'Pakkeprøven' ikke vejen frem for mundtlig dansk
To år i træk har danske skoler gjort forsøg med den såkaldte 'pakkeprøve' i mundtlig dansk, men i årets prøveevaluering falder den endelige dom, pakkeprøverne, hvor to elever får seks timer til at gennemgå tre-fem tekster, er ikke vejen frem.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ideen med 'pakkeprøven' har været, at formen skulle ligge tættere op ad den projektarbejdsform, som eleverne kender fra hverdagens dansktimer. Ideen er, at to eller tre elever sammen trækker en opgave, der består af mellem tre og fem tekster (essays, noveller, digte, romanuddrag, billeder mv.). De har seks timer til at læse, sammenligne, analysere og diskutere teksterne, og når de seks timer er gået, afleverer de en disposition for, hvordan de vil fremlægge. Dagen efter er der egentlig mundtlig prøve, hvor eleverne fremlægger deres konklusioner for lærer og censor. Til selve prøven er der som vanligt afsat 20 minutter, dvs. 40 minutter til to elever.
Et af problemerne har været, at eleverne har krav på at gå op alene, hvis de helst vil det:
"Men de prøvesituationer, hvor elever har været alene, har været overfladiske og med ringe grundlag for at bedømme elevens tekstarbejde, som er den vigtigste del af den mundtlige prøve i dansk. Det ville kræve en betydelig udvidelse af prøvetiden, hvis den enkelte elev skulle prøves i en pakkeprøveform på en tilstrækkelig valid måde", konkluderes det i hæftet om afgangsprøverne i dansk 2002.
Men hovedårsagen til, at ministeriets fagfolk på baggrund af censorindberetningerne anbefaler, at man dropper 'pakkeprøven', er, at censorerne har meldt tilbage om en "overfladisk skøjten" henover teksterne, fordi eleverne har skulle diskutere mindst tre meget forskellige tekster på kort tid. De færreste elever
har været i stand til at finde fortælletekniske ligheder mellem teksterne, og at eleverne kom til at fokusere for meget på at finde et fælles tema for teksterne og for lidt på tolkning og analyse.
"Men her må man stille det spørgsmål, om det er hverdag at arbejde med så mange tekster samtidig, og om ikke selve arbejdsformen lige så godt kunne repræsenteres ved et arbejde med en enkelt tekst eller anden udtryksform, således at fordybelsen og det grundige tekstarbejde var muligt", hedder det i hæftet.
Derimod fortsætter forsøgene med den såkaldte 'synopseprøve', der har været gennemført tre år i træk, sidste år på 50 skoler. Her ligger forberedelsen til den mundtlige prøve i undervisningstiden, hvor eleverne vælger et fordybelsesområde og udarbejder en synops, som danner udgangspunkt for fremlæggelse og dialog ved den mundtlige prøve.
