Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bondo appellerer til ministeren om frie fagskolers økonomi

Lærernes formand Anders Bondo opfordrer nu på det kraftigste børne- og undervisningsministeren til at tilføre de Frie Fagskoler de penge, de blev frataget på seneste finanslov.

" I Danmarks Lærerforening støtter vi fuldt op om de frie fagskolers vigtige indsats i forhold til en gruppe unge med særlige behov", lyder det fra Anders Bondo i brevet.

Foto: Sarah Bender
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
19. september 2016, kl. 16:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hvis vi skal sikre, at alle unge får en uddannelse, og at ingen bliver efterladt på perronen, er det nu, der skal handles ved at tilføre de frie fagskoler de midler, der blev sparet væk ved FL2016". Sådan lyder det i et brev fra formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Læs hele brevet fra Anders Bondo til Ellen Trane Nørby

Den helt nye skoleform, som blev indført januar i 2015, står med en yderst presset økonomi efter at de blev beskåret med over 20 millioner på sidste års finanslov. På dette års finanslov kan det se ud som om skolerne får en hjælpende hånd ved at få tilført syv millioner, men i virkeligheden er de syv bare en forventet annullering af nogle helt andre besparelser.

Frie fagskoler: Regeringens millionløfte er ren spin

"I den nuværende situation er der risiko for, at de frie fagskolers fortsatte eksistens er truet. Danmarks Lærerforening skal derfor på det kraftigste opfordre til, at skolerne tilføres de penge, der blev sparet væk ved FL 2016. I sidste ende kan de manglende midler betyde, at skoleformen forsvinder.

Udfylder et stort samfundsmæssigt behov

Anders Bondo understreger i brevet vigtigheden af den særlige skoleform, som han mener udfylder en helt nødvendig indsats for unge, som efterfølgende gerne skal søge ind på erhvervsuddannelserne.

"Skoleformen er et væsentligt bidrag til målsætningen om at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig grunduddannelse og til at sikre større inklusion i samfundet. Skolerne opfylder dermed et enormt samfundsmæssigt behov, for der er tale om unge, som ofte ikke passer ind i uddannelsessystemet, og derfor bliver tabt på gulvet. Der er behov for, at alle unge får en uddannelse", skriver han.

Sådan hjælper man skoletrætte unge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bondo appellerer til ministeren om frie fagskolers økonomi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS