Konference om fysisk aktivitet i skolen – fra forskning til praksis

Bevægelse i skolen er stadigvæk højaktuelt. Hvordan kan vi optimere indsatsen, og hvordan kan forskere og praktikere lære af hinanden?

Institut for Idræt og Ernæring v/ Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole inviterer 8. marts 2023 til konferencen 'Fysisk Aktivitet i Skolen – fra forskning til praksis'. Konferencen henvender sig bredt til mennesker og fagprofesionelle, der har interesse for bevægelse i skolen, den viden der eksisterer på området og måden vi kan implementere det på. Konferencen byder på en række spændende foredrag, workshops og oplæg fra førende danske og internationale forskere som professor Charles Hillman, Northeastern University, Boston, USA, Andy Daly-Smith, University of Bradford, England, Tuija Tammelin, JAMK University of Applied Sciences, Finland og Geir Resaland, Høgskulen på Vestlandet, Norge - der alle er tilknyttet aktuelle ACTIVE SCHOOL https://lnkd.in/dWfmTiaN På konferencen vil der være workshops, hvor deltagerne på egen krop skal opleve, hvordan bevægelse kan integreres i undervisningen. Workshops'ene varetages bl.a. af ACTIVE SCHOOL's undervisere og lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring. Yderligere vil der være oplæg om aktuelle undersøgelser og projekter med udgangspunkt i skolen, fx ved Jacob Have Nielsen fra Dansk Skoleidræt, lektor Jesper Lundbye-Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring og lektor Charlotte Pawlowski fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet - University of Southern Denmark.

Arrangørgruppen bag konferencen består af: docent Anna Bugge og lektor Jesper Sandfeld, begge fra Københavns Professionshøjskole og ph.d.-studerende Linn Damsgaard, ph.d.-studerende Malene Norup Stolpe og ph.d.-studerende Lise Sohl Jeppesen - alle fra Institut for Idræt og Ernæring.

Konferencen afholdes onsdag den 8. marts 2023, kl. 9-16 på Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 26, 2200 København N. Tilmelding skal ske senest d. 1. marts 2023.

Tilmeld dig her: https://lnkd.in/esszFyun Studerende er meget velkomne og til reduceret pris.

Se et detaljeret program her: https://lnkd.in/ew4RwieC

Regler for arrangementskalenderen

Arrangementskalenderen på folkeskolen.dk er et gratis tilbud om at præsentere arrangementer fra Danmarks Lærerforening og DLF's kredse, de faglige foreninger for lærere samt andre arrangementer målrettet lærere, skoleledere, børnehaveklasseledere og vejledere/konsulenter i sektoren, hvis disse arrangementer har en deltagerpris på max. 1000 kr. Har du et arrangement, du ønsker optaget i kalenderen, kan du indsende det på email til folkeskolen@folkeskolen.dk - husk at anføre tid, sted, pris, dagsorden/emne samt kontaktinfo/link Ved andre arrangementer henvises til muligheden for at annoncere.