Tidlig hjælp er vigtig, og tallene taler for tidlig anbringelse af børn udenfor hjemmet, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Anbragte børn, der går i almindelig skole, klarer sig dårligere end andre elever

Tidligt anbragte børn klarer sig bedre i skolen end sent anbragte, men overordnet viser en ny analyse, at de anbragte børn, der går i almindelig skole, klarer sig dårligere end andre børn. De har højere fravær, får lavere karakterer, og færre tager afgangseksamen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny socialpolitisk redegørelse fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at anbragte børn og unge i almene grundskoleklasser klarer sig dårligere i skolen sammenlignet med øvrige børn og unge. De ligger ca. to karakterpoint under gennemsnittet blandt øvrige elever, og 20-25 procent af dem tager ikke alle afgangsprøver i dansk og matematik i 9. klasse og får dermed ikke en fuld eksamen.

Ifølge ministeriet er det første gang, man har undersøgt, hvordan anbragte børn i normalklasser klarer sig i skolen. Tidligere analyser har set på alle anbragte børn, og heraf går omkring 40 procent i specialtilbud. Til sammenligning er der tale om under 5 procent af øvrige børn.

Redegørelsen viser, at unge, der bor på døgninstitutioner og opholdssteder klarer sig betydeligt dårligere ved afgangsprøverne end unge i plejefamilier. Op mod 45 procent af børnene på døgninstitutioner og opholdssteder tager ikke eksamen i 9. klasse. For unge i plejefamilie er det mellem 10 og 15 procent, der ikke tager afgangsprøverne - ud af de unge, der går i en almen grundskoleklasse.

Under 5 procent på døgninstitutioner og opholdssteder opnår et karaktergennemsnit på over 7, men det er lidt over 15 procent, der får over 7 i karaktergennemsnit, hvis de bor hos plejefamilier.

Tidlig hjælp er vigtig

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) understreger, at redegørelsen viser, hvor vigtigt det er at hjælpe børn og unge til at få en ordentlig chance.

"Her ser vi, at en god skolegang er grundlæggende for at få en ordentlig chance i livet, og det understreger behovet for at hjælpe børnene tidligere end vi gør i dag. Fra regeringens side vil vi gerne have flere tidligere anbringelser, og med disse tal kan vi tydeligt se værdien af at handle i tide", siger Astrid Krag til folkeskolen.dk.

"Tidligere anbringelser er ofte tvangsanbringelser og adoptioner, men tallene viser også, at det betyder noget, at der er en sammenhæng i børnenes liv, så de ikke ender som kastebold i eget liv, men vi i stedet kan sikre, at de har nogle voksne, som de kan have nogle varige relationer til".

Redegørelsen viser, at de unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet, da de var mellem 14 og 17 år, i mindre grad tager afgangsprøverne.

Allerede i 2. klasse kan man se, at de anbragte børn klarer sig gennemsnitligt dårligere og er fagligt bagud i forhold til andre elever.

Redegørelsen fortæller også, at hvis man ser på de unge hjemløse, så har hver tredje af dem været anbragt udenfor hjemmet og netop den gruppe er oftere i behandling for stofmisbrug.

Minister: Anbragte børn på opholdssteder får ikke den skolegang, de har krav på

Læs mere

Læs den socialpolitiske redegørelse