Hendes ordvalg får alle omkring bordet til at grine. De har svært ved at samle sig igen, og flere skal lige have grinet færdig, inden Lone kan fortsætte. Rummet fyldes af godt humør og albuer, der støder sammen på ægte coronamanér.
»Det, jeg mente, var ...«, forsøger Lone sig. »Hvis en har fået noget, som de andre ikke har, så skal det hele tiden påtales. Der er gået retfærdighed i den, og det fylder meget hos flere elever«.
Hun hentyder flere gange til, at det har været svært at sætte de helt rigtige ord på de udfordringer, som hun møder i hverdagen, og hun indrømmer også, at hun har talt med sine kolleger om sin udfordring inden mødet.
AKT-lærer Gitte forklarer, at det er en god ide at bruge hinanden i begyndelsen, indtil man er tryg ved metoden og værktøjet i projektet.
»Jeg føler, at der er opstået en slags sladrekultur, hvor man vil have læreren til at reagere, hvis man føler, at noget ikke er retfærdigt. Eleverne bliver hurtigt misundelige, og de skal hele tiden påtale, hvis nogen gør noget forkert«, fortsætter Lone. »Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an?«
Børnene vogter på hinanden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.