med børn i mere end 25 år og udgivet to billedbøger med yogaøvelser og remser for børn.
Man behøver heller ikke at kende en hel masse yogaøvelser, understreger hun.
”Der er mange, der er bange for at begynde at bruge det, fordi de ikke ved, hvor de skal starte. Men der vil jeg sige: Prøv jer frem, men vær konsekvente. Vælg en til tre øvelser, som gentages over en til tre måneder, og se hvilken effekt det har. Personligt har jeg aldrig oplevet nogen yogaelever, der ikke havde det godt efter at have lavet yoga, uanset om det var børn eller voksne,” siger hun.
Børnehaveklasseleder på Holmeagerskolen i Greve, Camilla Bannergaard Skov, stemmer i:
”Det gælder om at have en åbenhed over for det og bruge sin fantasi. Så kan det sagtens lade sig gøre,” siger hun.
Selv tog hun ganske vist sidste år en kort, online instruktøruddannelse i børneyoga, som hendes leder bevilgede. Men det var mest ”for at få teorien med”, som hun siger.
For hun har lavet yoga med sine elever i børnehaveklassen i fire år uden særlige forudsætninger. Inspirationen har hun fundet i bøger og på nettet – blandt andet på YouTube.
En god start på dagen
Hun forsøger altid at starte skoledagen med morgenyoga. Det foregår ved, at børnene stiller sig i en rundkreds, og så slår hun på en såkaldt klangskål, som giver en langvarig syngende lyd.
”Så tuner vi lige ind på hinanden. Når klangskålen er helt stille, siger vi namasté (den traditionelle yogahilsen, red.),” siger Camilla Bannergaard Skov.
Jeg har kigget i den nye fagplan for børnehaveklassen, og der kan jeg bare sige tjek, tjek, tjek i forhold til børneyoga, fordi det er et springbræt til læring på så mange planer
Emmamaria Vincentz Yogalærer med speciale i børneyoga
Derefter står den på vejrtrækningsøvelser, inden eleverne går videre med ”at vække kroppen”.
Her laver hun en lille historie med eleverne om, hvad man gør, når man står op om morgenen.
”Først skal vi måske have bukser på. Så klapper vi hele vejen op ad benene. Så skal vi have bluse på og klapper op ad armene. Så siger jeg: ’Nu skal vi have morgenmad’, og så sætter vi os måske i en squad og forestiller os, at vi spiser cornflakes. Så skal vi måske have cykelhjelm på, så rører vi lige hovedet osv.”
Det er vigtigt, at eleverne kan bidrage til historien, fortæller Camilla Bannergaard Skov.
”Det kan være, en siger ’jamen, jeg kører med tog i skole’, så må jeg jo være kreativ og finde på, hvordan man laver en ’togøvelse’. Så det gælder i høj grad også om at gribe det, børnene siger, og så handle ud fra det.”
Øvelsen rundes af med, at eleverne lægger hænderne samlet på hjertet og ’tuner ud’ igen til lyden af klangskålen.
”Jeg oplever, at det giver en god balance i dagen. Børnene får bevægelse, men vi arbejder også med finmotorikken. De får en bevidsthed om, at 'min krop er vækket, og den virker nu', så de er klar til det, som skolens rammer kræver – som at sidde stille på en stol, lytte og holde på en blyant. Men også at give plads til de andre i klassen.”
Bedre kropsforståelse
Emmamaria Vincentz peger på, at yoga både skærper børnenes opmærksomhed og bidrager til større kropsforståelse.
”Det gør, at de både bliver mere læringsparate og forundringsparate, og at de mærker sig selv bedre,” siger hun og forklarer, at en del børn i dag – og faktisk også voksne, indskyder hun – har nedsat registrering af deres kropslige tilstedeværelse.
På fagsprog hedder det proprioception, bemærker hun.
”Det skyldes, at børnene ikke får samme stimuli til deres krop, som de gjorde tidligere. De sidder for meget ned og bliver ofte kørt til ting frem for at cykle eller gå. De kan derfor opleve, at de ’svæver rundt’ et eller andet sted, og det giver selvfølgelig uro i kroppen,” siger hun.
Det kender Camilla Bannergaard Skov også til.
”Det handler om at kunne mærke sig selv i rummet: ’Hvad fylder jeg på et gulv? Kan mine ben være her? Kan jeg gå igennem her? Hvis min arm skal være her, så må du flytte din lidt’ og så videre.”
Lever op til fagplanen
Selv om Emmamaria Vincentz mener, at enhver kan kaste sig ud i at lave børneyoga, oplever, hun, at børnehaveklasseledere faktisk har særligt gode forudsætninger for at gøre det.
”De fleste er uddannede pædagoger og bruger legen som indfaldsvinkel til læring, og så er man godt på vej,” siger hun og kalder yoga en ’pædagogisk praksis’.
”Jeg har kigget i den nye fagplan for børnehaveklassen, og der kan jeg bare sige tjek, tjek, tjek i forhold til børneyoga, fordi det er et springbræt til læring på så mange planer. Ved de fysiske øvelser imiterer du både naturfænomener og forskellige geometriske former, og dermed forbinder du dig både med naturen og med geografi,” siger hun med henvisning til yogastillinger med navne som bjerget, træet, kobraen, fisken og sol- og månehilsenen.
”Derudover bevæger du kroppen, samtidig med at der er en følelsesmæssig stemning i de forskellige udtryk. Og mange øvelser kan man lave både to og to eller i grupper. Så har man også det sociale aspekt. Så du får ret meget på én gang.”
Hvis man samtidig bruger rim og remser, bidrager det yderligere til den didaktiske gevinst, påpeger hun.
”Så får du også det sproglige og rytmen med. Og du kan endda lære børnene at sige nogle af tingene på engelsk. Man kan for eksempel lave en solhilsen og sige ’hello sun, hello earth’, og så lave en remse med det. Så har du lige pludselig også fremmedsprog med.”
Små dryp frem for lektioner
Emmamaria Vincentz anbefaler, at man gør yogaen til en del af dagligdagen, frem for at børnene har yoga i en lektion hver tirsdag og torsdag.
”Det er bedre, at det kommer som små dryp i løbet af en dag. Man kan sagtens bruge to minutter her, og tre minutter der. Men jeg vil sige ’keep it simple’. For jeg ved, at man med få ting kan komme rigtig langt. Det handler ikke om at overøse børnene med yoga, men mere om at indføre små ritualer, når børnene møder om morgenen, når de er i overgange eller som led i undervisningen.”
Camilla Bannergaard Skov kan også sagtens finde på at bruge yoga i løbet af dagen. Udover morgenyoga-ritualet bruger hun det indimellem som brain break:
”Det kan for eksempel være rigtig godt med nogle vejrtrækningsøvelser midt på dagen, som lige grounder børnene,” siger hun.
Og så anbefaler hun, at man også slutter dagen af med en afspænding – evt. i form af en guidet meditation.
”Når jeg gør det, ligger børnene rundt omkring på gulvet, og så har jeg nogle flade, runde sten, som jeg lægger på deres pande. Så ligger de måske og fokuserer på det tryk, de mærker fra den. I hvert fald skal de bare ligge helt stille lidt med lukkede øjne. Så får de ny energi til resten af dagen.”
Camilla starter hver dag med at lave yoga med sine elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.